Labrador Retriever

Let at håndtere, menneskevenlig og holder til meget: den store Labrador Retriever er ekstremt populær som familiehund, men hunden, der oprindeligt er blevet brugt som arbejdshund, har brug for fysiske og mentale udfordringer.

Egenskaber

I Storbritannien og USA hører Labrador Retrievere til blandt landenes mest populære racehunde. Men også i mange europæiske lande (inklusive Danmark) er de øverst i hvalpestatistikken. Det er ikke noget under, idet en Labrador Retriever som stort set ingen andre racehunde er præget af en menneskevenlighed, og en udtalt lydighed. Denne medfødte “will to please”, altså ønsket om at behage sin herre, gør den til en ledsagerhund, der er nem at håndtere, og har en stor samarbejdsvilje, og tilpasningsevne. En Labrador Retriever kan nemt tages med overalt, hvor den altid vil være en velkommen gæst. Den møder altid fremmede med venlighed og en logrende hale. Den venlige, åbensindede hund er nysgerrig og vil helst til enhver tid have selskab. Skysomhed, frygt eller usikkerhed er lige så fremmed for den sociale Labrador som aggressiv fremfærd.

Den elsker børn lige så meget som arbejde

En Labrador elsker sine folk, især børn, over alt. De kan lide at være en del af festen overalt, og er ikke gerne alene for længe. Ved deres floks side karakteriseres Retrievere især ved deres tålmodige og afbalancerede væsen. Med deres rolige natur og urokkelige venlighed bidrager de betydeligt til familiens harmoni. At få en Labrador kun af denne grund ville dog ikke få denne racehund til at komme til sin ret. Oprindelig opdrættet som en jagthund, er en Retriever stadig en meget aktiv og arbejdsivrig hund, som ikke kun har en god næse og enorm udholdenhed, men også har udpræget glæde ved vand og apportering.

Ud over sin mest populære rolle som familiehund bliver den alsidige Labrador Retriever ofte brugt som blindehund, som en rednings- og lavinesøgehund, samt som sporhund for politi og toldvæsen. For at gøre en Labrador lykkelig, skal dens arbejds- og beskæftigelsestrang altid tages i betragtning. Som ejer vil du hurtigt indse, hvor let din Labrador er at håndtere og hvor meget mere afbalanceret en Labrador kan være, hvis den er så mentalt og fysisk udfordret, som den fra naturens side er disponeret for.

Udseende

Med en skulderhøjde på 56 til 57 cm hos hanner og 54 til 56 cm hos tæver, er en Labrador Retriever at finde blandt de lidt større racer. De er meget aktive, glade for bevægelse, og har en tilsvarende muskuløs og kraftig kropsbygning. Samlet set er den typiske Labrador meget kompakt med et bredt kranie, en stærk nakke og en bred, dyb brystkurv. Karakteristisk er den højt satte, stærke og tilspidsende “odderhale”, som hunden bruger som et ror i vandet. På det brede hoved med det tydelige stop, og den stærke, mellemlange snude, er de tætliggende ører sat langt tilbage.

Derudover har Labradore Retrieveren en racetypisk kort og tæt pels med en god, vandtæt underuld. Den stockhårede pels avles i henhold til racestandarden i tre forskellige farvevarianter: sort, gul og brun. Pelsen er altid ensfarvet, men en lille hvid brystmarkering accepteres. Den gule farve spænder fra lyscreme til ræverød. Den brunfarvede Labrador er lys til mørk chokoladebrun. Imidlertid er den sorte pelsfarve, der er genetisk dominant, stadig den mest almindelige farve.

“Show-typen” og “Arbejds-typen”

Selv om kun en type er beskrevet i racestandarden, er der i de seneste årtier opstået to forskellige avlslinier: på den ene side den mere kompakte byggede “Show Retriever” og den lettere byggede “Field-Trial-Labrador”, der primært opdrættes til arbejde, og har et smallere hoved og for det meste en længere snude. “Dual Purpose”-typen skal harmonisk forbinde de to linjer “arbejde” og “show”, som dermed kommer tættest på raceidealet.

Historie

Forfædrene til Labrador Retrieveren har deres oprindelse, ligesom Newfoundlænderen og Landseer, på den canadiske østkyst. Ifølge overleveringerne stammer Labradoren fra den såkaldte St.-John’s-hund, en sort vandhund med tæt pels. De hjalp med jagten eller bragte fisk og fiskenet, der var drevet med strømmen, op af vandet.

Første målrettede avlsforsøg fandt sted i anden halvdel af det 19. århundrede i England og Skotland, efter at britiske fiskere havde bragt de ivrige hunde med hjem. Det engelske racernavn Labrador Retriever refererer her på den ene side til den canadiske Labrador-halvø med samme navn, samt hundens karakteristiske apporteringsdisposition (to retrieve = hente, hente tilbage, bjærge, redde).

Den engelske avlsindsats, herunder af den anden Earl Malmesbury (1778-1841), som konsekvent fokuserede på avlshundenes jagtevner, kan vi takke for, at Labrador-racen fandt indpas hos den jagtentusiastiske adel. Den 7. juli 1903 anerkendte den engelske Kennel Club endelig Labrador Retriever som en uafhængig hunderace. Talrige succeser i udstillinger gjorde snart den aktive og fredelige labrador kendt og elsket udenfor adelen og udenfor England. Farverne gul og brun blev i lang tid betragtet som avlsfejl, og blev først senere accepteret og anset som ønskelig ved siden af den gængse sorte pels.

Avl og sundhed

Selvom en Labrador Retriever primært i dag er værdsat som familiehund, er den stadig præget af et højt niveau af arbejdsglæde og en stærk apporteringstrang. Derfor går de fleste opdrættere, der følger FCI-standarden og er organiseret i klubber, på en sund, sikker og stærk hund. Hvis du vælger en Labrador som familiehund, bør du ikke glemme, at en Labrador Retriever stadig er en “arbejdshund”, og har brug for en passende mængde opgaver og beskæftigelsesøvelser. Der findes masser af faciliteter for opdrættere og ejere hvor man kan træne med sin Labrador.

Undgå arvelige sygdomme

En aktiv Labrador, som fremmes i sine evner og bevæger sig meget, er som regel en sund og robust hund, som ikke bliver særlig syg. Ikke desto mindre findes der blandt Labrador Retrievere også en række arvelige sygdomme, der kun kan undgås ved opdræt med omtanke.

Når du køber en Labrador, skal du sikre dig, at hunde, der er blevet diagnosticeret med en af disse sygdomme, systematisk bliver udelukket som avlsdyr, og at forældre og hvalpe er tilsvarende “genetisk sunde”. Kun på denne måde kan en yderligere spredning af disse sygdomme undgås. Hvis du er interesseret i en raceren hvalp, bør du altså købe den fra en velrenommeret opdrætter, der har fået foretaget alle nødvendige undersøgelser og sundhedsforanstaltninger. En kontrolleret, sund og vaccineret hvalp, der har alle nødvendige papirer, er heller ikke helt billig. Hvalpeprisen for en Labrador Retriever ligger sjældent under 7000 kroner, som oftest højere. En sund hund, som du kan nyde i mange år og har få dyrlægebesøg bør være prisen værd.

Hundefoder til en Labrador Retriever

Fra det øjeblik du får overdraget hunden, er ansvaret for hundens helbred i dine hænder. Et afbalanceret foder, der sikrer din Labrador alle de væsentlige næringsstoffer og ikke indeholder for meget eller for lidt energi, sikrer også, at din hund forbliver aktiv og sund i mange år. Desværre har især en Labrador tendens til at overspise. Overvægt er dog yderst usundt hos hunde, og kan føre til mange sygdomme, der kan forkorte din firbenede vens liv.

Masser af kød og grøntsager, få fedtstoffer og korn

Overflødige fedtstoffer eller endda sødemidler såsom sukker eller glucose hører derfor ikke til i nogen hundeskål. En sund, afbalanceret kost karakteriseres som regel af et højt kødindhold (mindst 70 procent). Kød er for hunde den vigtigste slags protein. Frugt & grønt (ca. 20-30 procent) sikrer vigtige vitaminer og næringsstoffer i hundeskålen. Kornprodukter har din hund kun brug for i små mængder. For meget korn er i højere grad en indikator for et foder af ringere kvalitet.

Få mere information i vores artikel om artskorrekt hundefoder – Labrador Retriever og gå på opdagelse i vores udvalg af hundefoder i zooplus shoppen.

Undgå overvægt

For at undgå overvægt bør du – ud over den korrekte sammensætning af foderet – også være opmærksom på den rette mængde. Du bør under ingen omstændigheder overlade beslutningen om, hvor meget din hund spiser, til din Labrador. Labrador Retrievers har stor tendens til at overspise, og ville spise meget mere end der er godt for dem og deres mave – hvis de fik chancen. Den korrekte mængde foder kan dog variere meget, afhængigt af din hunds alder, vægt og aktivitetsniveau. Som regel har en Retriever brug for et eller to måltider om dagen, hvilket bør ske på samme tidspunkt hver dag. Hvis du giver din hund godbidder ind i mellem, skal du trække denne mængde fra den daglige portion, og servér altså lidt mindre.

Der er ingen foreskrevne vægttabeller til en Labrador Retriever. Om din hund er for tyk eller for tynd, overspiser eller spiser for lidt, er og bliver i sidste ende op til dig. Som tommelfingerregel gælder, at du bør kunne føle ribbenene nemt med dine hænder, uden at du dog bør kunne se dem med det blotte øje. Hvis du er i tvivl, så spørg din dyrlæge eller opdrætteren om hundefoder og den passende mængde til netop din hund.

Pleje

Til din Labradors sundhed bidrager den korrekte pleje på afgørende vis. Udover de rutinemæssige undersøgelser hos dyrlægen, som ubetinget bør overholdes, kan du opdage helbredsproblemer tidligt hvis du regelmæssigt laver korte “check-ups”, og handler tilsvarende. Hos en Labrador bør der lægges særlig vægt på ører, øjne og tænder. For at undgå skader eller irritation bør hundens klør klippes regelmæssigt. En Labradors pels er ret nem at pleje, og rengør næsten sig selv. Mindst en gang om ugen bør det dog børstes kraftigt for at fjerne løse hår og hårdnakket snavs.

Gør plejen til rutine

God hundepleje behøver altså ikke at tage lang tid. Du bør dog gøre undersøgelser og plejeritualer til en fast del af din dags-, henholdsvis ugeplan, så det bliver til rutine. Hunde kan som udgangspunkt lide regler og god organisering. For mange uventede overraskelser og ændringer kan forvirre den følsomme Labrador. Begynd med dit plejeprogram bedst allerede i hvalpealderen og væn tidligt din hund i at sidde stille.

Hold og opdragelse

Ligeså ukompliceret som plejen er en Labradors hold og opdragelse. Den venlige, menneskevenlige hund er derfor også velegnet til nybegyndere uden erfaring med hunde. Men der er et par grundlæggende principper du bør huske på, når du holder en Labrador Retriever.

Masser af plads, masser af bevægelse

Labrador er af natur en arbejds- og brugshund. For at være glad har den derfor brug for en masse motion og det vil være bedst med rigelige beskæftigelsesmuligheder for at imødekomme dens apporteringstrang. Et hus med egen have, hvor den aktive hund har tilstrækkelig med plads, bør være en forudsætning for denne bevægelsesglade hund. En Labrador skal være i stand til at “folde sig ud”, og det siger sig selv, at det ikke gjort med et par små daglige ture rundt om blokken. Hundesport såsom lydighedstræning og hundedans, uddannelse som sporhund, eller jagtprøver er en fantastisk måde at fremme din hund både fysisk og mentalt på. For at gøre daglige spadsereture lidt mere varieret, bør du også indbygge små søge- og apporteringslege. Ovenud glæde kan du frembringe hvis du giver den vandglade hund lov til at hoppe i en bæk eller en sø.

Selv en Labrador har brug for opdragelse

For fredeligt og uproblematisk samvær i naturen og blandt mennesker hører selvfølgelig, at din hund følger dine instrukser og ordrer. Det er lige så sandt for en Labrador som det er for en Schæferhund. Korrekt opdragelse er hjørnestenen i samlivet mellem menneske og hund. Men generelt gør en Labrador Retriever det nemt for dig med sin menneskevenlige natur og tendens til at være lydig. Det er vigtigt, at du opdrager den følsomme hund konsekvent, men kærligt. Din hund reagerer bedre på positiv forstærkning, såsom ros eller undertiden en hundegodbid, end hvis du er decideret striks eller hård. For nybegyndere anbefales et besøg på en hundeskole, hvor det ikke kun er hunden, der lærer de vigtigste kommandoer og ønskeadfærd, men også ejeren lærer at kontrollere sin hund.

Dybest set gælder det, at jo bedre er din hund er opdraget, jo mere kan du foretage dig med den og få oplevelser sammen – det være sig en cykeltur med hunden løbende ved siden af, et besøg hos venner i kolonihaven, eller en ferie sammen på strande, der tillader hunde. Livet med en Labrador Retriever bliver med garanti fuld af oplevelser af alskens slags.