Allergi hos katte 

Ved allergi forstås kroppens egen reaktion på normalt uproblematiske stoffer (benævnt allergener eller antigener), hvor kroppen danner bestemte beskyttende proteiner, såkaldte antistoffer. Denne antigen-antistofreaktion kan i sidste ende føre til forskellige bivirkninger, som ud over harmløse hudbetændelser også kan medføre livstruende situationer. Principielt kan alle katteracer blive berørt af en hyperimmunisering, og den kan når som helst forekomme helt spontant.

For bedre at kunne forstå, hvordan allergier hos katte kan opstå, og hvilke sygdomme de forårsager, inddeles allergiske reaktioner i følgende 4 typer:

1. Straksreaktion:

• Opstår som regel inden for få sekunder eller minutter
• Er den mest almindelige type hos katte
• Dannelse af IgE-antistoffer, hvilket fører til en kraftig stigning af histamin i kroppen
• Eksempel: allergisk astma

2. Cytotoksisk type:

• Starter inden for få timer
• Komplekser af cirkulerende antigener og kroppens egne antistoffer (immunoglobulin G, IgG) fører til dannelse af immunkomplekser, der i det videre forløb medfører ødelæggelse af kropsceller som blodplader (trombocytter) eller røde blodlegemer (erythrocytter)

3. Arthus- eller immunkomplekstype:

• Opstår inden for få timer
• Derudover dannelse af immunkomplekser mellem antigener og antistoffer, men reaktionen foregår ikke kun cellebundet, men også med frit bevægelige antigener
• Eksempel: allergiske inflammationer af blodkar (vaskulitis)

4. Forsinket type:

• Mærkes først efter flere timer eller dage
• Visse immunceller (T-lymfocytter) lokker yderligere immunceller til allergenet og fremkalder der en inflammation
• Eksempel: Afstødning af transplantat efter operation

Miljøallergi (atopi)

Ligesom os mennesker kan katte også udvikle allergi over for forskellige miljøallergener som pollen eller husstøv. Sidstnævnte forårsager som regel en allergisk inflammation af huden året rundt, mens pollenallergi typisk forekommer i pollensæsonen. Yderligere eksempler på andre luftallergener er skimmelspor eller duftstoffer, der kan være i kattergus.

Allergi fra loppespyt

Især fremkaldes allergiske reaktioner hos katte ofte af loppeangreb, nærmere bestemt loppespyt. Typisk får de berørte katte små betændte knuder på ryggen, hvilket også kaldes "miliær dermatitis". På grund af øget slikken, der skyldes kraftig kløe, kan sekundære infektioner medføre en forværring af hudinflammationen.

Foderallergi

Ud over allergi over for loppespyt forekommer der også ofte foderallergi hos katte.

Dette kan udvikle sig spontant og ud over kløe også medføre opkastning og diarré. Det er vigtigt at skelne mellem en foderallergi og en fødevareintolerance, da den ikke fremkaldes af en immunbegrundet overfølsomhed.

Eosinofil granulomkompleks (EEC) hos katte

Den præcise årsag til denne allergiske sygdom, der er helt specifik for katte, er hidtil ikke kendt. Man går dog ud fra, at f.eks. et loppeangreb kan have en udløsende virkning. Sygdommen fører til stærke forsvarsreaktioner, som især i munden fører til betændte knuder (eosinofile granulomer) og til dels kraftige smerter. Ud over slimhindebetændelse kan der også forekomme betændelser på andre hudområder som hovedet eller indvendigt på låret.

Symptomer på allergi hos katte

Det kliniske billede af en allergi hos katte er meget varierende og kan omfatte følgende symptomer:

• Kraftig kløe: Gnider sig mod genstande og kradser sig
• Hårtab (alopeci)
• Mave-tarm-problemer: Kvalme, opkast, diarré
• Bakterielle sekundærinfektioner: hudinflammationer og andre inflammationer af organer
• Allergisk astma og anafylaktisk chok: pludselig livstruende på grund af vejrtrækningsproblemer

Diagnose

Hvis din kat viser tegn på allergi, skal du kontakte din dyrlæge. Dyrlægen kan ved hjælp af en udelukkelsesdiagnostik begrænse allergenerne og forhindre, at symptomerne forværres. Ved udspørgningen af ejeren (anamnese) beder dyrlægen om vigtige oplysninger til påvisning af mulige allergener. For eksempel er en allergi over for loppespyt meget usandsynlig, hvis katten får en effektiv loppeprofylakse hele året.

Derimod er en sæsonbestemt ophobning af den allergiske opblussen et tegn på pollenallergi.

Efter anamnese gennemføres den generelle kliniske undersøgelse, som giver oplysninger om kattens generelle helbredstilstand. Her måles f.eks. vejrtrækning, puls og hjertefrekvens samt kropstemperaturen ved hjælp af et rektaltermometer.

Hvis katten ikke udviser voldsomme ændringer i vitale parametre, kan den specielle undersøgelse begynde.

Den særlige undersøgelse har til formål at finde ud af årsagen til allergien ved hjælp af specifikke tests. En foderallergi diagnosticeres for eksempel ved hjælp af en såkaldt udelukkelsesdiæt, et pludseligt og langvarigt foderskift. Hvis kattens symptomer forbedres, kan et positivt resultat antages. For at bekræfte mistanken kan katten dog gives det gamle foder igen. Hvis katten igen viser kliniske tegn, er en foderallergi meget sandsynlig.

Hvis allergener ikke kan bestemmes ved udelukkelsesdiagnostik, har dyrlægen endnu mere specielle tests som en hudtest (intradermaltest) eller en blodtest (serumtest). Disse kan påvise allergener målrettet, mens resultaterne desværre ikke altid er pålidelige.

Terapi

Behandlingen af allergi hos katte afhænger af årsagen og klinikkens formåen.

Følgende behandlingsforanstaltninger kan være nødvendige for at øge livskvaliteten eller endda sandsynligheden for overlevelse for den berørte kat:

• Antiallergiske lægemidler (f.eks. antihistaminer)
• Immunsuppressiva (f.eks. kortison eller atopica)
• Betændelseshæmmende shampoo eller Spot On’s
• Sekundære infektioner: Antibiotika (efter resistenstest) eller antimykotika
• Desensibilisering (hyposensibilisering) ved livslang indtagelse af individuelt fremstillede allergenser

Prognose

Allergier hos katte forekommer meget hyppigt og er som regel ret milde. I få tilfælde kan der dog forekomme alvorlige anafylaktiske chok, som kan ende med døden på grund af vejrtrækningsproblemer. Derfor er det meget vigtigt at forhindre yderligere allergiske tilbagefald.

Forebyggelse

Allergier kan opstå når som helst. For at sænke risikoen for allergiers opståen eller yderligere allergiske tilbagefald kan følgende profylaktiske foranstaltninger overholdes:

• Undgå kontakt med de kendte allergener
• Regelmæssig loppeprofylakse (f.eks. Spot Ons eller halsbånd)
• Desensibilisering