Et sundt og velfungerende mave-tarm-system er meget vigtigt for katte. Er du i stand til at se de første tegn på fordøjelsesproblemer hos din kat? Du finder de vigtigste informationer om emnet "kattes fordøjelse" her:
Hvis din kat har luft i maven, opstår dette normalt i kombination med andre fordøjelsesproblemer. Hvis din kat får smerter, bør du opsøge en dyrlæge.
Forstoppelse
Hvis din kats afføring ikke er cigarformet, men snarere hård og rund, kan det være et tegn på forstoppelse. Katte med forstoppelse kan give udtryk for smerter eller være urolige, når de laver stort.
Mavesmerter
Nogle gange er det ikke så nemt at finde ud af, om din kat har ondt. En indikation på mavepine er dog, hvis katten reagerer overfølsomt, når du berører dens mave. Katte med mavepine spiser også mindre.
Diarré
Katte kan både få pludselig (akut) diarré eller længerevarende (kronisk) diarré. Selve diarréen kan også variere i form og farve. Du vil eventuelt bemærke slim eller blod i afføringen men det er afhængigt af årsagen.
Opkastning
Hvis din kat kaster op, bør du holde godt øje med situationen. Undersøg opkastet for mulige fremmedlegemer eller blod. Et opkast i ny og næ er normalt harmløst. Hyppige opkastninger bør undersøges af dyrlægen.
Træthed
Næsten enhver sygdom fører til, at din kat bliver træt. Sygdom dræner styrke og energi. Du skal derfor være opmærksom, når din kat ikke vil lege og virker meget slap.
Foderallergi er almindeligt hos katte, uanset alder eller race. Det får ofte din kat til at kaste op, få diarré eller kløe. Hvis din kat også er allergisk over for et bestemt foder, kan du give den hypoallergent foder. Nogle gange er det nok at udelade de ingredienser katten ikke kan tåle og for eksempel skifte til mad der er kornfrit eller med monoprotein-indhold. Du kan altid spørge dyrlægen, hvilket foder der passer bedst til din kat.
Nogle katte, som mange racekatte, har en tendens til at have særligt følsomme maver. Ved pludselige temperaturskift eller ændringer i familien - kan forskellige påvirke maven. Hvis din kat også er særligt overfølsom, kan specialfoder med letfordøjelige ingredienser eventuelt hjælpe.
Ved allergi forstås kroppens egen reaktion på normalt uproblematiske stoffer, hvor kroppen danner bestemte beskyttende proteiner, såkaldte antistoffer. Det kan i sidste ende føre til forskellige bivirkninger, som ud over harmløse hudbetændelser også kan medføre livstruende situationer.
Katteejere står overfor mange beslutninger, når de skal vælge foder: skal man servere våd- eller tørfoder? Eller burde man servere råt kød - altså BARF? Et andet spørgsmål, som mange katteejere stiller sig selv, er: hvilken rolle spiller kattenes alder, når man leder efter det rigtige foder?