Birmakatte

Med navnet ”Den hellige Birma” opstår der forvirring, og derfor er denne kat kendt som ”Birman” i engelsk. Man bør dog ikke forveksle denne race med en Burmeser. Faktisk stammer Birmaen fra et fransk avlsprogram i starten af det 20. århundrede. I denne artikel kan du finde ud af mere om racen, der kombinerer det bedste fra en Perser og en Siameser!

Udseende

En Birmakat er som sagt en krydsning mellem en Siameser og en Perser, så det kan ikke undre, at det er en imponerende kat både hvad angår dets væsen og dets udseende.

Den halvlange pels er mestendels hvid og kun mørk ude i det, man kan kalde enderne, altså snude, ben, hale og ører. Resten af kroppen er stort set hvid, og på en kat kaldes en sådan kombination maske.

Maskefarverne er altså et af de vigtigste egenskaber for denne race, men det er værd at huske, at det ikke er alle katte med maske er Birmakatte. Birmaen har en aflang, men muskuløs, mellemstor krop, med korte, forholdsvis stærke ben. Den har en busket hale og hovedet er kraftigt med en udpræget hage. De dybblå øjne er simpelthen utrolige! Birmaens pels er halvlang og silkeblød, men til forskel fra en Perser har en Birmakat meget lidt underpels.

Alle maskefarver er for så vidt tilladte for Birmaer, og alle pelsfarver er mulige maskefarver. Sort og rød er særligt udbredte, men også afledte farver såsom blå og creme, chokoloade og lilla. Maskerne kan endda være stribede, hvilket kaldes ”tabby”. Men også Birmakatte med tortiemaske findes, med farvekombinationer såsom Blåtortietabby-masket eller chokoladetortie-masket.

Årsagen til misfarvningen af manken er velkendt: en gen-mutation der fører til, at enzymet tyronase ikke fungerer ordentligt, hvilket fører til, at der ikke produceres melanin, en slags ”halv-albino”. Derudover så har Birmakatten snehvide poter, kaldet handsker, som i 2009 er blevet beskrevet genetisk, idet en mutation af ”v-Kit Hardy-Zuckerman 4 feline sarcoma viral oncogene homolog (KIT)”-genet, er årsag til disse meget iøjnefaldende poter.

Karakter

Birmaens egenskaber er som dets udseende: den er venlig, kærlig og godmodig – den elsker at tilbringe tid med ”deres” mennesker. De sælges ofte som perfekte katte til børnefamilier. Katte og børn er et godt match hvis begge parter kender reglerne. Før katten flytter ind bør du fortælle dine børn at katte ikke er krammedyr, men en kat der føler sig godt behandlet, og som har deres eget domæne, vil være mere end glade for at nusse og lege sammen med børnene. At få børn og kat til at vænne sig til hinanden er lidt som at få to slags dyr til at socialisere, sat lidt på spidsen. Med lidt tålmodighed og intuition så skal de nok blive gode venner!

Mange katteejere fortæller, at Birmakatte endda hopper op til og lade sig nusse af fremmede, og hoppe ind i fremmede biler. Det er derfor ret vigtigt, at din kat chippes hos en dyrlæge, skulle det værste ske. Birmaens sociale evner gælder også andre dyr, men især andre katte. Som med de fleste andre katte, så bør Birmakatte ideelt set holdes i par, især hvis du ikke er hjemme så meget.

Denne race er meget blid og kræver kun et minimum af aktivitet, så de er gode som indekatte så længe der er nok ting, der kan stimulere den. Et kradsetræ og et passende antal gemmesteder og udkigsposter er bydende nødvendige, men også jævnligt samvær med mennesker.

Race

Der er uenighed om, hvor Birmakatten stammer fra, men én ting er sikkert: den kat, der officielt har navnet ”Den Hellige Birma” (the Sacred Cat of Burma) er avlet på Siamesere og Persere. Det der diskuteres er om hvordan denne krydsning opstod.

”Legenden” fortæller om en forretningsmand, der tog nogle Siameserkatte med tilbage fra Østen i 1919. Hannen var uegnet som avlsdyr, så hunkattens afkom må være blevet avlet med Persere. Andre spekulerer i, at Den Hellige Birma var tempelkat i Burma.

Den officielle anerkendelse er dog sikker, hvilket skete i Frankrig i 1925. Den blev også optaget i FIFes registre i 1964. I Tyskland er den første kendte kat på et foto af hannen ”Timour de Madalapour” i 1933. 2. verdenskrig satte dog en stopper for den videre vækst i antal Birmakatte, som først fortsatte efter krigen. Der var først en bæredygtig population igen i 1955.

Birmaen kom til Danmark i 1968 indledningsvis fra England og sidenhen fra Sverige og Holland. De klassiske brunmaskede og blåmaskede farver er foretrukket blandt opdrættere i Europa og USA, mens man i England er gået i en anden retning og har introduceret chocolademaskede og lillamaskede Birmakatte til genmassen.

Men der er også opstået nye farver, de førnævnte rødmaskede, crememaskede, tabbymaskede og tortiemaskede Birmakatte. Som med alle Birmaer er disse markeringer kun til stede i maskerne.

Sundhed og pleje

Birmakatte er generelt en robust og sund katterace. Den halvlange pels har næsten ingen underpels og bliver sjældent filtret, og skal kun børstes ordentligt en eller to gange om ugen. Hvis du forkæler din kat med børster og kamme fra en tidlig alder bliver det meget nemmere at pleje pelsen senere i livet.

Grundlaget for kattens kost bør være foder af høj kvalitet og med et højt indhold af kød og animalsk protein. Forskning viser, at katte foretrækker føde, der i sammensætningen svarer til mus. Byttet for en kat består oftest af 50 til 60 procent protein, 20 til 30 procent fedt, samt tre til 8 procent kulhydrater fro byttedyrets fordøjelsessystem.

Men birmakattene er desværre ikke beskyttet mod arvelige sygdomme, og gode opdrættere bekæmper dette ved at udelukke ramte dyr fra avlsprogrammet.

At finde den rette opdrætter

At arvelige sygdomme opstår viser med tydelighed, hvor vigtigt det er at være nøjeregnende med avlsudvælgelse og fornuftig parring. Opdrættere som har deres kattes velvære for øje investerer i gentest og tøver ikke med at udelukke syge dyr fra avlsprogrammet. Du bør altså kun stole på professionelle opdrættere som kan fremvise dokumentation for gentests. Gode opdrættere fokuserer ikke kun på kuldets størrelse, men bruger også penge på kattenes ve og vel, kvalitetsfoder og fornuftigt samkvem. Som med alle andre slags katte så gælder det også for Birmaen, at man ikke giver killinger et nyt hjem før de er 12 uger gamle. Læringsfasen er ekstremt vigtig for killingen, idet den lærer at leve et sundt, afbalanceret liv i de første uger af livet. Dermed giver avleren også hunkatten tid til at komme sig efter drægtighed og fødsel, og tit er det sådan, at Birmaer kun får et kuld om året. Opdrætteren bør også være medlem af en forening, hvor der er kontrol med, at de overholder dyreværnsloven.

Det har alt sammen selvfølgelig indflydelse på prisen. Stamtræet i sig selv er ikke alt, men også hvor meget hjerte opdrætteren har med sig. Det er klart, at annoncerer man med ”en billig Birmakat uden stamtræ”, så har man en god indikation af, at det er en avler, der ser en profit i det, på bekostning af kattenes helbred.

Det er dog også forståeligt, hvis du ikke har lyst til at bruge 5-8000 kroner på en kat. Derfor vil både dyreinternater og annoncer i de enkelte foreninger være en mulighed, hvor du måske kan finde din drømmekat.