Bengal

Den bengalske kat er en helt igennem unik katterace – en hustiger i den mest rene form. Her fortæller vi lidt om, hvad en hybridkat er, og hvad man bør tage hensyn til hvis man lægger hus til en krydsning mellem en vild og en tam kat.

Store hybridkatte kunne for år tilbage findes rundt omkring i Europas zoologiske haver. Det viste sig ikke at være særlig praktisk for dem, men overført til mindre katte begyndte det at blive mere og mere populært, hvor man begyndte at krydse vildkatteracer med huskatte. Det bedst kendte eksempel er og bliver Bengaleren, som er en krydsning mellem en sort huskat med en vild asiatisk leopard. Resultatet er en katterace, der er kendetegnet ved en aflang krop og en helt igennem ekstraordinær pelsfarve. At besidde den kræver dog en vis erfaring med katte fordi de ikke er så føjelige som tamkatte.

En fascinerende ny race

Den bengalske kat er på trods af tidlige forsøg med at krydse netop de do racer stadig en meget ny race. I 1889 beskrev den britiske kunster og journalist Harrison William Weir en krydsning mellem en asiatisk leopard og en huskat. I 1945 og i 1941 er lignende krydsninger nævnt i både belgiske og japanske publikationer. Racen i den nuværende form tilskrives dog stadig genforskeren Jean Mill, som satte sig for at skabe en unik katterace med udseende som en urkat.

Det lykkes hende i 1963, men hendes forskning begyndte allerede i 1946 med en afhandling på University of California, Davis, om krydsninger. Det første afkom af et kryds mellem vild- og huskatte kaldes ”F1”, og hvis man krydser denne med en huskat vil den blive kaldt ”F2”, og så videre. F1 og F2-kattene havde uregerlige egenskaber, ligesom man ville forbinde med vildkatte. To til tre generationer senere observerede hun de egenskaber, vi normalt associerer med huskatte. Jean Mills stoppede for en kort periode med krydsningseksperimenterne efter hendes mands død, men startede igen i 1970’erne hvor hun modtog hybridhunkatte fra forskeren William Centerwell. Han havde krydset netop asiatiske leoparder med huskatte for at undersøge hvordan man kunne vaccinere mod katteleukæmi.

Lige præcis disse hunkatte var startpunktet for den moderne Bengalkat, som blev officielt anerkendt af TICA (The International Cat Association) i 1983. I starten blev der krydset med Abyssinier, Egyptisk Mau samt American Shorthair for at gør Bengalerens udseende perfekt, og disse katte er såkaldte hybridkatte. Bengalkat må man først kalde sin kat fra 4. generation (F4), og det er dem der må fremvises på katteudstillinger. De anses først for at være tamme når fra denne generation af, og dens egenskaber er som en huskats.

Den bengalske kat har fået mange fans, og der er over 60.000 renracede katte registreret hos TICA. Men ikke alle opdrætterorganisationer er fans af hybridkatte. Den danske Bengalklub har færre end 400 katte registreret.

Udseende

Bengalere er anderledes og tit større end den almindelige huskat. Den er smidig, atletisk, og  kan veje op til 7 kg samt blive 70 cm høj. Bengalkattens stærke kroppe er støttet af lange, muskuløse ben, hvor hovedet er forholdsvis småt og er domineret af høje kindben og store mandelformede øjne, som tit er grønne eller blå. Ørerne har en bred base men afrundede ender.

Den bengalske kats mest dominerende træk er dog pelsfarverne, som er store pletter, såkaldte rosetter, en lysere mave og stribede forben, og ser dermed ud som deres forfædre. Det har givet dem mange fans.

Bengalkatte findes i de grundlæggende farver gyldent, rustfarvet, brunt og orange til sandfarvet, endog elfenbensfarvet, samt med ”glitter”, for at det ikke skal være løgn.

Marbled ligner tabby-markeringerne fra andre katteracer, men da bengalere egentlig ikke bør ligne huskatte, så er plettede bengalkatte mere populære. Man skelner mellem tofarvede rosetter og enkeltfarvede pletter.

Andre markeringer er ikke officielt anerkendte og kaldes ”sparbled”.

Hagen, brystet, maven og benene kan være grundlæggende farver fra creme til elfenbensfarvet, som kontrast til den mørkere ryg og de mørke sider. Øjnene, læberne og næsen er ideelt set markeret med tynde sorte linjer.

Men det er ikke kun urkat-udseendet, der gør denne race så speciel.

Karakter

Bengalkatte anses for at være tamme fra tredje generation, men de er stadig aktive og temperamentsfulde på grund af deres vilde ophav. Derfor er det tilrådeligt, at Bengalere kun holdes som kæledyr fra fjerde generation eller yngre. Selv udstillingskatte skal være mindst fjerde generation, men som standard er bengalkatte ”opmærksomme, nysgerrige og venlige katte”.

Bengalere er i hvert fald et sjovt bekendtskab! De er kloge og magelige, og har derfor brug for en hel masse opmærksomhed så de bliver inspireret til at holde sig aktive. Dem der elsker bengalkatte påstår tit, at det ikke er nok med nus og leg for at underholde denne hybridkat. Målrettet træning med en klikker er også del af et artskorrekt miljø hvor der ikke er risiko for, at katten keder sig. En stor have er selvfølgelig perfekt, men en sikker altan med masser af klatremuligheder kan også gå.

Bengalkatten er selvsikker, dominerende og til tider en lidt aggressiv kat. Hvis man sammensætter den med andre territoriale katte kan føre til problemer. Det betyder ikke, at bengalere bør holdes alene. Rolige racer såsom persere og British Shorthairs er også passende fæller. Hvis man er i tvivl så kan man indrette et passende fællesareal, idet det også kommer an på den enkelte kats egenskaber.

Især med hybridkatte er opdragelsen enormt vigtig. Tamkatte har alle lidt vildkat i sig, men hos en hybridkat er den vilde natur ikke så langt tilbage på stamtræet. Hybridkatte i første og anden generation er ret sky, og nogle gange er der brug for lidt tålmodighed for at få dem til at vænne sig til nye mennesker og nye omgivelser. Det er vigtigt kun at købe katte fra en anerkendt opdrætter som sætter socialisering og opdragelse af killinger i højsædet, og som kan rådgive dig omkring den korrekte socialisering.

Omgivelser

I Tyskland klassificerer lovgivningen bengalkatte helt frem til fjerde generation som vilde dyr og er omfattet af naturbeskyttelseslove. I Danmark må man dog godt holde F4-dyr som almindelige husdyr. Som ovenfor beskrevet så er et indhegnet udendørs areal at foretrække hvis man gerne vil holde en bengalkat. Det er dog bydende nødvendigt at tilbyde dem masser af muligheder for at lege, klatre og kradse, samt masser af gemmesteder for at sikre, at de får den motion de har brug for. Variation er alfa og omega, og du bør til stadighed tilbyde ny muligheder for at stimulere sanser. Det behøver dog ikke koste en bondegård, for hvis man kan overraske med en ny vandskål (bengalere elsker vand) eller et nyt bord i udendørsarealet så kan det holde den beskæftiget i et langt stykke tid. Klikker- og måltræning, samt intelligenslegetøj og mentale lege er et hit hos Bengalkatte. Intelligenslegetøj findes i alle afskygninger, og intelligenslegetøj til hunde kan også bruges.

En bengalkat kan være en mundfuld for katteelskere der er vant til rolige katte, men det er en intelligent race, så de er i hvert fald umagen værd.

Sundhed

Prøv Royal Canin Bengal foder af høj kvalitet!

Bengalkatten er eksceptionelt robust som ungkat i og med det er lidt af en urkat.

Den bedste pleje kan gives med artskorrekt foder og årligt helbredstjek hos dyrlægen. Mange hybridkatteejere giver dem raw food, fordi mange Savannah-katte og Bengalere er følsomme overfor industrielt fremstillet kattemad. I princippet er der ikke noget i vejen for at give dem tilberedt kattefoder, men det bør være af allerhøjeste kvalitet. Hvis du vælger at give dem raw food er det vigtigt at gøre sit hjemmearbejde ordentligt.

Den rette opdrætter

Bengalkatten er altså en helt igennem fascinerende race! Men hvor finder man en ordentlig opdrætter?

I og med det er en forholdsvis ung og moderne race er det ikke nemt, og der er som skrevet overfor kun 400 registrerede bengalkatte i Danmark. En fornuftig opdrætter sikrer sig også, at killingerne kommer i de rette hjem og at du og din familie har egenskaberne og omgivelserne til at kunne holde en bengaler. De sørger også for, at killingen får kontakt til værtsfamilien så tidligt som muligt. De bør også sørge for den bedst mulige pleje og dyrlægekontrol af forældrene, samt teste for genfejl. Killingerne bør undersøges efter fødslen og få artskorrekt føde, samt chippes.

Det koster selvfølgelig alt sammen, og en bengalkat kan nemt koste rigtig mange tusinde kroner. Men som du kan se, så har prisen også en årsag, idet der er mange omkostninger forbundet med at være en ansvarlig opdrætter. En ”racekat uden dokumentation” bør du dog stadig ikke anskaffe dig, idet du risikerer, at killingen i så fald ikke er blevet testet for arvelige sygdomme. De har tit heller ikke fået den socialisering de har brug for.

Derfor anbefaler vi at du er sikker på, at du kan give en bengalkat så fornuftige forhold og omsorg som det kræver. Men hvis du kan det, så er det helt sikkert en dejlig udfordring!