5 gode grunde til at få en voksen hund

Ældre hund på græs

Lad os være ærlige: en lille, fluffet hvalp er lige til at dåne over. Voksne hunde, som f.eks. fra dyrehjem eller dyreinternat, har tit dårlige chancer overfor så meget nuttethed. Det er en skam, fordi det har sine fordele at få en ældre hund. Hvad består de af og hvorfor mange fordomme om voksne hunde ikke stemmer, kan du finde ud af her.

Voksne hunde falder ikke så godt til i en ny familie, er vanskelige at træne og ofte syge. Det er de fordomme, som mange mennesker har i tankerne, hvis der er tale om en ældre hund, der har brug for et nyt hjem. Imidlertid er disse bekymringer ofte ubegrundet. Faktisk er det normalt mindre kompliceret og mere afslappet at bo sammen med en voksen hund end man går og tror. Hvad skyldes det? De følgende fem grunde fortæller dig, hvorfor det kan have sine fordele at få en voksen hund, og hvordan ældre hunde kan blive et aktiv for hele familien.

5 gode grunde til at få en voksen hund til at flytte ind

Gammel hund med bold

•        Du får, hvad du ser

Når du køber en hvalp skal du vide meget om avlshundene og resten af stamtræet for at kunne vurdere, hvordan den lille pelsbold kan ende med at se ud, hvilke egenskaber den kan få, hvilke pelsfarver, samt hvor aktiv og sund den vil ende med at være. Men selvom du studerer stamtavler, læser dig frem til typiske raceegenskaber og har spurgt opdrætteren, vil der nok altid være lidt tvivl – alt andet ville nok også være lidt kedeligt.

Voksne hunde, derimod, ændrer sig stort set ikke mere. Karakteren er normalt stabil, og du behøver ikke at bekymre dig om nogen overraskende udvikling. Du ser allerede før købet, om hunden er meget aktiv, for eksempel, eller hvor meget den fælder, om den har tendens til overvægt eller om den måske allerede har udviklet nogle helbredsproblemer. Allerede ved første besøg vil du bemærke, hvordan hunden reagerer på dig, om den er rolig og afslappet eller genert og nervøs.

Selvfølgelig bør du spørge så meget som muligt ind til hundens fortid, men derudover kan du med lidt snilde allerede nærstudere “det levende objekt”, hvilke tilbøjeligheder, særegenheder og præferencer din fremtidige bofælle har, og indstille dig på det.

•     Voksne hunde kender reglerne

Bekymringen om, at især ældre hunde, der lander i dyrehjem, er vanskelige at træne og har dårlig adfærd, er i mange tilfælde ubegrundet. Selvfølgelig er der også tilfælde, hvor de tidligere ejere ikke har kunne overkomme hundetræning, og hvor de måtte give op på at rette op på dens dårlige adfærd. Størstedelen af voksne hunde i et dyrehjem eller et dyreinternat skyldes private eller faglige forandringer, som f.eks. en skilsmisse, en flytning, et nyt job eller et dødsfald.

Hunden har som regel lært de mest grundlæggende regler ved at leve med mennesker. Den er stueren, ved at der kun er mad på faste tidspunkter og overholder nattero. I bedste fald har den også fået grundlæggende hundetræning og reagerer på basale kommandoer såsom “sit”, “plads” eller “dæk”.

•     Voksne hunde er taknemmelige og lærenemme

Selvfølgelig kan voksne hunde have brug for hundetræning i større eller mindre grad. Den bedste hvalpetræning nytter ikke, hvis man ikke konsekvent fortsætter. Nogle hunderacer opdager straks, hvis deres ejer falder af på den, og kan finde på at udnytte sådanne sårbarheder uden skrupler. Som hundeejer bør du helt sikkert have en vis viden om hundetræning – selv hvis din nye hund allerede har et år eller to på bagen. Især hvis dårlige vaner allerede har sat sig fast, er der brug for konsekvens og tålmodighed, så hunden kan”omskoles”.

Træning af voksne hunde er dog ikke nødvendigvis vanskeligere eller mere kompliceret end en hvalps. Fordelen er nemlig, at hunde kan lære nyt hele livet. De er i stand til at lære kommandoer, regler og bestemt adfærd indtil de bliver rigtig gamle. Ofte er især voksne hunde, som generelt er roligere og mere afslappede og lader sig ikke distrahere så let af deres omgivelser som hvalpe, meget lærenemme. Dette viser sig også i træningen: mens unge hunde hurtigt bliver overvældede, kan ældre hunde holde koncentrationen i meget længere tid.

Hertil kommer, at ældre hunde, der for eksempel stammer fra dyrehjem, kan vise sig at være særdeles taknemmelige over et nyt hjem. De ved, hvad de skylder dig og vil gøre alt for at behage dig. Hunden vil nærmest dagligt udvise taknemmelighed – og ikke kun når den læner sig op ad dig for at blive aet, men også når den skal adlyde dine ordrer.

•     Seniorhunde sætter også pris på at flade ud

Mens hvalpe aldrig bliver trætte af at tumle rundt og ville elske at lege hele dagen lang, værdsætter en ældre hund lidt ro og mag ind i mellem. Den kan lide at døse i sin kurv og bliver ikke ked af det, hvis du efterlader den alene i kort tid. Den er også glad hvis den kun bliver luftet hurtigt en enkelt gang eller to, og har ikke brug for det “fulde program” hver dag.

Hvor meget motion og bevægelse din hund har brug for er selvfølgelig forskellig fra hund til hund. Især arbejds- og brugshunderacer forbliver aktive hele livet og har stadig brug for meningsfulde opgaver i alderdommen. Men selv den mest atletiske hund sætter med stigende alder pris på ro. Det er jo godt at genoplade batterierne til næste omgang med sin ejer.

Gammel golden retriever med gammel dame

•        Du sparer penge

I bedste fald er den voksne hund allerede vaccineret og har muligvis endda en chip når du overtager den. Nogle ældre hunde er også kastreret. I så fald undgår du udgifter til vaccinationer eller kastration når du anskaffer dig en ældre hund. Hunde fra et dyrehjem er derudover som regel forholdsvis billige. Og selv hvis du køber din ældre hund fra en opdrætter, er prisen som regel en del lavere end hvis du anskaffer dig en raceren hvalp.

Selvfølgelig kan din hund få skavanker når den er oppe i årene, hvor du bliver nødt til at tage den med til dyrlægen – men det skal du jo uanset hvad før eller siden hvis du køber en hvalp. Med en behovsbaseret ernæring, regelmæssige undersøgelser hos dyrlægen, hvis du overholder anbefalede vaccinationer, og hvis du holder og plejer den ordentligt, så kan du undgå mange sygdomme eller i det mindste opdage dem i god tid, så du måske endda kan undgå de dyreste regninger af slagsen. Når du overtager hunden, bør du altid spørge om den allerede har oplevet gener, og om der er kendte sygdomme i hundens familie. Fordelene ved at købe en ældre hund er trods alt, at du kan se hvad du køber og på den måde bedre kan indstille dig på din hunds potentielle svagheder.

Har du brug for flere grunde?

Som køber af en ældre hund ved du hvad du indlader dig på – så du køber ikke den berygtede “katten i sækken”. Også det arbejde, der hos hvalpe er uundgåelige (vaccination, hundeskole, hundetræning og socialisering, hyppigere fodringstider mv.) vil du i vid udstrækning undgå hvis du anskaffer dig en voksen hund. Mennesker, der ikke har tid til flere timers daglig hvalpetræning vil derfor med fordel kunne anskaffe sig en voksen hund. Og selvom næsepartiet langsomt bliver gråt og gangen er blevet mere besværlig: din hunds taknemlighed og kærlighed, som du har givet et nyt hjem og dermed en ny chance, vil med garanti fjerne den sidste tvivl.

Vores mest hjælpsomme artikler
5 min

10 tegn på, at din hund er glad

"Hvordan ved jeg, at min hund er glad og har det godt?". "Hvordan ved jeg, at jeg gør alt rigtigt, og at den har et godt liv med mig?". Det er spørgsmål, som mange hundeejere står overfor. Sandsynligheden for, at din hunde er glad er særlig høj, når den er fuldt beskæftiget. Én måde er at bruge meget tid sammen med den, for eksempel ved at tilbringe en stor del af dagen med leg. Også foder af høj kvalitet er afgørende for dens fysiske og mentale sundhed, og dermed dens humør. Ultimativt kan kun hormonniveauerne fortælle dig, om din hund er tilfreds.
7 min

5 gode grunde til at få en voksen hund

Lad os være ærlige: en lille, fluffet hvalp er lige til at dåne over. Voksne hunde, som f.eks. fra dyrehjem eller dyreinternat, har tit dårlige chancer overfor så meget nuttethed. Det er en skam, fordi det har sine fordele at få en ældre hund. Hvad består de af og hvorfor mange fordomme om voksne hunde ikke stemmer, kan du finde ud af her.