Hjemmelavet hundeis: 7 nemme opskrifter

Hjememlavet is til hunde

Det er ikke kun mor og far, der elsker is - is til mennesker må hunde ikke få, men du kan selv lave lækker hundeis med få ingredienser

På varme sommerdage er der næsten intet bedre end en forfriskende is. Selv hundeøjne længes efter den frosne herlighed. Med vores opskrifter kan du nemt forkæle menneskets bedste ven med sund, hjemmelavet hundeis.

Må hunde spise is?

Om sommeren er afkøling af hunde ekstra vigtigt: hunde er meget alsidige, men de er dårlige til at regulere deres kropstemperatur. De formår at give afkald på i det mindste en del af den overskydende varme gennem tungen.

Hvis de kan få lov til at slikke lidt is så køler de hurtigere af. Du bør dog kun servere hundeis til din lodne ven. Is er nemlig ikke er egnet til hunde på grund af ingredienser såsom sukker, laktose eller chokolade.Det er derfor sikrere og sundere, hvis du køber særlig is til hunde eller laver din egen hundeis derhjemme.

Hvis du vil være sikker på at være godt forberedt til sommeren så har samlet vi en liste over Top 8 sommertilbehør til hunde.

Hvor meget is er sundt for hunde?

I lighed med os mennesker gælder følgende for hunde: selvom det spreder glæde og køler ned, bør hjemmelavet hundeis til hvalpe og voksne hunde kun serveres fra tid til anden i mindre mængder. Hvis hunden spiser for meget is på for kort tid, kan det give mavekneb eller hovedpine.

Portionsstørrelsen bør også tilpasses til din hund. Hvis det er første gang du selv laver hundeis, er det bedst at starte i det små. Først og fremmest bør du tilbyde din hund en portion at smage på. På den måde kan du finde ud af, om din hund kan lide is, eller om den reagerer med oppustet mave. Du kan også se, om den nyder sin is eller bare sluger den.

Hjemmelavet hundeis: hvilke ingredienser kan jeg bruge?

Der er ingen grænser for din fantasi, når det kommer til ingredienserne. Uanset om du bruger det almindelige vådfoder, frugt, grøntsager, kød eller urter - du kender din hund bedst selv og ved, hvad der får din hunds mundvand til at løbe.

Vigtigt: mange opskrifter bruger hytteost eller yoghurt som base. Det er bedst, at du på forhånd i samarbejde med din dyrlæge sikrer dig, at din hund kan tåle laktose, eller du kan prøve vores mælkefrie opskrifter.

Følgende ingredienser er især gode, hvis du har planer om selv at lave hundeis derhjemme:

  • Æbler
  • Bananer
  • Gulerødder
  • Havregryn
  • Yoghurt naturel
  • Kvark
  • Leverpølse
  • Bouillon

Hvis du bruger frugt skal du sørge for, at den er så moden som muligt, ikke for sur, og at den ikke indeholder nogen frø. Uanset hvilke ingredienser du vælger: jo finere det er pureret, jo sjovere vil det være for din hund mens den nyder sin is, og jo lettere bliver den at fordøje.

© Javier brosch / stock.adobe.com

Hjemmelavet is til hunde: 4 nemme opskrifter

Har du besluttet dig hvor hvilke ingredienser du vil bruge? Så er det jo sådan set bare at gå i gang. Til at forme isen kan du bruge alt, hvad husstanden har at tilbyde: muffinsforme, isterningeforme, yoghurtkopper eller andre små beholdere, der tåler frost. Du kan også tilbyde hundeis på en pind, hvis din hund er lidt forsigtig. Men i så fald det er bedre helt at undvære.

Du kan og bør selvfølgelig tilpasse mængderne til din hunds størrelse. Sommeren er lang. Så der er nok tid til at finde den perfekte opskrift som passer på netop din hund.

Hjemmelavet hundeis med vådfoder

  • vådfoder
  • lidt vand

Hvis du først vil finde ud af, hvordan din hund reagerer på is, er hundeis med vådfoder perfekt. Bland bare lidt vand til en lille mængde af din hunds foretrukne vådfoder.

Hvis blandingen er meget grov, kan du bruge en stavblender som hjælp. Hæld derefter blandingen i isterningforme og lad den fryse i et par timer. Hvis du trækker isen fra den daglige fodermængde, kan din hund uden samvittighedskvaler nyde denne is, som er nem at lave.

Leverpølse-is til hunde

  • 2 spsk kornet flødeost, alternativt: havregryn
  • 2 spsk leverpølse til hunde
  • et lille strejf olie for konsistensen, alternativt: lidt kødbouillon

Alle ingredienser bør hakkes, henholdsvis pureres, ordentligt. Til sidst tilsættes lidt olie - lige nok, så mængden er pæn og jævn. Fyld derefter massen i en passende form, og stil den i fryseren i et par timer. Du kan servere isen hel eller som knust is. I stedet for hytteost kan du også tilberede leverpølseis til hunde med havregryn.

Jordnøddesmør-is

  • 2 spsk yoghurt naturel
  • 1 spsk usødet, usaltet jordnøddesmør eller jordnøddemos
  • 1/2 banan

Purér alle ingredienser fint og fordel dem i små forme. Det kan være en god idé at bruge en sprøjtepose når du skal fordele massen. Læg formene i fryseren i et par timer, indtil isen er hærdet - og så er der nydelse for alle pengene.

Hjemmelavet hundeis uden laktose og med masser af frugt

  • 2 spsk vand
  • 1/2 æble
  • 1/2 banan
  • 1 lille håndfuld jordbær, blåbær eller hindbær

Bland frugten med vand, purér og fordel blandingen i små forme. Til hunde, der kan tåle laktose, kan isen beriges med lidt yoghurt naturel. En lille klat honning er også tilladt. Sødemidler og sukker er derimod tabu, hvis du selv laver hundeis.

3 lynopskrifter på hundeis når det skal gå stærkt

Hvis du selv vil lave is til hunde, men ikke har så meget tid, kan du prøve et af vores lynopskrifter:

  • Hvis din hund har lidt for meget på sidebenene, kan du fryse okse- eller kyllingebouillon i små portioner. Det er hjemmelavet is med lavt kulhydratindhold. I kombination med grøntsager eller en hapser lagt ned i isformen får du et lækkert laktosefrit alternativ til is fremstillet af kvark eller yoghurt.
  • Yoghurt naturel og kvark kan du fryse uden dikkedarer. Et tip fra vores zooplus community: "Om sommeren kan du bare hælde yoghurt i din hunds Kong legetøj, fryse det ned, og servere som hundeis."
  • For at køle menneskets bedste ven nok ned på ekstra varme dage uden at de overspiser, kan du blot tilbyde dem en isterning, for eksempel i vand- eller madskålen. Knust is er bedst for de hunde, der har tendens til at slynge maden ned.

I zooplus shoppen finder du forskellige slags legetøj og ingredienser, som du kan bruge til at fremtrylle de mest lækre iskreationer til din hund så nemt som ingenting.

Vores mest hjælpsomme artikler
5 min

Fødevarer som ikke er tiltænkt hunde

Selvom hunde historisk set har været brugt som lidt af en skraldespand for mad der er blevet til overs, og selvom hunden til dels stadig bliver brugt sådan i dag, er det naturligvis kun visse fødevarer, som bør lande i hundeskålen. En velsmagende hapser i ny og næ er tilladt - forudsat at det ikke skader hundens helbred.

Nogle fødevarer til mennesker er dog vitterligt skadelige eller endda giftige for hunde. Vi mennesker bør derfor have godt styr på, hvad vi må og ikke må lægge ned i hundeskålen.

I tilfælde af, at hunden spiser noget, den ikke bør spise, bør du straks gå til din dyrlæge. For at kunne behandle hunden ordentligt kommer vedkommende til at spørge dig om, hvor længe det er siden, og hvor meget din hund har spist.

Nogle gange vil man desværre ikke kunne redde hunden. Derfor skal det undgås for enhver pris, at hunden indtager uegnet mad - du kan nemlig risikere at skulle handle meget hurtigt for at nå at redde din hund.