Perserkatte

Den plysagtige perserkat er et af de mest populære katte overhovedet. Det er samtidig et af de ældste katteracer overhovedet, men betegnelsen ”perser” er lidt misvisende, for perserekatten stammer overhovedet ikke fra mellemøsten!

Udseende

Den lange, fine pelse med meget underpels er et af kendetegnene hos perserkatte. Der findes tre forskellige officielle foreninger internationalt, og de lægger hver især vægt på forskellige kendetegn. Som regel bør katten være mellemstor til stor. Hankatte vejer op til 7 kg, hunkatte op til 6 kg. Benene er korte og tætbyggede, og det ses gerne, at der pelstotter mellem tæerne og de runde poter.

Udover den lange pels så er perserkattens runde ansigt typisk for racen. Hovedet er rundt og bredt, og prydes er runde ører, helst med totter, samt en meget kort næse. Næseryggen skal ende mellem øjnene. Næseryg”stoppet” må hverken ende over det øvre øjenlåg eller under det nedre øjenlåg. Det giver perseren dens karakteristiske ansigt, men den mest ekstreme opdræt høster en del kritik fordi det giver perseren nogle sundhedsmæssige ulemper (se nedenfor). Der findes opdrættere, som foretrækker de længere næser fra den gamle opdrætterstandard, men den accepteres ikke af den nuværende standard.

Perseren findes i stort set alle kendte farver. Ensfarvede eksemplarer kan være sorte, hvide, røde eller blå, men der findes også chokoloade-, lilac- og creme-farvede katte. Ikke nok med det: tofarvede og trefarvede persere er lige så populære som den mere eksotiske ”smoke” – sidstnævnte har en stor del af pelsen farvet, mens hårrødderne er sølvhvide. Er kun hårspidserne farvede, og en stor del af pelsen sølvgrå, så kalder man farvevarianten ”shaded”.

Perserkatten deler racestandard med de såkaldte Exotic Shorthair-katte. Forskellen ligger sådan set kun i pelslængde, -tekstur og -farve. Kropsbygning og karakter er den samme, men har altså en kort teddybjørns-pels. ”Maskeperseren” eller ”Himalayan” er en krydsning mellem en siameser og en perser. Igen, racestandarden svarer til en perserkats, men har en point-markering svarende til en siameser.

Karakter

Perseren anses for at være en meget rolig kat, som ikke har en særlig udpræget frihedstrang. Det gør dem også velegnede som perfekt indendørskat, og de elsker at hygge sammen med ”deres” mennesker og er aldeles hengiven.

Man bør dog stadig huske, at de ejer rovdyrsinstinkter, for også rolige, lettere dovne katte bør have mulighed for at gå på opdagelse, at klatre og lege. Især hvis den holdes inde i en lejlighed bør man indrette den kattevenligt, så du kan sikre, at katten får de mentale og fysiske udfordringer den har brug for.

Et kradsetræ hører sig til, for eksempel. For selvom din kat ikke gør sig i de allermest akrobatiske felttog, så er hvæsning af klør en fast bestanddel for enhver kat. Det gør de for at komme af med de døde dele af kløerne. På den måde markerer de også deres territorie og fordeler også en duft som den menneskelige næse ikke kan opfange. Uden et kradsetræ, en kradsestamme eller et kradsebræt vil selv den mest tålmodige kat på et tidspunkt lade det gå ud over vægge, hjørner og møbler.

Men et kradsetræ er ikke kun en mulighed for at hvæsse klør. Den byder også på en god udsigtsplatform. Især rolige katte elsker at betragte verdenen ovenfra. Vindueskarme og radiatorkøjer tjener et lignende formål.

Historie

Indtil for et par år siden antog man, at perseren stammer fra langhårskatte i mellemøsten. I det 17. århundrede startede man med at indføre langhårskatte til Europa – og de stammede fra det daværende Persien, som dengang omfattede Iran, samt dele af de lande, der i dag ligger omkring Iran. De er efter sigende det genetiske grundlag for perserkatteopdræt. De oprindelige perserkatte har dog ikke ret meget tilfældes med det nuværende avlsprogram, især fordi genetisk forskning imidlertid har fastslået, at Perserens stamfader skal findes i Rusland i stedet, og ikke har noget slægtskab med den mellemøstlige linje.

Det er således interessant, at betegnelsen ”Perser” først opstod med dannelsen af de første opdrætterforeninger i starten af det 20. århundrede. Indtil da var ”angorakat” den fremherskende betegnelse for langhårskatte. Siden da har standarden forandret sig indtil flere gange. I løbet af tiden er der i højere grad blevet lagt vægt på en rundere pande og et kortere ansigt, og pelsen mere og mere frodig og underpelsen mere og mere plysset.

Den stigende popularitet især i USA er årsag til en stigning i antallet af kattefabrikker, som parrede katte uden hensyntagen til sundhedsmæssige ulemper, hvilket førte til et mere og mere ekstremt udseende. En tilbagetrukken næse samt rindende øjne øger risikoen for helbredsproblemer. Derfor har denne katterace fået ry for at blive avlet på uforsvarlig vis.

Sundhed

Hvis du ønsker at købe en perserkat, kan det anbefales at vælge en opdrætter, der er medlem af én af katteforeningerne under Felis Danica. De sikrer, at forholdene er ordentlige, og at avlskattene og killingerne bliver tjekket regelmæssigt hos en dyrlæge, og at papirerne er i orden. En perserkat kan koste flere tusinde kroner, og avlsdyr er endnu dyrere.

Gode opdrættere vil også instruere kommende katteejere i sundhed og artskorrekt pleje, men her er et par generelle ting, du bør vide om perserkatten.

På trods af tidligere tiders dårlige ry så er perserkatte med de rette omgivelser, korrekt ernæring og regelmæssig pleje og helbredstjek forholdsvis robuste dyr – med få undtagelser.

Racekatte bør altså få foretaget regelmæssig kontrol hos dyrlægen, og når du snakker med en opdrætter bør du altid kunne få fremvist de rette papirer. Perserkatte er dyre, men der er en grund til den høje pris. Husk også, at du altid bør undgå opdrættere der tilbyder, at du kan få killingen med hjem før de 12 uger er omme.

Pleje

Perserkattens silkebløde pels er superdejlig, men du bør huske på, at langhårskatte er meget plejekrævende! For at undgå, at pelsen filtres, bør du bruge en pelsbørste dagligt. For hvis perserkattens pels først er filtret sammen, så er det tit kun dyrlægen der kan hjælpe. Barberet pels vokser ud igen, men hvis du kan undgå, at det overhovedet sker, så er det klart at foretrække!

Mens perseren skifter pels er der på trods af regelmæssig kæmning stort pelstab. Maltpasta og kattegræs kan hjælpe med at få de slugte hår til at passere, så du kan undgå, at din perserkat bliver forstoppet.

Den korte næse nødvendiggør samtidig tit ekstra hjælp med at rense øjne og næse. En fugtig klud er som oftest nok, og gamle husråd som kamillete bør undgås, idet du bare risikerer at tirre øjnene yderligere.

Det flade ansigt gør også, at næringsoptaget er en kende særpræget, idet perserkatte som oftest indtage føde med tungen. Foder med grødagtig konsistens er derfor oftest bedre end foder med store kødbidder.

Derudover så gælder ved valg af korrekt foder én ting: jo bedre kvalitet jo bedre. Katte har brug for meget proteinrig næring, kød bør derfor være hovedbestanddel i kattefoderet. Vådfoder er som regel bedre end tørfoder, og det ikke kun fordi sammensætningen tit er bedre, men også fordi fedtindholdet er større. Katte opsøger ikke instinktivt vandskålen, men indtager det meste af væskebehovet gennem næringen.

Perserkatten er altså ikke uden grund én af Europas mest populære racekatte. Med den rette opdrætter, den rette pleje og sund ernæring, så kan du opnå megen glæde med disse krammebløde katte.

Vi ønsker jer al held og lykke!