Køb af hundehvalp: Det skal du være opmærksom på

Velkommen hjem, lille firbenede ven!

Velkommen hjem, lille firbenede ven!

Når man kigger i hvalpekassen, slår enhver hundeelskers hjerte hurtigere. Man vil helst tage alle hvalpene med hjem, men (for det meste) skal det kun være én. Den sorte, den sort-hvide eller måske den med den sjove aftegning på brystet? Rådvildheden breder sig. Læs mere om, hvilken hvalp du skal købe og lade flytte ind i dit hjem.

Lad hvalpen selv vælge dig

Er der en hvalp, der med det samme vælter hen til dig og søger din nærhed? Det er for det meste et godt tegn.

Hvis en hund føler spontan sympati for en ukendt person, føler den sig af en eller anden grund tiltrukket til vedkommende. Det er et lovende udgangspunkt for det fremtidige samliv. Hvis dyrene er lidt ældre, er det også tilrådeligt at holde godt øje med deres adfærd.

Vigtigt ved udvælgelsen: Undersøg personligheden

I hvert kuld er der vovehalse, roligere individer og ekstra kælne hvalpe. Hundeinteresserede bør under alle omstændigheder tage sig tilstrækkelig tid til at undersøge hele kuldets adfærd nøje.

Hvalpenes legeadfærd giver værdifulde oplysninger om de medfødte karaktertræk. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at en hunds personlighed også er præget af påvirkninger udefra som socialiseringopdragelse og dens omgivelser.

Men det er ubestrideligt, at de grundlæggende betingelser har noget at sige: Nervøse hvalpe udvikler sig kun i de sjældne tilfælde til selvbevidste og selvsikre hunde. Små bøller og lømler har ofte en tendens til også at blive dominante som voksne hunde.

Køb af hvalp: Den “grimme ælling”?

I nogle kuld er der en hvalp, der er meget anderledes end sine søskende. Mens de andre løber nysgerrigt hen til den fremmede gæst, skutter den sig nervøst og nægter at komme ud. Den ignorerer sine artskammeraters løsslupne leg. Selv en godbid kan ikke lokke den ud af sit skjul.

Ofte er det netop disse hvalpe, der rører hjertet. Men selv om den hjælpeløse hund vækker beskyttelsesinstinktet hos mennesker: Det kan ikke anbefales for enhver hundeinteresseret at købe denne hvalp.

Nervøse hvalpe hører til i erfarne hænder

Unge hunde, der instinktivt gemmer sig og trækker sig tilbage, så snart de ser en fremmed, hører til i erfarne hænder. Nervøsitet kan nemt udvikle sig til en yderst problematisk generel adfærd.

Bid, urenlighed og andre adfærdsforstyrrelser er ikke ualmindelige hos sådanne hunde, hvis deres usikre karakter ikke rettidigt bliver håndteret på kompetent vis.

Lyt til opdrætterens råd

Et besøg på to timer er ikke nok til at danne sig et komplet billede. Det er ikke muligt at beslutte sig for den rigtige hvalp at købe efter så kort tid.

Derfor bør du have en dybtgående snak med opdrætteren og besøge kennelen flere gange, før du vælger en hvalp.

Du bør stole på råd fra en erfaren opdrætter. En god opdrætter kan mærke, om hund og potentiel ejer passer sammen eller ej. Hvis opdrætteren er bange for, at den fremtidige hundeejer ikke har nok erfaring til at håndtere en dominant hanhund, vil han eller hun sandsynligvis råde til at vælge en mere omgængelig tæve.

Der er faktisk meget at overveje, før du beslutter dig for at købe en hvalp. Og det er godt. Hvis du informerer dig omhyggeligt, inden du køber en hund og overvejer nøje, hvilke grundlæggende forhold du kan tilbyde din firbenede ven, skaber du det ideelle grundlag for et harmonisk partnerskab.

hundehvalpe
En bande kluntede banditter som dette, gør det ekstra svært at vælge. Vær derfor opmærksom på opdrætterens mening.

Hvad skal man gøre, når hvalpen er syg?

Hvis en hvalp allerede ved købet er syg, skal avleren eller sælgeren tage hunden tilbage, tilbagebetale den fulde pris eller stille en anden hund til rådighed.

Men i praksis ser det ofte helt anderledes ud. Det er køberne selv skyld i. Hvis man køber hunde fra masseopdræt fra useriøse handlere, bare for at spare et par kroner, står man selvfølgelig med håret i postkassen.

Tegn på potentielt syge hvalpe

Du kan ganske vist ikke beskytte dig mod, at hunden er syg, men mange ting kan opdages ret hurtigt. Sørg for rene ører, ingen skaldede pletter i pelsen og tør snude og øjne.

Kradser hunden sig ofte, ryster den konstant på hovedet, eller gnider den bagenden? Knurrer den måske eller trækker ængsteligt halen mellem benene? Så skal du holde dig langt væk fra hunden. Den kan være syg eller ikke præget positivt til mennesker.

Hvor kan jeg købe en hvalp? Alternativer til opdrætter

Hvis du vil have en hvalp, behøver du ikke nødvendigvis at opsøge en opdrætter. Også dyreinternater har ofte unge hunde, der venter på en chance til. Medarbejderne på stedet hjælper gerne potentielle hundeejere med at finde den rigtige firbenede ven.

Du skal være forsigtig med online annoncer, der lyder sentimentale. Der er ofte oprettet af hvalpefabrikker eller hvalpemafiaen, som ikke er interesserede i dyrevelfærd, kun hurtige penge.

Hundehvalpene kommer for det meste fra deciderede avlsanlæg og er ofte syge og tages for tidligt fra moderen. Ægte dyrevenner støtter ikke denne fremgangsmåde og køber deres hvalp hos en seriøs opdrætter eller adopterer en hund fra et dyreinternat.

Du kan læse mere om emnet hundeopdrætter i zooplus-magasinet.

Køb af hvalpe: Fuldstændige papirer er uundværligt

Uden papirer og kontrakt er der heller ingen garantiydelser. Mange kunder lader sig imponere af en stamtavle, der er let at forfalske eller først sendes med en undskyldning efter køb af hvalpen.

Gå ikke med på det, men undersøg i stedet stamtavlen i tide. Det er et godt tegn, hvis opdrætteren er medlem og uddannet af Dansk Kennel Klub (DKK).

Det bedste er, hvis sælgeren garanterer oplysningerne i stamtavlen og vaccinationspasset, at hunden er fri for sygdomme og arvelige fejl, og at sælger er juridisk ansvarlig for det.

Ansvarsfraskrivelse ved køb af hundehvalpe

En ansvarsfraskrivelse er ganske vist tilladt, men en seriøs opdrætter har som regel ikke brug for det.

Følgende klausul er desuden ugyldig i tilfælde af grov svindel: “Køber frasiger sig retten til på et senere tidspunkt at gøre krav gældende vedrørende adfærd, personlighedsudvikling, defekter eller sygdomme.” Hvis du er i tvivl, er det bedst at søge rådgivning hos en advokat om, hvordan du skal gå videre.

Hundehvalpe
Søde hvalpe kan du ikke kun finde hos en hundeopdrætter, men ofte også på et dyreinternat.

Hvad koster en hundehvalp?

Afhængigt af race varierer købsprisen for en hvalp fra en seriøs opdrætter mellem 5000 og 15000 kr. For visse hunderacer kan prisen dog også være betydeligt højere. Hvis prisen derimod er betydeligt lavere, bør man måske være skeptisk overfor tilbuddet.

Dyreinternater opkræver et sikkerhedsgebyr for formidling af deres hunde til i det mindste delvis at dække udgifterne til foder, vaccinationer og indkvartering. Sikkerhedsgebyret for en ung hund er som regel omkring 3000 kr.

Alt det første udstyr til hvalpe finder du i vores hvalpebutik.

Vores mest hjælpsomme artikler
17 min

Grundprincipperne i hvalpeopdragelse

Jo før, jo bedre? Når det gælder hvalpeopdragelse, er dette sandt. Små hunde er ekstremt nysgerrige og helt åbne overfor den store verden. Dette kan udnyttes for at vise hvalpen på en sjov – men også konsekvent måde, hvad du forventer af den og hvilken adfærd er uønsket.
7 min

Køb af hundehvalp: Det skal du være opmærksom på

Når man kigger i hvalpekassen, slår enhver hundeelskers hjerte hurtigere. Man vil helst tage alle hvalpene med hjem, men (for det meste) skal det kun være én. Den sorte, den sort-hvide eller måske den med den sjove aftegning på brystet? Rådvildheden breder sig. Læs mere om, hvilken hvalp du skal købe og lade flytte ind i dit hjem.