Næsten alle katteejere har hørt udtrykket ”BARF”, men mange dyreelskere er ikke helt sikker på hvad det dækker over. Hvad er det, hvorfor er ”biologically appropriate raw food” anset for at være så sund for katte, og hvad er fordelene og ulemperne?
BARF – Biologisk Afpasset Råt Foder til Katte

© kozorog / stock.adobe.com
Hvad er BARF?
Udtrykket ”BARF” dækker over ”biologically appropriate raw food”. Dette foder er passende af den simple årsag, at katte er rovdyr. Raw food giver dem lige præcis dette – en hel masse fersk kød. I modsætning til det tilberede kattefoder så er BARF råt og er hverken kogt eller stegt først. Det har samtidig medført en del kritik, idet det er usundt for mennesker og kan føre til dårlig mave, samt overfølsomhed.
Hvorfor er raw food egnet til katte?
Tamme katte har eksisteret i tusinder af år, men industrielt fremstillet foder er stadig meget nyt. I 1958 bragt Mars det første dåsefoder på markedet, og det er i dag kendt den dag i dag som ”Whiskas”. Tyve år senere kom det tilsvarende tørfoder fra samme producent. I 70erne udviklede firmaet Hill’s kattefoderet Prescription Diet Feline, og der har siden 1990 eksisteret forebyggende diæter. Katten selv har dog ikke tilpasset sig føde fra de ellers praktiske dåse, portionsposer og tørfoderposer, fordi evolution foregår over mange generationer over lang tid. Hvis katte lever på gårde fanger de tit deres egen føde den dag i dag, eller supplerer deres føde med fugle og smågnavere. Kattens fordøjelse har altså stadig ikke helt vænnet sig til at leve med mennesker, og den tilberedte mad der følger med. Inderst inde, så er katte stadig jægere, både hvad angår deres instinkt, men især deres organer, som ligner dem som vilde mindre katte har.
Heraf følger, at den perfekte foderportion for en tam kat, selv den dag i dag, ligner sammensætningen en gennemstnitsmus’, og det er blevet bevist, at katte foretrækker føde, der består af 50-60% proteiner, 20-30% fedt og 3 til 8 procent kulhydrater.
Men hvordan er det med bakterier og parasitter såsom orme som til tider findes i kød? Som naturlige jægere er katte fuldt ud tilpassede til at konsumere råt kød. Det er trods alt ret sjældent man i naturen møder perfekt konserveret føde som er klar til at blive fortæret, og mus er per definition rå. En kats mavebakterier er derfor meget aggressive og er ikke nær så modtagelige for madforgiftning som mennesker.
Råt kød er derfor forholdsvis uegnet som menneskeføde, men det er ganske velegnet næring til jagende katte! BARF er af god grund en af det længst brugte metoder til at fodre en kat, uden at det af den grund er helt risikofrit.
Raw food gjort rigtigt
For at kat kan modtage alt den har brug for, så den holder sig sund, skal den rå portion sammensættes korrekt. Selv udekatte overlever ikke kun på byttets muskelkød, fordi de også æder biprodukter såsom hjerte, lever og lunger, samt dele af både knogler og pels for at få tilført kalcium og fibre. Katteejere som ønsker at give deres kat en diæt bestående af BARF bør undersøge tingene på forhånd og regne ud hvad deres kat har brug hvad angår, næringsstoffer, vitaminer, proteiner og kulhydrater og tilpasse opskriften derefter. BARF kan variere afhængigt af alder, race, køn og kendte sygdomme. BARF er derfor også meget fleksibel, og fortalerne ved lige præcis hvad deres kats næring indeholder. Entusiaster arbejder som hovedregel med fersk kød og biprodukter, naturlige eller kunstige mineraler, vitamintilskud og nogle gange også små mængder af frugt & grønt. Disse fibre kan være med til at regulere kattens fordøjelse.
Såkaldte ”BARF-beregnere”, som findes online, hjælper med at beregne ingredienser og næringsstoffer som katte har brug for. Der findes efterhånden op til flere der har skrevet om emnet raw food og som har gode råd. Desværre er BARF ikke så kendt blandt dyrlæger, som dog stadig kan rådgive dig om mulige sygdomme og de deraf følgende næringsbehov for din kat.
BARF? Selvfølgelig!
En særlig egenskab ved raw food er dens naturlige former for tilskud. I stedet for at blande kunstigt fremstillede tilskud såsom kalcium og A-vitamin i måltidet, så vælger mange at bruge fintmalede æggeskaller og torskelevertran. Ølgær bruges i stedet for B-vitamin-pulver, og hvedekim indeholder E-vitamin. Magnesium tilføjes med tørrede alger (også kaldt spirulina), i stedet for magnesiumglucanater og tang indeholder jod.
Ved raw food med ”naturlige” tilskud er det dog stadig essentielt at sikre, at din kat får det den har brug for. For eksempel bør katte med struvitsten ikke modtage magnesiumtilskud, mens den rette mængde kalcium og fosfor er ekstremt vigtigt for alle katte. Aminosyren taurin er også livsvigtig, idet katte ikke selv producerer dette fra de næringsstoffer de modtager… Overskydende vandopløselige vitaminer udskilles af kroppen på naturlig vis, men en overforsyning af fedtopløselige vitaminer kan forgifte din kat.
Bekvemmeligheds-BARF
Det er altså bydende nødvendigt at undersøge emnet til bunds, og gennemtænkt forberedelse er alfa og omega, så du kan sikre din kats behov, men det er ikke umuligt! At undersøge opskrifter, købe fersk kød for at skære det i småstykker, blande dem ordentligt, dele op i portioner og opbevare dem i fryseren er et stort stykke arbejde som ikke er egnet for alle og enhver. Det er dog ikke helt umuligt at BARFe selv hvis det ikke tiltaler dig at skulle undersøge og regne ud, hvor spørgsmål opstår, og der skal vejes ingredienser og kosttilskud…
Såkaldte ”convenience BARF” produkter kan give katteejere som ikke har så meget tid eller kendskab til katteernæring en mulighed for at give katten passende ernæring. For et par år siden var raw food kun tilgængeligt online eller gennem udvalgte slagterbutikker, men de større foderproducenter er hoppet med på vognen. Færdiglavet BARF (”ready BARF products”) er baseret på kattens behov for både råt kød og de nødvendige næringsstoffer, og frosset ned i portioner. Katteelskere kan derefter tø dem op og give dem til katten. Katteejere der er kritiske overfor BARF, og som gerne vil tilbyde deres katte velsmagende foder, kan finde nogle eksklusive opskrifter, hvor din kat med garanti slikker sig om munden: vildtragout med broccoli og kartofler kan ingen vel sige nej til!
Der er desuden færdiglavede kosttilskud til katteejere som gerne vil vælge kødet for deres kat selv. Disse kosttilskud indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler og skal bare blandes i det ferske kød og biprodukterne. Din kats egnede føde er klar – uden skulle veje overhovedet og et minimum at tidsinvestering.
Fordele og ulemper
Som ved tilberedt foder og de krav foderproducenter har med hensyn til råddent kød og urenheder, så er raw food ikke uden risiko. Råt kød kan også være urent på grund af patogener og ormeæg. Kattes aggressive mavesyre kan forsvare sig mod mangt og meget, men der er stadig en risiko for unge, ældre eller syge dyr. Dem som udelukkende bruger kød som er egnet til menneskeføde til raw food kan være sikker på, at det er undersøgt for sygdomme og parasitter. Du er dog stadig afhængig af andre hvis du ikke selv producerer kød og fodertilskud. Mennesker laver fejl, og den lokale økologiske slagter kan også lave fejl.
Hvis du giver din kat BARF skal du være klar over, at du påtager dig et stort ansvar. Hvis du ikke er rede til at gå til bunds i dette område, og ikke respekterer vigtigheden af kvaliteten for de rå ingredienser, og ikke forbereder maden grundigt, så er tilberedt foder den bdste og sikreste løsning. Men hvis katteejeren kreerer BARF-måltider med kærlighed og koncentration, så er raw food helt sikkert en egnet ernæring for enhver kat!
Bag selv kattekiks: hurtigt, nemt og lækkert
Det er ikke så svært at bage kattekiks. Fordelene ved hjemmelavede kattekiks: det er sjovt, du ved præcis, hvad du har puttet i, og katten elsker det. Vi præsenterer tre lækre opskrifter til hjemmelavede kattekiks.
Det rette foder til seniorkatte
Pelsen bliver grå og de første skavanker melder sig. Men bare rolig: Den rigtige kost kan holde din seniorkat fit og sund! Et korrekt kattefoder kan også afhjælpe kroniske lidelser og kombineres med en medicinsk behandling.