Schnauzer

Den mest almindelige Schnauzer er en mellemstor hund med et udpræget overskæg og buskede øjenbryn. Dens livlige temperament og bemærkelsesværdige indre ro gør ham til en alsidig og sikker følgesvend.

Egenskaber

I Schnauzer familien, som også tæller Riesenschnauzeren og Dværgschnauzeren er den mellemstore Schnauzer tættest på den oprindelige type racehund. På trods af sin lange racehistorie og dens store popularitet, især i hjemlandet Tyskland, har den stadig i dag sit rustikke udseende og sin livlige natur i behold.

Alsidig all-rounder

En Schnauzer har en stærk personlighed med mange karakteristika, der synes at være i modstrid med hinanden. De er yderst livlige, men er som oftest i balance med sig selv – de er kærlige, men også egenrådige – de er modige og vagtsomme, men også legesyge. Det gør dem alsidige hunde, der kan tilpasse sig, og som både føler sig godt tilpas i rollen som familiehunde men som også kan bruges som frygtløse vagthunde eller udholdende brugshunde. Det forudsætter dog, at de har en suveræn ejer ved deres side, som ved hvordan han eller hun skal forholde sig til de forskellige Schnauzer-egenskaber.

Sportslig, legesyg og stædig

Når man ejer en Schnauzer bør man være opmærksom på, at denne hund absolut har et meget livligt temperament og en enorm udholdenhed. Lange spadsereture eller medlemskab af en hundeskole bør høre til dagsordenen. Hunde, der ikke udfordres tilstrækkeligt, udvikler ofte uønsket adfærd. På grund af deres stærke selvbevidsthed og deres kloge hovede har nogle Schnauzere tendens til at dominere og overtage føringen, hvis de føler, at deres ejer ikke har situationen under kontrol. På den anden side følger de velvilligt med en ejer, der ved, hvordan hunden både mentalt og fysisk holdes beskæftiget, og som går foran med kærlig men konsekvent hånd. En Schnauzer vil altså, hvis de holdes ordentligt og får den rigtige hundetræning, være meget hengiven og en lydig hund, der vil gå gennem tykt og tyndt sammen med sin familie.

Opmærksom familiehund

En Schnauzer elsker sine mennesker og vil helst være sammen med dem hele tiden. Især med børn har de godmodige og legesyge hunde en god forståelse. Her er det underforstået, at de sociale hunde ikke egner sig til at være alene i lang tid, endsige egner sig til at blive holdt i kennel. På grund af deres årvågne og sunde mistillid overfor fremmede mennesker og uvante situationer er en Schnauzer imidlertid ikke kun den ideelle familiehund, men også en fremragende vagthund, der forsvarer sin familie på modig og uforfærdet vis, og som normalt ikke opfører sig overmåde aggressivt eller nervøst.

Udseende

De tydeligste træk ved en Schnauzer er utvivlsomt dens buskede øjenbryn og det kraftige overskæg. I forhold til den tyske Pinscher, hvortil en Schnauzer oprindeligt talte racemæssigt, er det især den ruhårede pels, der adskiller. Det hårde og ru dækhår med den tunge underuld findes i henhold til racestandarden i en ren sort, men også i en salt-og-peber udgave. Farvenuancer fra mørk jerngrå til sølvgrå er tilladt. Alle farvevarianter skal have en mørk maske, som harmonerer med den respektive pelsfarve og fremhæver det typiske udtryk.

Afgrænsning i forhold til Dværg- og Riesenschnauzer

Den mellemstore Schnauzer tilhører – som det fremgår – de mellemstore hunde. Den når en skulderhøjde på 40 til 50 cm og vejer i gennemsnit 14 til 20 kg. Størrelsen er også det vigtigste kriterium når der skelnes mellem de tre typer, som alle er meget ens i deres natur. En standard størrelse Schnauzer ligner her mest den oprindelige form, og har ikke ændret sig væsentligt i løbet af sin races historie. Selvom frisuren og farven, samt hoved- og rygformen, er blevet ændret en smule, så er det rustikke udseende bevaret.

Naturelsker med stærk fremtoning

Det rustikke udvendige skylder den “ruhårede Pinscher”, som hundetypen oprindeligt blev kaldt, især dens hårde, ru og moderat lange pels, som hverken bør være pjusket eller bølget. Den har også en kompakt, firkantet og muskuløst kropsbygning med et kraftigt og langstrakt hoved. De V-formede klapører er sat højt og er ikke udstående. Typisk er i dag også den let skrånende ryg med en hale, der er sat mellemhøjt og har en segl- eller sabelform.

Historie

En Schnauzer, hvis eksistens man kan dokumentere 500 år tilbage og som oprindeligt var den ruhårede variant af en Pinscher, har sin oprindelse i det sydlige Tyskland. Den blev kaldt “Rattler”, idet dens opgave var at holde rotter, mus og andet skadedyr væk fra sin ejers stalde og lader. Det var dog ikke kun gnavere, den robuste og modige hund satte på flugt med sin højlydte gøen, men også en røver, der måtte nærme sig gården. Derfor kunne man i det 19. århundrede finde denne yderst pålidelige og alsidige “Staldpinscher” næsten alle steder i det sydlige Tyskland. Dens store udholdenhed, dens årvågenhed og dens tætte bånd til heste, i hvis nærhed en Pinscher altid føler sig hjemme, gav den også en anden opgave: bevogtning af rejsende. I dagevis kunne den følge med kærrer og kuske på deres lange vej gennem eng og skov og beskyttede dem mod overfald. Dens gøen var ofte nok til at sætte angriberne på flugt.

Fra Staldpinscher til racehund

Springet fra Staldpinscher til den anerkendte racehund den er i dag skylder denne urtyske bondehund frem for alt hundopdrætteren Max Hartenstein fra Württemberg, der i 1882 begyndte at avle Schnauzer på målrettet vis. Tretten år senere, i 1895, blev den første raceklub grundlagt, og de kaldte dem enten “glathåret Pinscher” (i dag Tysk Pinscher) eller “ruhåret Pinscher” (i dag Schnauzer) afhængigt af, hvordan pelsens beskaffenhed var. Schnauzer-foreningen blev grundlagt i München i 1907, og på deres insisteren blev de to racer adskilt og gav de ruhårede hunde det i dag kendte racenavn “Schnauzer”. For at adskille den fra sin storebror, Riesenschnauzeren og dens lillebror, Dværgschnauzeren, blev den i Tyskland også omtalt som “Mittelschnauzer” (Mellemschnauzer).

På trods af deres anerkendelse som en separat race er Schnauzer og Pinscher i dag stadig underlagt den tyske “Pinscher Schnauzer Club 1895 e.V,”, som også har ansvaret for FCI’s standard. I Fédération Cynologique International (FCI) findes der forskellige racestandarder for de tre Schnauzer-varianter. Den almindelige Schnauzer føres under standardnummeret 182 og tilhører gruppe 2, afsnit 1, “Pinscher og Schnauzer”. I første omgang havde den mellemstore Schnauzer størst popularitet, i 1930’erne blev den i popularitet overtaget af Riesenschnauzer. Efter anden verdenskrig har især Dværgschnauzeren fået mange fans.

Avl og sundhed

Mens mange tvivlsomme opdrættere, især i USA, gav Dværgschnauzeren kreative frisurer og dermed gjorde den til en showhund, har den almindelige Schnauzer stort set været forskånet for modediller. For de fleste Schnauzer opdrættere er den robuste natur og det gode helbred i forgrunden, så man på den måde har bevaret den oprindelige Schnauzertype, der er præget af sit rustikke udseende, sin udholdenhed og indre ro.

Undgå søde hvalpe til spotpriser

Ikke desto mindre findes der også blandt opdrættere af Schnauzer naturligvis sorte får, der primært er interesseret i et ekstravagant udseende og en hurtig fortjeneste, snarere end helbred og udholdenhed. Hvis du vil købe en Schnauzer, bør du kun benytte godkendte opdrættere. Opdrættere, der falbyder deres hvalpe uden papirer, der sælger hvalpe til spotpriser og ikke kærer sig om, hvilke hænder hvalpene lander i, bør du ikke engang overveje at kigge på. De er bestemt ikke det rigtige valg, hvis man i familien vil have en sund hund, der kommer godt ud af det med både artsfæller og mennesker.

Hvordan finder jeg den rigtige opdrætter?

Et godt første skridt er at henvende sig til den officielle raceforening. Her får du oplysninger om registrerede opdrættere og information om næste kuld, samt om racen generelt. Da en Schnauzer kan have mange forskellige karaktertræk, kan de enkelte opdrættere have ganske forskellige prioriteter hvad angår avlsmål. Mens nogle er mere opsatte på at bevare en holdbar og robust brugshund, fremmer andre specifikt racens sociale og familievenlige kvaliteter, såsom godmodighed og lærevillighed. Så før du køber en hvalp, skal du kende de forventninger, du har til din Schnauzer, og se om de passer til opdrætteren.

Yderligere tegn på en seriøs opdrætter er:

• Opdrætteren byder dig velkommen i sit hjem og viser dig gerne, hvor hundene opholder sig.
• Opdrætteren overholder de officielle avlsstandarder og har alle de nødvendige papirer med officielt FCI-logo. Vedkommende har gennemført alle foreskrevne sundhedstjek hos sine hunde og har om nødvendigt fået foretaget andre, frivillige tests. Alle hunde er vaccineret og chippet.
• Opdrætteren spørger om din livssituation i detaljer for at sikre sig, at du har evnerne til at holde en Schnauzer. Hertil hører f.eks. spørgsmål om din familie, dit job, dit helbred og dit hjem. Vedkommende vil sikkert også gerne vide, om du har kendskab til racen og ved hvad der skal til for at kunne håndtere den.
• Under ingen omstændigheder må opdrætteren prakke dig sine hvalpe på. Ansvarlige opdrættere, der gør det af kærlighed, ønsker, at deres hvalpe kommer i gode hænder.

Hvorfor en racehund?

En klar fordel ved en racehund fra en opdrætter er at omfattende sundhedstests før parringen reducerer risikoen for arvelige sygdomme. Derfor er en Schnauzer fortsat en robust hunderace, hvor man normalt ikke behøver at bekymre sig om alvorlige sundhedsmæssige problemer.

Hvilke sygdomme er typiske for racen?

Selvom en Schnauzer altså generelt er en robust hunderace, hvor man normalt ikke behøver at bekymre sig om alvorlige sundhedsmæssige problemer, så kan man selvfølgelig ikke udelukke sygdomme. En undersøgelse af hoften er derfor obligatorisk for alle avlsdyr. Bemærk også, at en kastration bør ikke udføres hos denne race uden tungtvejende sundhedsmæssige grunde. En Schnauzer er mere tilbøjelig til at døje med visse problemer efter sådan en operation.

Schnauzer ernæring

Opdag vores udvalg af hundefoder specielt til mellemstore hunde!

Selvfølgelig afhænger helbredet ikke udelukkende af, om hunden stammer fra en seriøs opdrætter. Selv som ejer kan du på betydelig vis påvirke din hunds helbred. Man skal selvfølgelig holde en Schnauzer på en passende måde, men dertil hører også en afbalanceret og sund kost, der sikrer din hund alle vigtige næringsstoffer og fremmer vitaliteten. De næringsstoffer, din hund har brug for, afhænger mindre af racen end af alder, aktivitetsniveau og vægt. Hvalpe eller unge hunde har for eksempel brug for en anden slags foder end voksne hunde, og ældre hunde, der er blevet mere rolige med alderen og bevæger sig mindre, har brug for en anden sammensætning end voksne hunde, der bruger flere timer hver dag på motion.

Hvor meget mad har en Schnauzer brug for?

Som tommelfingerregel kan du regne ca. 15 g kød per kg legemsvægt, 7,5 g grøntsager og 7,5 g ris. En Schnauzer på 15 kg har derfor brug for ca. 230 g kød om dagen. Selv hvis din hund tigger nok så meget, bør du overholde den mængde opdrætteren eller dyrlægen har anbefalet. En Schnauzer kan godt have en “sund appetit ” og kan blive overvægtig hvis den får forkert ernæring, og det kan føre til mange sundhedsmæssige problemer. Hvad angår spørgsmålet, hvorvidt du bør servere tørfoder eller vådfoder, om du bør tilberede selv, eller servere råt foder, er der stort set ikke noget der taler mere for hverken det ene eller det andet. Hver form for foder har sine fordele og ulemper og afhænger i sidste ende af din holdning og af, hvad du har af muligheder. Ved vådfoder bør du højest tage med i betragtning, at en stor mængde med stor sandsynlighed kommer til at sidde fast i skægget.

Pleje

Den ruhårde pels kræver en tilsvarende pleje. De kraftige skæg- og ponyhår bør kæmmes regelmæssigt for at fjerne snavs og for at undgå, at det filtrer. Ellers er det nok at trimme din hunds pels to til tre gange om året. Du kan enten lære at gøre det selv på særlige kurser eller besøge en hundefrisør, der har erfaring med at trimme en Schnauzer.

Er Schnauzer den rigtige hund til mig?

Dens positive karaktertræk, robuste sundhed og overskuelige pleje gør en Schnauzer til en populær familiehund. Men hvis du ønsker at få en Schnauzer som et nyt familiemedlem, er der et par ting, som du bør være opmærksom på. En Schnauzer er meget livlig og selvsikker, der nogle gange er meget egenrådige og godt kan finde på at tage kampen op. De har derfor brug for en tidlig socialisering og en konsekvent hundetræning, samt nok motion og beskæftigelse så de ikke udvikler dårlige vaner.

Hold og opdragelse

Hvis man vil holde en Schnauzer bør man dele hundens foretagsomhed. Du bør være fysisk aktiv og have tilstrækkelig tid til at holde denne udholdende hunde i gang. Hundesport, såsom agility, obedience eller mantrailing er gode måder at udfordre den kloge og aktive hund mentalt og fysisk. Hvis en Schnauzer får nok motion og beskæftigelse, kan de endda holdes i en lejlighed i byen. Du skal dog være opmærksom på, at en Schnauzers er en meget opmærksom hund, der hurtigt giver højlydt “besked” så snart de hører en underlig lyd. Men med målrettet hundetræning er det muligt at få dens gøen under kontrol og undgå problemer med naboer.

En Schnauzer kan være velopdraget hvis den har en kærlig, konsekvent og tålmodig hånd. Selv deres lejlighedsvise udfordrende attitude kan stoppes med det rigtige lederskab. Hvis man er suveræn nok underordner en Schnauzer sig villigt og er en meget lydig og trofast hund, som kan skænke sin familie megen glæde – hvad enten det er hjemme på sofaen eller ude i naturen, til hundesport eller fælles aktiviteter.