Tyrkisk Angora

Tykisk angora som ligger ned

Den Tyrkiske Angora

Den Tyrkiske Angora er beskrevet af mange fans som værende den ”ældste racekat i verden”. Hvad er historien bag denne påstand – og hvorfor tryllebinder denne langhårede kat så mange dyreelskere verden over?

Gentests har bevist, at den Tyrkiske Angora virkelig er én af verdens ældste racekatte. Den lange pels er i højere grad opstået på baggrund af naturlig udvælgelse frem for målrettet avl – hvilket gør Den Tyrkiske Angoras avlshistorie ekstraordinær i forhold til andre racekatte.

Udseende

I Tyrkiet kaldes racen ”Ankara kedisi” og er ét af landets mest populære katte. Hvilket ikke er så underligt endda, fordi denne muskuløs, langhårede og elegante kat, der kan veje op til 5 kg, tryllebinder mange katteelskere. Den Tyrkiske Angoras lange pels har en helt særlig silkeblød tekstur, og manglen på underpels gør, at den ligge fladt mod kroppen. Resultatet er, at pelsen er meget let at holde. Klimaet, hvor denne kat oprindeligt kommer fra, er også én af årsagerne til, at den om vinteren har en tyk, busket pels, mens den om sommeren er særlig kort, let og silkeblød. Denne katterace er tilpasset de varme somre og kolde vintre i de anatolske og kaukasiske bjergegne.

 

Halen er lang og meget busket. Den elegante krop med lange ben gør, at den Tyrkiske Angora synes skrøbelig, men skinnet bedrager altså. Den Tyrkiske Angoras udseende har naturligvis ændret sig siden den blev kendt i det 15. århundrede da den blev importeret fra Tyrkiet til Europa. Den har stadig en meget stærk og robust krop, men opdrættere og opdrætterorganisationer foretrækker et mere moderne, slankt udseende.

Den Tyrkiske Angoras hoved er v-formet fra ørernes base til næsespids, og de højtliggende mandelformede øjne gør et enormt indtryk. Racens ører er også meget karakteristiske, hvor mange opdrættere foretrækker store, åbne ører med fine spidser.

 

Frem til 1990erne var det kun hvide repræsentanter, der var anerkendte, og i Tyrkiet gælder denne regel den dag i dag. I starten af 90erne begyndte FIFé (Fédération Internationale Féline) at introducere farvede udgaver, og siden da har alle organisationer anerkendt sorte og røde farver, inklusive de fortyndede og sølvfarvede varianter. Farverne chokolade, fawn, lilla og point er hverken anerkendte eller ønskede.

Til forskel fra andre racer såsom Ragdoll er alle øjenfarver repræsenteret hos den Tyrkiske Angora, grønne, guldfarvede, grøn-guld, kobber, blå eller tofarvet. Der er ingen sammenhæng mellem øjen- og pelsfarve.

Karakter

Den Tyrkiske Angora anses for at være en meget intelligent katterace. De elsker at tilbringe tid med at hygge med deres mennesker, men har også et ønske om stimulering gennem jagt- og intelligenslege. Deres utrolig smittende livslyst udfolder sig til fulde under disse lege. Konstant spinden og nusseangreb? Vedholdende legesyge? Hvis det lyder tiltalende, så er den Tyrkiske Angora helt rigtig for dig! På trods af dens ukomplicerede og venlige natur er det dog en kat der kræver en hel masse opmærksomhed. Den Tyrkiske Angora har ingen aggressive tendenser og indgår helhjertet i familielivet, hvilket gør det nemt at have nogle sjove stunder sammen. Racen er perfekt til familier, idet den elsker at lege med børnene og nusse hos de voksne – der er kattegaranti på opmærksomhed fra den Tyrkiske Angora!

Historie

Er den Tyrkiske Angora så vitterlig verdens ældste racekat? Forskere har med gentest kunne påvise, at racen er opstået gennem naturlig evolution, i modsætning til andre racer. Så i dén forstand er den Tyrkiske Angora vitterlig én af verdens ældste racer.

Racen stammer oprindeligt fra Kaukasus og er tæt beslægtet med den Tyrkiske Van-kat. Racen har været kendt i Tyrkiet siden den 15. århundrede, hvor sultaner fra det Ottomanske rige sendte kattene som gave til hoffer i England og Frankrig, og blev på den måde velkendte i Europa. Pelsen var særlig populær hos adelen og de rige, men den var ikke kun populær ved hoffet, men både videnskabsmænd og naturforskere var fascinerede af den silkebløde pels. Den Tyrkiske Angora blev nævnt og illustreret i en bog med den franske naturforsker Georges-Louis Leclerc de Buffon in 1756.

Katten blev anset som et statussymbol ved det europæiske hoffer i den 18. århundrede. Et af beskrivelserne stammer fra 1834, hvor William Jardine skrev, at ”den Tyrkiske Angora ofte blev holdt som stuekatte og er venligere og ømme end normale katte”. Charles Ross skrev i 1868: ”den Tyrkiske Angora er en betagende race med sølvfarvet pels med silke-tekstur (…) De er alle vidunderlige skabninger med en venlig karakter.”

Perseren skubbede dog den Tyrkiske Angora i baggrunden og minimerede bestanden selv i Tyrkiet til et faretruende niveau. I de zoologiske haver i Ankara og Istanbul blev de holdt for at den ikke skulle uddø.

Den moderne Tyrkiske Angora blev skabt i 50’erne. Den første Tyrkiske Angora ankom i USA i 1954 og har været anerkendt i opdrætterorganisationen CFA siden 1973 – men kun med den hvide pels i starten. Farvede katte blev anerkendt i 1978. De første racekatte ankom til Tyskland gennem USA, men bestanden blev efterfølgende baseret på import fra de zoologiske haver i Tyrkiet.

At finde den rette opdrætter

Selvom den Tyrkiske Angora ikke er én af de mest kendte katteracer så har bestanden efterhånden bæredygtig, så du behøver ikke at tage til Tyrkiet for at få fat i en kat du kan eje og elske – der er masser af opdrættere i Tyskland, Sverige og Danmark.

 

En racekat er kun lige så god som det hjem den vokser op i. Gode opdrættere er medlem af en opdrætterforening og sikrer, at deres katte får den rette pleje og ernæring, hvilket selvfølgelig ikke er billigt. Sjældne katte koster over 3000 Kroner og racekatte er som oftest endnu dyrere. Til den pris bør du få både stamtræ og informationer om, hvilken viden og indlevelse opdrætteren har lagt plejen af killingen og katteforældrene. Hannens ejer får oftest en lille skilling, og besøgene hos dyrlægen for både kattemor og kattekilling er sjældent dækket fuldstændig i salgsprisen. Opdræt er en dyr hobby – og du bør ikke købe katte der bliver tilbudt som ”racekat uden stamtræ”! Hvis man ikke bruger tid og penge på at finde det rette match, har et lavt antal fødsler på et år, pleje & dyrlægebesøg med gentests, samt den rette ernæring, så vil det uvægerligt give sig udslag på et tidspunkt.

 

En fornuftig opdrætter vil kunne præsentere dig for kvitteringer for dyrlægebesøg og et stamtræ. De sørger for, at killingerne ikke bliver solgt før de er 12 uger gamle og sikrer, at de kommer i det rette hjem. Den Tyrkiske Angora bliver din de næste 12 til 18 år, så du får så rigelig tid til at nyde dens menneskekære og åbenhjertige karakter!

Sundhed & pleje

Recessiv autosomal arvelig ataksi opstår hos den Tyrkiske Angora, en neurologisk sygdom der forårsager koordinationsproblemer. Mange af disse killinger dør i en ung alder. Det er dog muligt, med den rette pleje og specialhjælp, de rette omgivelser og opsyn fra en dyrlæge, så kan katte med ataksi bliver ret gamle. Årsagen til sygdommen er ikke kendt, selvom man ved, at den er arvelig – den påvirker bare ikke voksne katte.

 

Set ud fra et genetisk synspunkt så er døvhed og nedsat hørelse hyppig blandt hvide katte. Problemer med balancen kendes også. Disse problemer tilhører dog ikke kun denne race, idet mange Angorakatte også er hvide og har de samme sygdomme.

Omgivelser og ernæring

Generelt er den Tyrkiske Angora en robust og sund race, så den har ikke brug for særlig pleje eller ernæring. Det bedste grundlag for et langt og sundt liv er kvalitetsfoder med masser af proteiner, hvilket katte har brug for i og med de ikke er særlig gode til at omsætte kulhydrater. Overforsyning af kulhydrater kan føre til følgesygdomme såsom sukkersyge.

 

”Du er hvad du spiser” gælder også for katte. Det er videnskabeligt bevist, at katte ved hvad der er godt for dem. De foretrækker føde der i sammensætning minder om mus – som er det naturlige bytte for katte. Mus består af cirka 85% kød (muskelkød, bindevæv og indre organer. Resten er plantekomponenter fra fordøjelsessystemet, knoglerne og pels. En gennemsnitsmus består af 50-60% proteiner, 10-20% fedt og 3-8% kulhydrater fra fordøjelsessystemet. Den rette katteføde bør sammensættes cirka på samme måde.

 

I modsætning til hvad man skulle forvente så er det ret nemt at finde ud af hvad kattefoder består af. Ifølge lovgivningen bør en ingrediensliste komme i den rækkefølge med dén ingrediens som der er mest af først – og så fremdeles. Kød bør derfor stå først – men kød er ikke lig kød! Beskrivelsen ”kød og animalske biprodukter” indikerer, at knogler, fjer og sener er regnet med under kød. Hvis man til gengæld kun fodrer med muskelkød kan der opstå mangelsymptomer, og ikke alle biprodukter er lige omsættelige. Derfor bør man også kigge på den kemiske analyse af indholdsstofferne, såsom råprotein, aske, fibre og fugtighed, nogle gange vitaminer og mineraler. På den måde kan du nemt finde ud af hvad foderet vitterlig indeholder.

Udover fra den rette næring, så bør en Tyrkisk Angora gå til årlig kontrol hos dyrlægen. Her kan det være en fordel at kigge på hjerte og lunger for at tage eventuelle sygdomme i opløbet.

 

Vi ønsker jer et godt liv sammen!

Vores mest hjælpsomme artikler

Maine Coon

Maine Coon Racen er blevet en af de mest populære katteracer i verden og nyder stadig større popularitet i Danmark. Det skyldes sandsynligvis deres naturlighed, robusthed og dejlige væsen.

British Shorthair

Hvis du er på udkig efter en kat som matcher en rolig og afbalanceret familie, så har du gode chancer ved at vælge en kat af racen ”British Shorthair”. Den store, silkebløde pels og de store øjne er for katteejere ret uimodståelige.

Men hvad bør man vide, inden man anskaffer sig sådan en kat? Det vil vi give en kort beskrivelse af her.

Bengal

Den bengalske kat er en helt igennem unik katterace – en hustiger i den mest rene form. Her fortæller vi lidt om, hvad en hybridkat er, og hvad man bør tage hensyn til hvis man lægger hus til en krydsning mellem en vild og en tam kat.