Serval

Uanset om der er tale om en Siberisk Skovkat, der er ude på rov det meste af tiden, eller en lille sød huskat, som ligger på vindueskarmen og halvdøser dagen lang: kattevenner elsker den ynde, en kat udstråler. En Serval er dog ikke et kæledyr, men en vildkat fra de afrikanske savanner. Nedenfor præsenterer vi Serval som forfader til en meget moderne, men oprindelig katterace, Savannah.

Udseende

Typisk vildkat

Man kan straks se, at dette ikke er en indekat. Den store kat minder om geparder eller mindre slægtninge af kattefamilien, såsom en ocelot. Med en skulderhøjde på 54 til 62 cm og en længde på op til 1 meter vejer Serval-hunner mellem ni og tolv kilo. Hanner kan veje op til 18 kg. Indenfor katteriget har en Serval de længste ben i forhold til resten af kroppen. Denne katterace er spotted, og dette mønster tjener som camouflage. Mønsteret kan være meget forskelligt fra individ til individ, og kan bestå af store eller små pletter. Hovedet er bemærkelsesværdigt lille, hvilket får en Servals ører til at virke endnu større – hos nogle af dem minder ørerne endda om flagermuseører. Samlet udstråler hele kroppen ynde og styrke typiske for rovdyr, og som vi også kender fra de større slægtninge.

Hjemstavn

De afrikanske savanner

En Serval er faktisk ikke en katterace, men en selvstændig art: Leptailurus serval. Navnet “Serval” kommer sandsynligvis fra det portugisiske ord for “los”. For katteelskere er denne kat ikke bare noget, der skal beundres på afstand: Serval er delvist ophav til en moderne katterace, der blev opkaldt efter forfaderens hjemstavn: Savannah. Sidstnævne race opstod i slutningen af 1980’erne, hvor en Siam og en Serval blev krydset. Det er ellers ikke en selvfølgelighed, at de to arter kan formere sig. Hybrider kommer oftest til verden med indskrænkninger – et lysende eksempel er muldyret, et kryds mellem hest og æsel. Ligesom hos muldyr er afkom efter kryds mellem kat og Serval ikke alle frugtbare: hunner kan få killinger, hanner er ufrugtbare i de første generationer. En Savannah har fået masser af tilhængere, men er ikke anerkendt som officiel katterace af FIFe. Samtidigt er den desværre er den blevet lidt af et prestigeobjekt på grund af sit rovdyrsagtige udseende.

For at få skabt denne race var det nødvendigt at holde Serval-katte og få dem gjort tamme, så de kunne socialiseres med deres katte-slægtninge. En Serval, med sit vilde udseende, føler sig dog mest hjemme i de nærmest uendelige afrikanske vidder: på savannen især syd for Sahara. Her bor den udenfor parringssæsonen som enegænger. Bestanden anses ikke for at være truet, men deres udbredelsesområde er de seneste årtier blevet stærkt formindsket.

Karakter

Som man ville forvente: en Serval er vild! Så vild, at den normalt ikke kan tæmmes. Derfor vil en Serval i fangenskab altid være lidt menneskesky. De kan være tamme i meget forskellig grad. Hvis de er opvokset blandt mennesker kan de sagtens finde på at være legesyge og kælne sammen med deres tobenede venner, men er alligevel meget mere oprindelige og vilde end en “normal” kat. De er altid årvågne og interesserede i alt omkring dem. Hvis de er blevet socialiseret som killing, lever en Serval ofte fredeligt med artsfæller. For et samliv med katte er de dog ofte for grove og kan komme til at såre dem. De vejer trods tre gange mere, hvis de for eksempel skulle finde på at tumle rundt og være legesyge.

Serval ernæring

I sin afrikanske hjemstavn sniger en Serval sig op på sit bytte indtil den er et par meter derfra og overmander det med stor dygtighed: den kan ikke kun hoppe langt, men også højt og endda fange opskræmte fugle med sine poter. Disse hører, sammen med små gnavere og kaniner, til dens yndlingsføde. Hvis den får chancen, slår den også til ved meget unge antiloper. I fangenskab skal en Serval fodres med fersk kød – det kræver derfor en særlig indsats omkring temaet BARF. Derfor anbefaler mange opdrættere også at fodre en Savannah med råt kød. Men det er i det lange løb ikke nok kun at servere kød: katten har også brug for vitaminer og mineraler, og derfor er der behov for særligt tilskudsfoder. Kort sagt, det kræver en masse know-how at fodre en Serval. Sundhedsplejen skal også foretages af en dyrlæge der har forstand på vilde dyr.

Opdræt

Serval x Savannah

Når man avler katteracen Savannah står man som opdrætter overfor udfordringer på grund af deres forskellige fysik, for ikke at sige at det er farligt. Selvom de kan formere sig, er Serval og tamkatte ikke “lavet til hinanden”: når en fysisk overlegen hankat bedækker den forholdsvis skrøbelige hunkat kan den komme til at såre den. Og mens en “normal” kat er drægtig i ca. 63 dage, føder en servalhun først ti dage senere. Når de krydses vil killingerne altså komme til verden før tid og har ofte brug for menneskelig hjælp, hvis de overhovedet er levedygtige. Hvis en Serval-hunkat imidlertid får killinger med den forholdsvis lille hankat, risikerer man, at hun ikke accepterer dem. Sunde Serval-killinger vejer omkring 250 g når de fødes, mens gennemsnitlige kattekillinger kun vejer 90 til 110 g. I øvrigt er krydsede hankillinger sterile i tre generationer.

Serval som et kæledyr?

En Serval er både smuk, elegant og vild, og der findes mennesker, der ønsker at dele deres hjem med sådan et eksotisk prestigeobjekt. Hvis man vil holde en Serval eller dens nærmeste afkom, skal du først slås med myndighederne. CITES (Washingtonkonventionen) begrænser hold af Serval til kun at omfatte tamme Serval. Men i fangenskab kan en Serval – ligesom huskatte – blive op til 20 år, og bliver i gennemsnit mere end dobbelt så gammel som deres fritlevende slægtninge.

Serval afkom: Savannah

Enhver, der er forelsket i det eksotiske og kunne ønske sig lidt savanneliv i hjemmet, kan regne med nogenlunde socialiseret kat fra den fjerde eller femte generation. En anden hybrid, som kombinerer vildkat med en Abessiner: Caracat er et kryds mellem en huskat og en Karakal. Men de er endnu sjældnere at finde end Savannah. Hvis man ikke har brug for, at det er helt så eksklusivt, men alligevel eksotisk, kan kigge lidt på en Bengal.

Tilbage til Savannah som Serval i mini-format: det er forskelligt, om de efterfølgende generationer ligner den højbenede Serval. Hvis du er interesseret i at holde sådan én, bør du kunne tilbyde så meget plads som muligt: en stor lejlighed eller et hus med en sikret have. Mange Savannah katte binder sig til familien, og holder af, altid at være tæt på deres ejere. De kan være en smule grovere og vildere end andre katte når de leger. Derfor er det nemmest at have to Savannah-katte på en gang, så de kan underholde hinanden i deres vildskab. At holde dem sammen med de lidt mageligere katteracer, såsom British Shorthair eller Perser kat, er ikke så godt, selvom erfarne katteejere har set undtagelser. Fordi erfaring er et absolut must, hvis du vil holde en Savannah. Du bør kun købe en Savannah fra en opdrætter, der sælger den med en stamtavle. Opdrættet af vildkattehybrider er meget krævende og hører sig kun til i erfarne hænder.

Vi ønsker dig meget glæde med din vilde kat – eller mens du ser på billeder af en Serval!