{"url":"https://www.zooplus.dk/magasin/kat/kattetraening/katte-i-snor-tilvaenning","title":"Katte i snor – tilvænning","mag_id":129636,"is_single":true,"cat_name":"Kat","sub_cat_id":1333,"sub_cat_name":"Kattetræning","cat_id":215}
En kat i snor – går det godt? Selvfølgelig! Med den rigtige træning vil din kat være glad for at gå tur i en kattesele. Men ikke alle katte er lige egnet til jævnligt at gå tur. Læs her, hvordan du får din kat til at vænne sig til en kattesele.
Tjek: giver det mening, at min kat bruger kattesele under gåturen?
Væn katten til at gå med kattesele – hvad godt gør den?
Katte går meget op i at udforske deres territorie. Men det er ikke alle katte, der kan det: nogle er ikke vant til at være ude. Andre bor i nærheden af en hovedgade eller i en lejlighed på tredje sal. Det kan betyde, at katten ikke har adgang til udeområder. Det er her, en snor kan hjælpe. Med den kan indekatte eller kattekillinger vænne sig til at være ude og åbne op for en helt ny verden. På den måde kan selv nervøse katte undgå at gå i panik ved den mindste ukendte lyd, som er uundgåeligt når katten ikke har været vant til at være ude. Hvis det ikke er planen at katten får permanent mulighed for at få adgang til at være ude, så kan en kattesnor sikre frisk luft og afveksling. Du bør dog på forhånd være klar over, at når først katten har fået smag for det, så vil den kræve at få lov til at komme ud jævnligt. Begynd kun på det, hvis du har tid og lyst til at gå ud med din kat hver dag.
Er enhver kat egnet til kattesnor?
Grundlæggende er det fornuftigt at lære enhver ung kat at bære kattesele og være i snor. Fordi der kan altid være situationer, hvor det kan være nyttigt. Det kan for eksempel være, hvis du skal flytte, hvorefter du kan hjælpe din kat med at tilpasse sig i de nye omgivelser på en sikker måde. Eller på lange bilture, hvor du kan føre katten i snor, når du holder pause og tager katten ud af sin transportboks. Men ikke alle katte har i hverdagen gavn af at gå tur udenfor. Hvis din kat er bange af natur, vil mødet med mennesker, andre katte og især hunde kun stresse den uden at der egentlig er grund til det. Ældre indekatte har svært ved at vænne sig til kattesele og snor, samt de mange indtryk verdenen udenfor har. Hvis du har en have kan du prøve det der, hvis katten er bange eller gammel. Alternativt kan du prøve at finde ud af, hvad der skal til for at lave et kattesikkert hegn.
De første trin i snor – hvad skal du passe på?
Det rigtige udstyr: sele og snor
En kat bør altid gå i sele – aldrig kun med et halsbånd – hvis du vil gå tur med den i snor. Et halsbånd kan let glide hen over hovedet og yder ikke tilstrækkelig sikkerhed. Katten kan også komme til skade, hvis den hænger fast et sted. Sørg for, at du har den rigtige størrelse, når du køber en sele. De seler man kan få passer til stort set alle katte. Større katte kan dog have brug for en hundesele. Hvilken snor, der passer, afhænger af, hvad du har af planer sammen med din kat. Hvis du kunne tænke dig, at den nyder din have, anbefaler vi en ti meter lang sporline til hunde. Den er tykkere end en flexiline, og er lettere at få ud af en busk, hvis den skulle havne der. Hvis du vil gå en tur med din kat uden for din matrikel, bør du bruge en let hundeline til små hunde. En Flexiline er en mulighed. Gør dig på forhånd bekendt med hvordan den betjenes, så du kan afkorte snoren hvis der skulle opstå en faresituation.
Væn katten til at gå i kattesele og med snor
Allerførst bør du vænne din kat til selen. Sæt selen på inde i dit hjem. Nogle er helt afslappede, andre generes af den usædvanlige “påklædning”. Kombiner det at bære en sele med noget positivt: giv din kat godbidder eller underhold den med lidt leg. Når katten bevæger sig afslappet, selv når den har selen på, kan du tage det næste trin: sæt snoren på selen. Du er stadig hjemme hos dig selv. Her kan katten i sikre omgivelser lære, at selen kan “stoppe” den. Brug ingen hurtige og pludselige bevægelser og ros katten, hvis den på trods af snoren, bliver ved med at være afslappet. Hvis du har prøvet klikkertræning med din kat, kan du bruge den til at forstærke budskabet på en positiv måde.
Ud i det fri – den første gåtur
Den første udflugt udendørs vil en kat synes er meget spændende. Udstrål sindsro og gør den tryg. Apropos ro: ikke alle steder er egnede. En stille gårdsplads eller en have er optimal. Bagefter kan du gå ud et sted hvor bilerne kun må køre 30 km/t. Vælg et tidspunkt, hvor der sker så lidt som muligt, og bær din kat derhen. Sæt den ned på et passende sted. Et beskyttet sted ved en husmur er ideelt, og herfra kan katten undersøge området. Hvis den går i gang uden at tøve – fantastisk! Hvis din kat ikke bevæger sig, så sæt dig ned ved siden af den og vent. Godbidder eller drillepinde kan måske hjælpe med at få løsnet op for hæmningerne. Første gang er det dog helt fint hvis man bare sidder og kigger sig lidt omkring.
Tips til at gå tur med katte
Går katten i snor som en hund?
Meget få katte går tur som var den en hund. Det er bedre ikke sætte forventningerne for højt. For det meste er det sådan, at katten går fortrop – du følger efter. Din vigtigste opgave er at beskytte din kat mod farer. Det er meget muligt, at din kat gerne vil hen under en busk og lægge sig, så den kan observere omgivelserne herfra. Pres ikke på for at få den til at forlade dette trygge sted. Det er katten der bestemmer, hvor hurtigt det skal gå. I modsætning til hunde kan katte klatre. Det kan være farligt, hvis katten sidder på en gren og hænger fast i snoren. Prøv at forhindre den i at klatre og pas også på, at den ikke går ind i krat og buskads der er for tæt. Nogle katteelskere anbefaler, at man tager en transportboks med. Hvis katten har brug for et sted hvor den kan trække sig tilbage, så er det lige ved hånden. Enhver, der nogensinde har oplevet en bange kat, der har gravet sine klør i dig, vil vide, at det kan være guld værd.
Kat i snor – hvad skal overvejes?
gå kun tur, når katten har vænnet sig til sele og snor
undgå områder med for meget trafik
katten bestemmer tempoet
vær tålmodig, hvis katten bare sidder og kigger
træk ikke i katten hvis du gerne vil have den i en bestemt retning
vær forsigtig og ser dig godt for, så i kan undgå hunde og andre katte
undgå at den begynder at klatre i træer
hvis katten er bange, er det en god idé at tage en transportboks med
når den har vænnet sig til at komme udenfor, vil katten nok kræve at komme ud jævnligt
Solen er tillokkende, man har lyst til at tage ud i det fri - vores katte har det på samme måde. Men når de først har fået en snert af frihed, vil de ud i tide og utide! Det er ikke altid tilrådeligt for dig og din kat at den til enhver tid har mulighed for at være ude. Hvis du beslutter dig for at gøre det, skal din kat vænnes til det. Du bør være opmærksom på et par ting.
De små killinger lærer af deres mor og deres søskende i de første uger. Men det er stadig vigtigt, at mennesker træner med dem også. Kattemor opdrager trods alt ikke sine killinger efter menneskelige standarder.
En kat i snor - går det godt? Selvfølgelig! Med den rigtige træning vil din kat være glad for at gå tur i en kattesele. Men ikke alle katte er lige egnet til jævnligt at gå tur. Læs her, hvordan du får din kat til at vænne sig til en kattesele.