Kattekilling ernæring

Kattekilling spiser foder

Kattekillinger har, ligesom hvalpe, brug for de rette næringsstoffer i de rette mængder for at opnå sund vækst. Behovet er afhængigt af race, alder og temperament. Jægere fyldt med energi har brug for mere energi end små pelsbolde, der ligger og daser i vindueskarmen dagen lang. Selvom det ser sødt ud, bør kattekillinger ikke få “hvalpefedt”, man bør altid kunne føle ribbenene gennem pelsen og der bør være en synlig talje. For at sikre, at dine killinger får tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer under den hurtige vækst, er den rigtige ernæring af stor betydning.

Kost til kattekilling: fra hvornår skal du servere foder til dine killinger?

Moderkattens mælkeproduktion falder langsomt efter ca. tre til fire uger, og så bør kattekillingen langsomt blive vænnet til fast føde. Fra de er cirka tre måneder gamle spiser kattekillinger kun killingefoder. I afvænningsfasen skal man starte med små portioner kattemad. Hvis foderet ikke accepteres, kan du i første omgang tilføje noget kattemælk for at øge accept. Mængden af kattemælk i kattemaden bør dog reduceres hurtigt, så kattekillingen ikke indtager for meget energi gennem foderet.

kattekilling ernæring

10.-12. uge

I de første uger præges din kattekilling i forhold til ernæringen. Derfor bør den lære alle former for foder at kende, dvs. vådfoder og tørfoder samt tilberedt og rå mad, så kattekillingen ikke vænner sig til kun én slags foder. Hvis der af sundhedsmæssige grunde er behov for et foderskift, vil det være lettere at gennemføre. Husk, at katte i vækst har et øget behov for vitaminer og mineraler. Killingefoder af høj kvalitet dækker det behov på fremragende vis.

Indtil 4. måned

Spiseplanen bør i denne periode tilpasses kattens anatomi. Kattekillingens mave er stadig lille, mens sulten er stor. Derfor bør du tilbyde flere mindre måltider jævnt fordelt hen over dagen. Fodertider bør man dog indføre allerede nu. Det sidste måltid kan gives lige før sengetid, så den lille mæt kan sove igennem.

Fra 4. til 6. måned

Fra den fjerde måned kan fodring tilpasses kattens typiske spiseadfærd – de foretrækker at indtage adskillige (10-20) små måltider hele dagen. Katte er også aktive i skumringstid og om natten, så de spiser også om natten. Tricket er at give dem mad så ofte som muligt uden at de får for meget. Tre hovedmåltider bør der i hvert fald være, heraf det ene bør serveres sent om aftenen. Hvis der stilles tørfoder til rådighed til små mellemmåltider, sørg venligst for, at kattens daglige energibehov ikke overskrides. Tørfoder indeholder nemlig signifikant flere kalorier sammenlignet med vådfoder.

Fra den 7. måned

Fra denne alder kan der ved blandet fodring serveres vådfoder fordelt på to hovedmåltider. Altså henholdsvis morgen og aften. For at imødekomme efterspørgslen efter mange små måltider hele dagen, kan tørfoder tilbydes som en kattesnack, forudsat at den samlede energiindtagelse pr. dag overholdes.

Royal canin kitten

Royal Canin Kitten

  • yngre end 12 måneder
  • Bidrager til en sund fordøjelse
  • Tilpasset krokettestørrelse
Sød killing
Royal Canin Kitten i sovs

Royal Canin Kitten i sauce

  • Kattekillinger i det andet alderstrin (<12 måneder)
  • Let at tygge

Kost til kattekilling: væske

Hvis der serveres vådfoder får en kat allerede væske. Ikke desto mindre bør den til enhver tid have friskt vand til rådighed.

Kattekillinger tåler måske nok mælk i starten, men senere får mange katte mavebesvær på grund af det høje mælkesukkerindhold. Som tilskudsfoder kan du servere særlig laktosereduceret kattemælk.

Gå på opdagelse i vores shop til kattekillinger og læs vores andre artikler om kattekillinger!

Vores mest hjælpsomme artikler
3 min

Hvordan vænner man en kat til at være ude?

Solen er tillokkende, man har lyst til at tage ud i det fri - vores katte har det på samme måde. Men når de først har fået en snert af frihed, vil de ud i tide og utide! Det er ikke altid tilrådeligt for dig og din kat at den til enhver tid har mulighed for at være ude. Hvis du beslutter dig for at gøre det, skal din kat vænnes til det. Du bør være opmærksom på et par ting.

7 min

10 ting du bør vide, før en kat flytter ind

Der er ingen vej udenom - små killinger er søde! Så søde, at mange uden at blinke med øjnene og uden at tænke over konsekvenserne lader en killing flytte ind. Men søde killinger bliver til katte med behov, der kommer til at ledsage dig i de næste 15 til 20 år. Om en killing eller en voksen kat skal flytte ind bør derfor overvejes nøje! Disse "10 ting du bør vide, før en kat flytter ind" hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.