© geronimo / stock.adobe.com
I franske kolonitider var den lille, smukke Coton de Tuléar “Bomuldshund” en hund i den franske overklasse på Madagaskar. Den dag i dag gør den heldigvis langt flere hundeelskere glade med sin charmerende natur og sit karakteristiske udseende. Selvom den er ét af de mest populære hunde i Danmark i dag, så er Coton de Tuléar stadig enestående.
Bomuldshunden smelter mange menneskehjerter ved første øjekast, fordi man bare har lyst til at kramme den. Det er faktisk ikke så underligt endda, fordi den første del af navnet allerede peger på en oplagt karakteristik for racen: “Coton” er fransk for “bomuld”, og henviser til det fluffede udseende af den ca. 6 kg lette hund. Den bløde pels er altid hvid, men små citron gule eller grå pletter er tilladt – disse er især tæt ved hængeørerne. Pelsen må ifølge standarden ikke føles hård eller grov, er frodig og kan falde let bølgende. Næsen er for det meste sort, men en brun farve accepteres. Ligeledes er de vidt adskilte øjne sorte eller brune. Skulderhøjden er ca. 28 til 30 cm, hunden skal ifølge standarden altid være længere end den er høj.
Den anden del af Bomuldshundens navn henviser til hundens oprindelse: “de Tuléar”, fra Tuléar, men “Toliara” er i dag det mere almindelige navn for provinsen og byen med samme navn i det sydvestlige Madagaskar. Legenden fortæller, at et skib i fjern fortid sank ud for Madagaskars kyst. De medrejsende Bichon-hunde kunne reddes, og siges at være forfædrene til dagens Coton de Tuléars. Det er dog mere sandsynligt, at forfædrene til de fluffede madagassere kom til øen helt uspektakulært sammen med franske administratorer under det franske kolonialherredømme fra 1895-1960. Faktum er, at Bomuldshunden er i familie med Bichon frisé, Bolognese, Havanese, Malteseren og Løwchen. I Madagaskar var Coton de Tuléar en følgesvend og et prestigeobjekt for den rige franske overklasse. Efter kolonitiden fortsatte hundeelskere at opdrætte de eksklusive hunde i Frankrig, mens de gik i glemmebogen på Madagaskar. I dag har de oprindelige skødehunde vilde efterkommere dernede. I Frankrig blev Bomuldshunden gradvist meget populær, og i resten af verden er der flere og flere tilhængere. I 1970 anerkendte FCI officielt Coton de Tuléar som en selvstændig race. Oprindelsen er på Madagaskar, men man tildelt Frankrig protektorrettighederne, derfor er det den franske opdrætterforening der udvikler standarden. Ikke desto mindre tager nogle opdrættere et kig på Afrika: fangst af vilde hunde bruges nogle gange til at modvirke indavl og øge gen-diversiteten.
Standarden understreger udtrykkeligt, hvor vigtig det venlige væsen er for racen: lige så fluffet og krammevenlig den ser ud, ligeså er den glade hunds karakter. Coton de Tuléar betragtes som blid, nuttet og tilpasser sig overalt. Den kan lide børn og trives normalt med andre husdyr, især med artsfæller. Du skal dog passe på med gnavere. Den er nysgerrig snarere end mistænkelig overfor fremmede – men det forhindrer den ikke i højlydt at meddele at der er gæster. Racen kan nogle gange have tendens til at gø meget, men med god opdragelse kan man sagtens afholde den fra at bjæffe. En afbalanceret Bomuldshund er altid klar til eventyr, og spreder hyggestemning med sit åbne væsen. Hvis den holdes beskæftiget, er den aldrig hektisk eller nervøs på trods af dens nysgerrige væsen og eventyrlyst. Denne hunds opdragelse er, under forudsætning af den nødvendige konsekvens, forholdsvis let at gå til af nybegyndere med det rette engagement. En hundeskole kan være en fornuftig støtte.
En Coton de Tuléar, ligesom alle Bichons, behøver ikke meget fysisk aktivitet i form af vandreture, men den elsker at lege og tumle i den friske luft. Selvfølgelig ledsager en udvokset Bomuldshund dig gerne, hvis du snører vandrestøvlerne. På grund af sin størrelse er den imidlertid ikke egnet som ledsager på cykelture eller for lange løbeture. Du skal dog være ekstra opmærksom i skov og mark: en Coton har ikke tendens til at gå solo, men når den opdager en mus er det ikke sikkert du ser den igen foreløbigt. Visse eksemplarer er lidenskabelige musjægere. Træn allerede mens de er hvalpe, så den lærer indkald. Hundedans eller agility for små hunde er også gavnligt for denne hund. Den elsker også at lære tricks – prøv det for eksempel klikkertræning.
Coton de Tuléar er ligesom mange små hunde udsat for problemer med knæskallerne, den såkaldte patellaforskydning. Brug en opdrætter, der bekymrer sig om sundhed, og som kun avler på dyr, der ikke bærer defekten. Det gælder nemlig også for denne race: en seriøs opdrætter er den bedste investering i din hunds sundhed. Ellers er Coton de Tuléar en meget robust lille hund. Især om sommeren bør du sørge for, at det ikke bliver for varmt under den bløde pels, og sørg for, at der er adgang til et køligt sted.
Det daglige bidrag til din hunds sundhed kan udover nok beskæftigelse til krop og sind: som alle hunde har Bomuldshunden brug for et foder med højt kødindhold. Lad være med at bruge foder, der indeholder korn, og sørg for, at dit våd- eller dit tørfoder har kød allerførst i indholdsfortegnelsen. Hvis du planlægger en kostændring, er det bedst med et langsomt foderskift ved at du blander det nye foder lidt efter lidt i det kendte foder. På den måde undgår du, at de reagerer overfor bestemte bestanddele i foderet. Servér hvalpefoderet fordelt på fire portioner i løbet af dagen, den voksne hund har nok i to måltider. Fordi den fluffede hunds talje er svær at se, bør du veje din Coton regelmæssigt, så du kan se om de har taget på eller af. På den måde kan du kan foretage modforanstaltninger i tide. Din hund bør til enhver tid have frisk drikkevand til rådighed.
Så ukompliceret som Coton de Tuléar ellers kan være – er dens pelspleje er forholdsvis tidskrævende. Den bomuldsbløde pels har brug for at blive børstet dagligt, ellers filtrer den. Tip: fugt din Cotons hår før du børster, for eksempel med en grooming spray. Det forhindrer det fine hår i at knække mens du børster det. Den hvide pelsbold har også brug for et regelmæssigt bad: væn den til det allerede mens den er hvalp. Babybadekar er velegnede på grund af deres størrelse – og du bør allerede have kæmmet og børstet din hund inden, ellers kan pelsen filtre. Det vil lette pelsplejen de efterfølgende dage hvis du bruger en mild hundeshampoo samt en balsam. Under de frodige dækhår er der ikke noget underuld, så racen næsten efterlader næsten ingen pels i dit hjem – det sparer tid til støvsugning og gulvvask i sammenligning med mange andre hunde. Hver anden uge bør du kontrollere kløerne for at se, om de skal klippes. Især meget lette hunde som denne race slider ofte ikke deres klør hurtigt nok, så du bør regelmæssigt hjælpe med en klosaks så de ikke kommer til skade.
Bomuldshunden passer til mange hundeelskere: den egner sig som familiehund på grund af sin ukomplicerede og legesyge natur, men også singler, især seniorer, kan finde en god ledsager i dette charmerende væsen. Det er vigtigt, at den hengivne hund aldrig bliver efterladt alene for længe, fordi den er meget afhængig af sin flok, så det er ikke optimalt, hvis den jævnligt og i lang tid mangler kontakt. Den er kun egnet til erhvervsaktive mennesker, hvis de f.eks. kan tage den med på arbejde. En Bomuldshundsejer bør være værdsætte pelsplejen og ikke kun se det som et nødvendigt onde, fordi det bliver et dagligt ritual i mange år. Selv begyndere kan leve harmonisk med disse sympatiske væsener. I øvrigt: i og med denne hund ikke mister pels kan det være en fordel for visse personer.
Selvom Coton de Tuléar den dag i dag ikke er en sjældenhed forbeholdt Madagaskars overklasse, er det ikke desto mindre en særlig hund. Så det kan være, at du bliver nødt til at acceptere en venteliste for at få fat i din ønskehund, for den er altså populær. Det på trods af, at Dansk Kennelklub har over 50 opdrættere på deres liste. Det er dog værd at vente på en hund hvor opdrætteren kerer sig om hvalpenes sundhed og karakteregenskaber. Anerkendte opdrættere har ikke kun en masse know-how, men sætter også meget tid og penge i opdræt, så de bliver glade og sunde Coton de Tuléars. Køb aldrig fra opdrættere der ikke har papirerne i orden! Hvalpen bør tidligst blive overdraget når de er otte uger gamle.
Du er forelsket i dens udseende og natur, men vil hellere have en voksen følgesvend? Der er nok ikke store chancer for at finde en fuldblods Coton de Tuléar i dyrehjemmet. Ikke desto mindre er et besøg værd, fordi nogle gange kan du finde Bichon-lignende hunde eller blandingsracer, der leder efter et nyt hjem – muligvis vikler en af dem dig rundt om sin lillepote. Selvfølgelig er internettet ellers det bedste sted hvor du kan starte med at lede. Kig især på sider, der specifikt beskæftiger sig med Bichons. Her og der kan du også finde ældre Coton de Tuléars, der har mistet deres hjem af forskellige grunde. Ellers se på de andre Bichon racer: En Malteser eller en Bichon frisé er lige så charmerende og har lignende karaktertræk. Du bør under alle omstændigheder forhistorien grundigt, og lær eventuelt hunden at kende ved for eksempel at gå en tur sammen.
Du har fundet din drømmehund, og en Coton de Tuléar flytter snart ind? Hjertelig tillykke! Brug ventetiden på at forberede dig på din nye bofælle. Du kan lede efter en hundeskole i fred, læs eventuelt lidt op på hundeopdragelse eller opdatér din viden om hvalpe. Du kan også begynde at lede efter basisudstyr, så din firbenede ven kan føler sig hjemme lige fra starten: heriblandt sovesteder, hundeskåle, transportkasser, samt hundesnor med tilhørende hundesele eller halsbånd, men også forskellige slags hundelegetøj. Husk også på alt tilbehør omkring kropspleje: kamme, børste, loppekam, tægetang, en hundeshampoo og en nærende balsam er det bedst at have liggende lige fra starten af.
Vi ønsker dig meget sjov med din glade Coton de Tuléar!
