British Longhair

britisch langhaar

Er du på udkig efter en tilpasningsdygtig indekat, helst med en lang pels? British Longhair er også kendt under navnet Highlander, og minder om British Shorthair-racen, men med mellemlang pels. Ligesom British Shorthair, har den et venligt, til tider temperamentsfuldt væsen, men et mindre behov for aktivitet.

British Long- og Shorthair-kattene deler samme historie og avlsstandard og har kun den langhårede, bløde pels til forskel. Pelsen opstod gennem en krydsning med perserkatten.

Karakter

Den langhårede brite er en kombination af British Shorthair og perserens karaktertræk. De er rolige, ligevægtige dyr, som i de fleste tilfælde egner sig optimalt til at leve indendørs. Som de fleste katte elsker de opmærksomhed og kontakt med deres mennesker, især regelmæssige kærtegn og legestunder.

Det er særligt vigtigt for dyr som lever indendørs, at lege intensivt – selv katte, som har adgang til en have eller lignende, elsker at lege med deres ejere. British Longhair er en meget lydig kat, som kan lide intellektuel stimulation. Giv din kat masser af legetøj og muligheder for at lege – fra den klassisk legetøjsmus til intelligenslegetøj, som nu findes både til hunde og katte. Din kat vil elske at skulle gå på jagt for føden!

Myten om, at katte ikke kan opdrages passer kun i få tilfælde. Det er sandt, at katte ikke kan trænes på sammen måde som hunde, men de er meget lærenemme. Kontinuitet er også vigtigt for katte. Du skal f.eks. Ikke lade din kat tigge ved bordet – dette er særligt vigtigt for katteracer, som lever indendørs, fordi de er mindre aktive og kan gå hen og blive overvægtige.

Udseende

Ligesom deres korthårede slægtninge har de en kompakt krop, som helst skal være muskuløs, men ikke tyk. Deres ben er korte og brystkassen er bred og stærk. Hovedet er rundt, mens næsen er kort, bred og en smule flad modsat mange andre, langhårede katte. Ligesom hos British Shorthair, er ørerne små og runde. Sammen med deres store, runde øjne og pjuskede pels, ligner British Longhair katten en rigtig bamse. Hunkatte vejer mellem 4 og 6 kg, mens hankatte vejer op til 8 kilo. Sammenlignet med større katte, som Maine Coon, er British Longhair mere kompakt, men ser større ud pga. dens tygge pels.

Katteracens mest kendte karaktertræk er dens tykke, halvlange pels. Den langhårede brite har fået sin pels fra perser-forfædrene, som  blev krydset med British Shorthair. Først opstod den lange pels ved et tilfælde og langhårede British Shorthair katte blev anset som et uønsket ‘bi-produkt’ –  en race for samlere, og derfor udelukket for avl. Selv nu om dage anerkender næsten ingen af de store paraplyorganisationer British Longhair-racen som selvstændig race. Fordi mange korthårede katte bærer det recessive gen for langt hår, kan langhårede katte stadigvæk dukke op i racen, selv hvis begge forældre har kort hår.

Da British Longhair kattens pels er kortere end perserkattens, kaldes den ‘halvlang’. En utrolig tyk underuld gør, at britens pels rejser sig fra kroppen og giver den et meget plysset look.

Fordi British Longhair er i familie med British Shorthair, er farve og aftegninger meget ens. Der findes noget for enhver smag blandt de 300+ farvekombinationer! Sølvfarvede katte er ekstra populære.

Historie

Krydsningen der skabte British Longhair blev foretaget for at styrke British Shorthair’s genpulje, som var reduceret efter første og anden verdenskrig.  Genet for lang pels overføres recessivt og bæres således skjult i racens genpulje. Nogle gange produceres langhårede katte derfor flere generationer senere… Dette er også tilfældet for British Shorthair. Men avlskravene for British Shorthair forlanger en kort pels – langhårede katte blev først ekskluderet fra racen og betragtet  som et kastreret samler-dyr. Mange korthårede katte bærer det recessive gen for lang pels, så der kan stadig i dag optræde langhårede katte i et kuld,  også selvom begge forældre har kort pels.

British Longhair er nu blevet anerkendt af visse avlsorganisationer som en selvstændig race.  Avlskravene svarer de til dem, som British Shorthair følger, med pelsens længde som eneste forskel.  Dog kan British Longhair enten være store eller små, og pelslængden kan også variere. Nogle katteavlere kan bedst lide store katte, andre foretrækker mere kompakte katte.

Pelsfarver

Ligesom British Shorthair, kan Highlander-katten fås ens- og mangefarvet. Farverne varierer fra klassisk sort, chokolade brun og rød til de såkaldte ‘pasteltoner’: blå, lila, lysebrun og crème. Sort, hvid og trefarvet er tit langhårede huskatte.  Katte, der beskrives som ‘skyggefarvet’ viser kun pelsens farve i hårspidserne og farven ses derfor kun som farvespil – en utrolig flot effekt i britens lange pels!

Vi har sammenfattet de vigtigste farver af de over 300 farvevariationer:

Colourpoint: Kun kroppens yderste dele (ansigt, ører, ben, hale og kønsområdet på hankatte) har et skær af basisfarverne.

Chinchilla: British Shorthair chinchillaer har en meget interessant farve:  En ottenedel af håret er i en af de sorte basisfarver, mens resten er sølv-hvidt fra og med rødderne.

Tabby: ‘Tabby’ betyder mere end bare stribet. Alt afhængigt af hvordan farverne er, kan British Longhair Tabbies beskrives som makrel, klassisk, plettet, prikket eller kryds-mønstret.

Tortie:  Er en trefarvet British Longhair, også kaldet ‘skildpadde-skjold’. Genetiske forudsætninger gør, at denne type British Longhair næsten altid er af hunkøn.

Torbie:  Disse katte er en blanding af Tortie og Tabby, hvad farven angår.

Bicolour:   Alle farver er blandt med hvid – resultatet bliver, afhængigt at farveproportionen, enten ‘harlekin’ med kun 1/6 farvet pels,  ‘van’ med en stor andel hvid, eller ‘bi-colour’ med en præcis balance mellem hvid og farve.

Pleje

En lang pels har brug for meget mere pleje end en kort pels. Men heldigvis kan British Longhair kattens pels holdes under kontrol. For at undgå knuder i underulden, behøver du kun at børste pelsen grundigt én gang om ugen – måske oftere hvis katten fælder eller hos dyr, med en meget lang pels.

Katte skal vænnes til børste og kam fra en tidlig alder for at undgå knuder i pelsen. Der er et kæmpe udvalg af børster og kamme på markedet – hvad der passer til dig og din kat afhænger tit af individuelle behov. Start med en meget blød børste, som ikke river i pelsen hos små killinger eller skader huden. Giv en lille godbid hver gang du er færdig med at børste. Hvis det ikke giver nogen problemer for dig og din kat at kæmme pelsen regelmæssigt, kan du prøve mere effektive børster og katte, når katten er blevet voksen.

Katte er meget renlige dyr, som i store træk selv klarer pelsplejen selv. Og med en tunge, som er dækket af små tænder, er dette uden tvivl det mest effektive redskab! Dette betyder dog også, at din kat sluger en ikke ubetydelig mængde hår, når den rengøre sig selv. Langhårede katte producerer nogenlunde samme mængde hår som korthårede katte, men hårene er naturligvis længere… Du kan hjælpe med at fjerne disse hår på en naturlig måde, ved at give din kat godbidder eller kattegræs som supplement til det almindelige foder. Sørg dog for at købe snacks med sundhedsgavnlige egenskaber og ingredienser af høj kvalitet, helst uden sukker eller unødvendige, vegetabilske biprodukter!

Sundhed

Selvom Highlandere generelt set er ukomplicerede katte, er de disponeret for samme sygdomme, som er typisk for deres korthårede slægtninge.  Ligesom British Shorthair racen, er fedme for eksempel et stort problem for kæledyr, som lever indendørs. Det bedste middel er regelmæssig motion. Skab en rutine og nyd at lege med din kat!

British Longhair katte lider stadigt oftere af visse racetypiske sygdomme. Regelmæssige undersøgelser er den bedste måde at opdage eventuelle sygdomme og udelukke påvirkede dyr fra avl.

Race

British Longhair er en relativ ung race, som stadigvæk ikke er anerkendt af alle avlsorganisationer. Dem, som allerde har anerkendt British Longhair, tillader at den parres med British Shorthair. Mange korthårede katte bærer faktisk det langhårede gen og der findes sågar gentests, der kan identificere disse katte til avl.

Som ung race, findes der normalt stor variation i størrelse, vægt og pelslængde hos British Longhair. Hver katteavler har forskellige prioriteter og foretrækker forskellige kattetyper. Det resulterer i, at der ofte først efter adskillige års målrettet avl, opstår en mere samlet standard for racen.

Hvordan finder man den rigtige katteopdrætter

De arvelige sygdomme hos British Longhair, gør det endnu vigtigere at finde de dyr, som er tilladt til avl.

En seriøs katteavler sørger for dyrenes og ungernes sundhed gennem regelmæssige sundhedscheck af de hyppige, arvelige sygdomme. Katteavleren skal derfor kunne give dig dyrelægens rapport for den avlende kat!

Stol aldrig på en uprofessionel katteavler, som tilbyder dig ‘billige racekatte uden dokumentation’. Mangel på overvågning fra avlsorganisationer kan ofte resultere i uegnede parringer, som øger risikoen for arvelige sygdomme. Katteavl er en dyr og tidskrævende hobby. Avlere, som giver deres katte væk til billige priser, sparer ofte ikke blot på kvalitetsfoder, men også på sundhedstests og hunkattenes rekonvalescens mellem de enkelte graviditeter.

Racekatte er dyre, men de er de ekstra penge værd, hvis du vil have en kat som er godt socialiseret og sund, samt smuk at se på.

Dyrehjem og dyreorganisationer er et fint alternativ, med masser af kort- og langhårede katte i alle aldre, som venter på et fantastisk, nyt hjem!

Kost

Når det gælder kosten, er British Longhair ikke så anderledes end andre katteracer. Den bedste basiskost er våd- eller tørfoder med en stor mængde kød og protein, og masser af frisk vand. Plantebaserede ingredienser eller biprodukter bør stå nederst på din kats madliste.

For at understøtte den langhårede kat med at komme af med slugte hår på naturligvis, kan du give den godbidder, foder, kattegræs eller fodertilskud med specielt fokus på hårboller.

Vi ønsker dig og din søde British Longhair et skønt liv sammen!

Vores mest hjælpsomme artikler
9 min

Bengal

Den bengalske kat er en helt igennem unik katterace – en hustiger i den mest rene form. Her fortæller vi lidt om, hvad en hybridkat er, og hvad man bør tage hensyn til hvis man lægger hus til en krydsning mellem en vild og en tam kat.

3 min

Maine Coon

Maine Coon Racen er blevet en af de mest populære katteracer i verden og nyder stadig større popularitet i Danmark. Det skyldes sandsynligvis deres naturlighed, robusthed og dejlige væsen.
7 min

British Shorthair

Hvis du er på udkig efter en kat som matcher en rolig og afbalanceret familie, så har du gode chancer ved at vælge en kat af racen ”British Shorthair”. Den store, silkebløde pels og de store øjne er for katteejere ret uimodståelige.

Men hvad bør man vide, inden man anskaffer sig sådan en kat? Det vil vi give en kort beskrivelse af her.