Når hundens løbetid kommer

Også selvom tævens løbetid er en helt naturlig proces – så giver hundens mærkværdige opførsel, pletter på tæpperne og risiko for uønskede svangerskaber hundeejere mange bekymringer. Her er alt, hvad du har brug for at vide om din tæves løbetid.

For mange hundeejere bliver løbetiden til et sandt forhindringsløb. De barrikaderer sig derhjemme, undgår lange spadsereture i parken, hvor hanhunde springer frem fra hver en busk, og overtrækker senge og møbler med gamle lagener for at undgå pletter. Møbler er selvfølgelig dyre og et uønsket svangerskab er belastende for de fleste hundeejere. Men prøv, om du kan slappe af: Med et par tips og tricks kan du komme igennem denne fase uden problemer og uden at frygte uønsket afkom.  Jo mere du ved om løbetidens proces og forandringerne hos din hunhund, jo mindre uproblematisk vil du opleve under denne periode.

Hvad du bør vide om løbetiden

Løbetiden betegnes som den frugtbare fase (brunstfasen) i tævens seksuelle cyklus. Hunhundens krop forandrer sig, hormoner udskilles og adfærden påvirkes. Denne naturlige proces optræder hos alle tæver, som er blevet kønsmodne.

Ligesom hos os mennesker, kan pubertetens start og seksuelle modenhed også variere meget hos hunde. Hvornår løbetiden optræder for første gang, er altså forskelligt fra hund til hund. Afgørende for dette tidspunkt er, at hunden har fået den første menstruation, at den er udvokset og har opnået sin endelige størrelse. Små tæver kommer måske allerede i løbetid når de er seks måneder, mens tæver af store racer, der er udvokset langt senere, først når denne fase i toårs-alderen. Længden af løbetiden varierer også. Hunde af små racer kan komme i løbetid hver fjerde måned, mens hunde som basneji, thai ridgeback eller også dingos, kun kommer i løbetid én gang om året.

Løbetidens fire faser

Selvom der kan være stor forskel på både interval og længde af løbetiden, forløber brunstfasen hos alle tæver udfra samme mønster. Løbetiden inddeles i fire faser.

1. Forbrunst (proøstrus): Starten på forbrunsten kan forholdsvis nemt fastslås, fordi du vil se ret tydelige forandringer hos din hund. Hundens vulva svulmer op og der udskilles blodigt udflåd. Denne fase varer ca. ni dage, men kan også variere mellem tre til sytten dage. Også mængden af blodigt udflåd er forskellig fra hund til hund. Hos nogle hunde bemærker man det knapt nok, hos andre er det så stærkt, at der kan komme pletter på møbler og tæpper. Et andet tegn på at forbrunsten er startet, er den øgede interesse fra hanhundene. De lokkes til af en „forførerisk“ duft, som tæven på dette tidspunkt udskiller. Godt nok reagerer hunhunden for det meste afvisende på herrernes tilnærmelsesforsøg. De gøer, viger udenom og viser også nogle gange tænder, hvis en hanhund bliver for påtrængende.

2. Brunst (østrus): I østrus-brunstfasen forsvinder tævens afvisende adfærd – din bliver pludselig interesseret i hanhundenes tilnærmelser. Et tydeligt tegn på, at det nu bliver „farligt“. For nu er tæven frugtbar og vil acceptere parring. Hvis en hanhund nærmer sig nu, bliver hun velvilligt stående og drejer sin hale til siden. Fasen varer gennemsnitligt ni dage. I denne periode finder flere ægløsninger sted. Vulvaen størrelse aftager en smule, skedeudflådet blive mere vandet og nogle gange mere slimet.  I disse dage er chancen for at bliver befrugtet meget høj, hvis der er kontakt med en hanhund.

3. Hvilefase (metøstrus): Cirka ni dage efter brunsten, begynder den metøstruse fase, hvilefasen. Løbetidssymptomerne, som den opsvulmede vulva og det vandede udflåd forsvinder gradvist. Udadtil mærker man ikke meget til løbetiden mere, men hormonerne sørger for en masser forandringer inde i hundens krop. Uafhængigt af, om hunden er blevet befrugtet eller ej, producerer de gule legemer hormonet progesteron, der fremmer fastsættelsen af ægget og fosterets vækst i livmoderen. Først efter 9-12 uger stoppes produktionen af det gule legeme, som er opstået efter ægløsningen fra æggestokkene. Det dalende progesteron-indhold sætter derefter gang i hormonet, prolaktin. Prolaktin-udskillelsen fremmer mælkeproduktionen, som kan føre til pseudo-drægtighed.

4. Uden for brunst (anøstrus): Efter ugerne med stærke hormonelle forandringer, kommer kønshormonerne igen ned på normalt niveau. Progesteronen forbliver på samme niveau, østrogen-niveauet svinger kun ganske lidt. Denne hvilefase kalder man anøstrus. Den varer flere uger eller måneder og slutter med starten på proøstrus, den næste løbetidsfase. Tæven viser i denne periode ingen tegn på løbetid og er ikke frugtbar.

Den allerførste løbetid

Tævens første løbetid i puberteten holder sig ofte ikke til det typiske forløb. Tit er tegnene meget mere diskrete, på trods af de hormonelle forandringer. Derfor sker det, at nogle hundeejere slet ikke opdager, at deres tæve er kommet i løbetid. Dette sker ofte for racerne american staffordshire, terrier, beagle, cocker spaniel og dværgpinscheren.

Den såkaldte „split-østrus“ er heller ikke usædvanlig hos unge hunde. Her optræder de typiske løbetidstegn i proøstrus, så som udflåd, men det kommer ikke til en brunstfase, hvor hunden er klar til parring, symptomerne forsvinder bare. Først et par dage eller uger efter viser tæven igen tegn på forbrunsten, hvorefter brunsten følger.

Hvornår er løbetiden forstyrret?

Hvis løbetiden hos en voksen hund udebliver, kan dette skyldes en forstyrrelse i æggestokfunktionen eller andre sygdomme. Gå altid til dyrelægen med din hund og få den undersøgt for en sikkerheds skyld. Det samme gælder, hvis løbetiden varer i ekstrem lang tid, altså hvis det blodige udflåd eller frugtbarhedsperioden varer længere end tre uger eller hvis løbetiden er forkortet, altså hvis forbrunsten og brunsten i alt varer mindre end ti dage.

Kommer hunde i overgangsalderen?

I modsætning til os mennesker, kommer hunde ikke i overgangsalderen. tæver forbliver altså frugtbare hele livet. Godt nok kommer nogle tæver, som er ældre end syv år, kun i løbetid én gang om året. Løbetidsintervallerne kan også blive længere med årene – men de forsvinder aldrig.

Hvornår kan jeg vide, om min hund er i løbetid?

Den frugtbare tid, hvor hunden kan gøres svanger, varer som regel fem til seks dage, men da overgangene fra fase til fase er flydende, kan man ikke altid finde ud af, hvilke dage din hund er mest frugtbar. Et tegn er blodfarven, som forandrer sig fra mørkerød til lyst, vandet udflåd. Men dette er heller ikke helt pålideligt, for der findes også hunhunde som kan blive befrugtet, selvom deres blod stadigvæk er mørkerødt. En anden måde at fastlægge brunstfasen på, er ved at teste den såkaldte tolerancerefleks. Når hunhunden kan befrugtes, drejer hun halen til side og bøjer vulvaen opad for hanhundene. Stryger man hunhunden i området mellem vagina og anus vil denne refleks vise sig – men dette er heller ikke et endegyldigt tegn, for der findes også hunhunde som har denne refleks udenfor brunsten.

Det er kun dyrelægen som kan give dig præcis besked om de frugtbare dage og bestemme ægløsningstidspunktet. Hvis du engang har noteret dig, hvor mange dage der går efter forbrunsten indtil selve brunsten, vil dette gentage sig i de kommende løbetider. Det er vigtigt, at du holder øje med hvornår forbrunsten begynder, for dette er den eneste måde at tælle dagene indtil brunstens start.

Hvordan forhindrer jeg svangerskab?

Også selvom du ikke er helt sikker på hvornår din tæve brunstfase falder – er der tegn, som indikerer fasen. Senest når blødningen bliver vandet og din hund bliver stående hvis en hanhund nærmer sig, skal du være forsigtig. Som regel har du nok tid til at skille hundene ad i denne fase. De færreste hanhunde overfalder hunhunden, men starter med et „forspil“. Alligevel er der naturligvis eksempler på, at tingene går hurtigt – i dette tilfælde skal du handle øjeblikkeligt. Sig „sit“ til din hunhund og stil dig bagved den. Hold hanhunden på afstand og vent til dens ejer fører ham væk i snor.

For at undgå stressede situationer på forhånd, skal du være opmærksom på et par ting under løbetiden. Gå helst ud, når andre hunde er hjemme og undgå parker og græsplæner, hvor mange hunde løber (frit) rundt. Slip kun din hunhund fri fra snoren, hvis den følger dig lydigt og sæt omgående snoren på, så snart en anden hund nærmer sig. Forsøg desuden at aflede din hunds opmærksomhed på turen med spændende lege.  Sørg også for, at lidenskabelige hanhunde ikke kan komme ind i din have. Hold døre og havedør sikkert lukkede.

Skal man bruge løbetidsbusker/hundebind?

Find hundebind her!

Et par løbetidsbukser svarer til en hundeble, som du kan give din hunhund på, når den er i løbetid. Dette kan anbefales, hvis din hund bløder stærkt i den første fase og efterlader røde pletter i dit hjem. Men husk:  Det er ikke et kyskhedsbælte! Løbetidsbukser kan ikke forhindre svangerskab!

Skal jeg lade min tæve kastrere?

For at undgå problemerne med løbetid, vælger mange hundeejere nu om dage at få deres hund kastreret. Kastration er anderledes end en sterilisering, hvor hunhunden godt nok ikke kan få hvalpe, men stadigvæk gennemgår en hormonel cyklus. En kastration forhindrer løbetiden fuldstændigt. Fordelene ved dette indgreb kan være, at hunden ofte bliver roligere og ikke mere bløder.

Alligevel er der en bagside af medaljen: Kastrerede hunhunde lider ofte af overvægt og risikoen for inkontinens stiger med alderen. Racerne cocker spaniel og irish setter ændrer også pelsstruktur efter kastration, der kommer flere indfiltringer og pelsen skal derfor plejes mere. Før du beslutter dig for at kastrere din tæve, skal du altså vurdere fordelene og ulemperne og søge kvalificeret råd hos en avler eller dyrelæge.