{"url":"https://www.zooplus.dk/magasin/kat/kattemad-ernaering/bagning-af-kattekiks-hurtigt-nemt-og-laekkert","title":"Bag selv kattekiks: hurtigt, nemt og lækkert","mag_id":182971,"is_single":true,"cat_name":"Kat","sub_cat_id":1336,"sub_cat_name":"Kattemad & Ernæring","cat_id":215}
Det er sjovt at bage kattekiks, som din kat kan få meget glæde af
Det er ikke så svært at bage kattekiks. Fordelene ved hjemmelavede kattekiks: det er sjovt, du ved præcis, hvad du har puttet i, og katten elsker det. Vi præsenterer tre lækre opskrifter til hjemmelavede kattekiks.
Mange holder af at bage kager og småkager selv. Der findes ikke noget, der er dejligere, end hvis du kan forkæle venner eller familie med lækkert bagværk. Så hvorfor ikke bage lækre kattekiks til din kat?
Hvordan bager jeg kattekiks?
I princippet er der ikke stor forskel på kattekiks i forhold til almindelige kiks og småkager. Du rører ingredienserne sammen, former dejen og bager det derefter i ovnen.
De hjemmelavede godbidder til katte er dog ikke søde, men fuld af smag og energi. I stedet for sukker eller nødder indeholder de det, katte elsker – som for eksempel ost, fisk eller kød.
Fordele ved hjemmelavede kattekiks
Når du bager kattekiks selv, ved du altid nøjagtigt, hvad de indeholder. Det er især en fordel, hvis din kat har en eller anden form for allergi. I og med de ikke indeholder kemiske tilsætningsstoffer, er hjemmelavede kiks forholdsvis sunde.
Til hjemmelavede kattesmåkager har du ikke brug for nogen eksotiske ingredienser eller specielle krydderier, som din kat alligevel ikke kan tåle. Ingredienserne til hjemmelavede kiks – f.eks. æg, tun eller ost – kan du finde i alle supermarkeder.
Bemærk: til opskrifter, der indeholder mejeriprodukter som smør, ost eller yoghurt, bør du bruge laktosefrie produkter – katte kan nemlig ikke tåle mælkesukker (laktose)
Kattekiks er også perfekt som værtsgave eller som julegave til venner, der har kat.
Hvis du vil i gang med det samme og forkæle din kat med hjemmelavede godbidder, finder du tre enkle opskrifter her:
Opskrift på kattekiks med ost
Ingredienser
140 gram revet parmesan
et æg
fire tsk smør eller svinefedt
otte spsk kartoffelmel med top
Tilberedning
Forvarm ovnen til 180 grader.
Bland parmesan, æg og smør/svinefedt med håndmixeren indtil du har en jævn masse. Tilsæt derefter langsomt kartoffelmel, og fortsæt med at bruge håndmixeren indtil dejen har en dejlig, jævn konsistens.
Form den færdige dej til lange, tynde ruller med omkring en lillefingers tykkelse. Rullerne skæres med en kniv til stykker af samme størrelse.
Fordel de rå småkager på en bageplade med bagepapir. Sørg for, at der er nok plads mellem de enkelte kiks i og med, de bliver dobbelt så store i ovnen, fordi dejen indeholder æg.
Bag småkagerne i ovnen i 10 til 15 minutter.
Opskrift på hjemmelavede kattekiks med tun
Ingredienser
140 gram tun på dåse, drænet
et æg
120 gram havregryn
en spsk solsikkeolie
en til to spsk vand
Tilberedning
Forvarm ovnen til 180 grader.
Bland tun, æg og olie med håndmixeren. Tilsæt derefter mel og vand, og rør, indtil du får en jævn dej.
Form dejen til små kugler og læg dem på et bageplade med bagepapir.
Kattekiksene med tun bages færdige på 12 til 15 minutter i ovnen.
Opskrift på kattekiks med kylling
Ingredienser
250 gram kyllingefilet
en spsk yoghurt
en tsk solsikkeolie
200 gram rismel
et æg
Tilberedning
Forvarm ovnen til 175 grader.
Skær kyllingen i små stykker og kog den i vand. Når kødet er færdigt, skal det køle lidt af og derefter pureres med fx en stavblender. Tilsæt derefter æg, yoghurt og olie og rør alt med en gaffel. Tilsæt derefter rismel lidt efter lidt, indtil du har en jævn dej.
Som et alternativ til kylling kan du også bruge vådfoder med naturlig kylling, for eksempel fra Miamor.
Ved hjælp af to teskeer formes små godbidder, der sættes på en bageplade med bagepapir. Tryk let på småkagerne med en gaffel.
Bag kattekiks i ovnen i ca. 20 minutter.
Hvordan opbevarer du hjemmelavede kattekiks?
Alle hjemmelavede kiks bør køle af, efter du har bagt dem. Læg godbidderne i en lufttæt beholder og opbevar dem i køleskabet. Holdbarheden er derefter ca. en uge.
Vigtigt: kun som mellemmåltid / hapser
Selvom din lodne ven ville elske nærmest at inhalere tonsvis af dine hjemmelavede kiks – er de ikke beregnet som hovedmåltid. Når alt kommer til alt, vil du ikke have, at din kat bliver for fed.
Servér altid dine hjemmelavede kiks som mellemmåltider, som belønning, eller læg dem i et stykke intelligenslegetøj. Intelligenslegetøj kan du i øvrigt finde i zooplus online shop.
Det er ikke så svært at bage kattekiks. Fordelene ved hjemmelavede kattekiks: det er sjovt, du ved præcis, hvad du har puttet i, og katten elsker det. Vi præsenterer tre lækre opskrifter til hjemmelavede kattekiks.
Pelsen bliver grå og de første skavanker melder sig. Men bare rolig: Den rigtige kost kan understøtte din kats naturlige funktioner også når den bliver ældre!
Om sommeren er det tid til is, når man skal køle af. Katte nyder også forfriskning i varmen. Du kunne måske til afveksling overraske din kat med en hjemmelavet katteis? Her kan du læse, om is er farligt for katte, og hvordan du selv kan fremstille en lækker is til din kat.