Löwchen

Löwchen på græs

Den lille løve – engang luksushund, i dag en elsket følgesvend til familier i alle afskygninger, unge eller gamle, kort sagt: for alle hundeelskere, der ønsker en glad, legesyg og ukompliceret følgesvend ved deres side!

Udseende

Løve i miniformat

En Löwchen imponerer ikke med en imponerende rovdyrskrop: racen får sit navn hovedsageligt på grund af den måde, man klipper pelsen til en manke. Med sine 5 til 8 kg, og en skulderhøjde på 26 til 32 cm, er en Löwchen (som den til tider også staves på dansk) en letvægter. På trods af den, indrømmet, håndterlige størrelse udstråler den værdighed og elegance – især når den er klippet som en løve: pelsen holdes lang i den forreste halvdel af kroppen, mens den barberes fra taljen. På benene efterlades der små buske ved anklerne. Spidsen af halen er “langfjedret” – her menes der frodig hårpragt. Den yndefulde hale bæres bøjet hen over ryggen, men uden at røre den. Den mellemlange, let bølgende pels kan have alle farver og kan bestå af silkeagtigt dækhår uden underuld.

Historie

Adelens ædle skat går næsten i glemmebogen

Forfædrene havde allerede det typiske løveudseende, og de kan spores tilbage til middelalderen: den gotiske katedral i Amiens katedral, som blev bygget i det 13. århundrede, indeholder to hunde, der opfylder dagens Löwchen-standard, hugget i sten – selvfølgelig med Löwchen-manken. Racen har nært slægtskab med de andre Bichon’er. Den var populær som skødehund i lang tid blandt aristokrater, og er at finde på mange malerier fra det 17. århundrede. Men med den franske revolution, hvor adelen gik til grunde, begyndte der en vanskelig tid for hunderacen Löwchen, indtil de i midten af det 20. århundrede stort set var gået helt i glemmebogen. Heldigvis tog hundeelskere denne sympatiske race til sig og startede målrettet opdræt igen. I dag er “Petit chien lion” – navnet i hjemlandet Frankrig – en race, der er populær over hele verden.

Karakter

Løvestærk charme

En Löwchen er en guttermand gennem tykt og tyndt: altid i godt humør, og trives godt med mennesker, artsfæller og andre husdyr. Den elsker sin familie, men fokuserer ofte på en person. Overfor fremmede er en Löwchen i højere grad afstandstagende, uden dog at være aggressiv. Enhver, der kun ser en skødehund i den, gør dog denne kloge fyr uret, fordi den er ret livlig og fuld af temperament. Det kan godt lide at lege og har brug for regelmæssig mentaltræning. Den kendetegnes også ved mod og nysgerrighed og er altid klar til at gå på opdagelse sammen med dig.

Let at opdrage

Dem, der ikke lader sig påvirke af løvehundens charme, kan nemt opdrage den til lydighed. Det er vigtigt, at du er konsekvent: hvis du for eksempel ikke vil have, at din Löwchen hopper op i sengen, må den ikke være der! Heller ikke engang som lille hvalp, selvom den kigger på dig med store hundeøjne, som den ved, hvordan man skal bruge. Her bør alle familiemedlemmer stå samlet, fordi undtagelser forvirrer den vakse Löwchen forståeligt nok. Selv om den er meget nem at socialisere, har den gavn af et besøg i en hvalpeskole: her kan din Löwchen lære andre hunderacer og -størrelser at kende og dermed udvide sin sociale adfærd på en passende måde. Selv om en Løwchen er en letvægter, bør den lære grundlæggende hundetræning. Kig efter en hundeskole du synes om, og som står ved din side med praktiske tips.

En sort löwchen

Löwchen – robust sundhed

Oprindeligt kendt som “skødehund” er en Löwchen en meget robust hund, som er aktiv og initiativrig helt frem til en høj alder. Racetypiske sygdomme findes stort set ikke, så længe hunden stammer fra en seriøs opdrætter, der værdsætter forebyggende sundhedstjek. Når du vælger opdrætter bør du sørge for, at du lærer avlsparret at kende, og de bør være venlige og afbalancerede. Om vinteren kan hunde med den karakteristiske manke få brug for en hundefrakke – om sommeren bør du sørge for, at din barberede løve ikke bliver solskoldet.

Pleje

Velholdt Löwchen – med eller uden manke

Den typiske løveagtige klipning er nok et spørgsmål om smag. Hvis du ikke ønsker at deltage i udstillinger med din firbenede ven, kan du bare lade pelsen vokse jævnt. Den silkeagtige pels har ingen underuld og fælder meget lidt. Børst eller kæm din Löwchen hver anden dag, ellers kan pelsen blive filtret. Især bag ørerne, i “armhulen” eller på balderne – sidstnævnte ikke hvis den er mankeklippet – kan der hurtigt opstå knuder. Hvis din hunds syn er begrænset af hår, bør du trimme pelsen over snuden og om nødvendigt også pandehåret. Det er også tilrådeligt at skære håret på poteballerne, fordi der dér ellers nemt kan samle sig snavs, om vinteren endda isklumper. Du kan plukke ørehårene for at undgå hudirritation. Det er nok bedst at få det vist af opdrætteren eller din dyrlæge.

Undersøg løvens klør hver anden måned: hvis de bliver for lange, kan din Løwchen hænge fast. Dette kan især ske med ældre hunde, som er mindre aktive, eller med hunde, der bevæger sig meget på blødt underlag. Klip i så fald kløerne med en speciel negleklipper til små hunde. Tip: hvis du har allerede vænnet din hund til tandbørstning som hvalp, og børster tænder med tandpasta til hunde og en hundetandbørste en eller to gange om ugen, kan du forebygge tandsten på en effektiv måde.

Löwchen ernæring

Löwchen-måltider

Den lille løve har ikke brug for meget mad, men som med enhver hund er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten: det bedste er hundefoder uden korn og sukker, og som samtidigt har et højt kødindhold. For selv den mest kælne Löwchen er et rovdyr med en organisme tilpasset animalske proteiner. Da din lille Löwchen ikke har brug for mange kalorier, er det især vigtigt at være opmærksom på den rigtige sammensætning af foderet. Hvis du beslutter dig for tørfoder så sørg for at kroketterne ikke er for store – specialfoder til små hunde kan vise sig at være det rigtige valg. Vådfoder er et velegnet alternativ til små hunde, idet det har høj accept, og samtidigt også sikrer din hund ekstra væske. Også ved tandplejende hundegodbidder eller ved tyggeben bør du bruge de små varianter, så din hund nemmere kan gribe fat i dem. Mængden af godbidder bør tælle med når du beregner den daglige mængde, så din løve ikke bliver for tyk. Selvfølgelig bør din følgesvend til enhver tid have tilstrækkeligt med frisk drikkevand til rådighed.

Sjov og leg med din Löwchen

Löwchen – en magelig skødehund? Den vil hurtigt overbevise dig om det modsatte! Den muntre lille fyr elsker fælles hygge på sofaen, bevares, men den har selvfølgelig også brug for at være ude i vind og vejr. På grund af sin lille størrelse behøver der ikke være tale om lange vandreture, men en voksen og trænet Löwchen kan sagtens også nyde lange ture sammen med dig. Det samme gør sig gældende for en løbetur efter arbejde – så længe du ikke er maratonløber. En voksen og omhyggeligt trænet Löwchen løber gerne med ved din side.

Din følgesvend værdsætter at lære små tricks, som udfordrer de små grå. Den elsker også at lege med andre dyr, så det er en hunderace, der sagtens kan holdes parvis, og på den måde vil den altid have en legekammerat. Du bør især passe på unge Löwchen, at de ikke overvurderer sig selv med knubs til følge: du bør kun tage korte ture med den unge hund, og sørge for, at den ikke laver dumdristige spring – for her viser sig nogle gange det sande “løvemod” – og de kan brække et ben.

En löwchen

Passer en Löwchen til dig?

Denne glade race passer til hundeelskere, der ønsker en loyal følgesvend, som de kan tilbringe meget tid sammen med – fordi en Löwchen foretrækker at være med overalt! Den selskabelige hund kan ikke lide at være alene. De føler sig godt tilpas hos seniorer, der ofte er undervejs i naturen, men er også en god familiehund, for den kan nemt blive venner med børn. Sørg dog for, at der er muligheder for, at den altid kan trække sig tilbage, og at dine børn altid omgås hunden med respekt. Især hvis du kan og må tage din hund med på arbejde er så er en Löwchen et perfekt valg, hvis du bruger frokostpausen til en gåtur og kan beskæftige hunden med legetøj og små tricks ind imellem.

En Löwchen har en god tilpasningsevne, hvis den får nok opmærksomhed. Den kan få et lykkeligt liv både i byen og på landet. Hvis du bor i en 2.sals lejlighed uden elevator, kan du bare letvægteren op ad trappen.

På trods af alle de behagelige træk bør du ikke undervurdere det det ansvar en hund indebærer: uanset hvor lille og sød den end måtte være, betyder det mange års engagement, en masse tid og også regelmæssige udgifter. Hav det i tankerne, før du beslutter dig for at holde en Löwchen i hjemmet. Hvis løven er din første hund, har du brug for basisudstyr inklusive en hundeskål eller to, hundesnor og hundesele eller halsbånd, hundekurv, transportkasse, legetøj og plejetilbehør såsom kam eller børste, en mild hundeshampoo, samt ørerens til hunde, en tægetang og en negleklipper. Derudover er der prisen for en hund fra en anerkendt opdrætter. Ud over disse engangsudgifter er der også regelmæssige udgifter til dyrlægebesøg, kvalitetsfoder, og hundeansvarsforsikring.

Hvor kan jeg finde en Löwchen?

Frankrig har flest opdrættere, men du kan også finde en seriøs én af slagsen i andre lande, hvor enkelte er at finde i Danmark. Søg efter en velrenommeret opdrætter, der kun sælger hvalpe med stambog. Køb ikke fra hundefabrikker, der har hvalpe uden papirer, fordi ansvarlig avl kræver erfaring og meget tid, så hvalpene kan socialiseres og formes, så de vokser op til en afslappet, selvsikker Löwchen.

Din lille løve må tidligst flytte ind når den er over otte uger gammel. Ud over stambog bør det også have et vaccinationsbevis og eventuelt et kæledyrspas hvis du skal udenlands. Når du har fået hvalpen hjem, gå da snarest til din dyrlægen med din nye bofælle, så du kan aftale de efterfølgende vaccinationsdatoer.

Hvis du leder efter en voksen Løwchen, er det bedst at lede på internettet. Nogle gange kan man finde én her, fordi den tidligere ejer har ændrede levevilkår. Tip: en Løwchen er nært beslægtet med andre Bichon-racer, som ligner meget hvad angår karakter. Så hvis du vil beslutte dig for et ældre dyr, kan du også lede efter en Malteser, en Havaneser, en Bichon Frisé, en Coton de Tuléar (Bomuldshund) eller en Bolognese, der søger et nyt hjem. Mangt en Bichon-blanding på udkig efter en ny familie kan man finde i dyrehjem rundt omkring. Prøv at lære så meget som muligt om din mulige bofælles fortid for at se, om den passer til dig og dine omgivelser. Ideelt set kan I lære hinanden at kende i ro og mag, og måske endda gå en tur sammen, inden du beslutter dig.

Vi ønsker dig meget glæde med din sympatiske Löwchen!

 

Se mere om hundefoder til størrelsen af netop din hund her.

Vores mest hjælpsomme artikler
11 min

Chihuahua

Verdens mindste hunderace har verdens mest berømte ejere og er en af de racer der lever længst. Chihuahua er en hund af superlative dimensioner, hvor de har hjem i Madonnas, Britney Spears' eller Paris Hiltons håndtasker. Den mexicanske racehund er meget mere end en luksuriøs skødehund.
10 min

Pomeranian

De små Pomeranian hvirvelvinde imponerer ikke med størrelse, men med venlighed, selvtillid og energi. Ikke underligt, at flere og flere af denne spidshund-variant erobrer hjerter landet over.
9 min

Cavalier King Charles Spaniel

Cavalier King Charles Spaniel er livlig, kærlig og en ægte kavaler. Hvad adskiller Cavalier King Charles Spaniel fra King Charles Spaniel? "Cavalieren" er en næselængde længere – og lidt tungere. Få mere at vide om den venlige, sociale spanier.