© chalabala / stock.adobe.com
Lige meget om du er friskbagt hundeejer, eller har været det længe: Den rigtige kost til din hund spiller en afgørende rolle. Det bør den også: Et godt hundelev er tæt forbundet med en korrekt kost. I faglitteratur, guider og internettet findes der næsten lige så mange meninger om den rigtige ernæring, som der er hunderacer.
Men hvilken af disse former er det perfekte foder for min hund? Dette spørgsmål kan ikke besvares sådan uden videre. En hund er ikke den bare en hund. Afhængig af størrelse, alder, sundhedstilstand, vægt og aktivitet er kravene til foderet meget forskellige. Hvad der er det perfekte foder til din hund, kan kun du selv finde ud af. I sidste ende skal du ikke bare overveje dit kæledyrs behov, men også din egen livssituation. Det, der er muligt for én person i hverdagen, er en stor udfordring for den anden. Prisen og anskaffelsen spiller helt sikkert en rolle i overvejelserne. Det er vigtigt, at du fodrer din hund med mad, som gør den godt, også på lang sigt. En hyppig ændring af foder er ofte meget stressende for dyrets organisme. Diarré, oppustethed og andre fordøjelsesproblemer kan skyldes for hyppig forandring i madskålen.
Desværre kan spørgsmålet om den perfekte mad til din hund ikke besvares her. Nedenfor finder du de vigtigste kriterier, som kan hjælpe dig med at finde det optimale hundefoder til din hund.
I de første tre til fire ugers levetid ernærer en hvalp sig normalt udelukkende af modermælk. Efterhånden bliver de vant til fast føde og kan med fordel få et særligt hvalpefoder, der dækker hvalpens behov. Hvis du har købt din hund som hvalp fra en opdrætter, vil du som regel modtage en kostplan for de første par uger. Mange opdrættere giver dig endda noget hvalpefoder med hjem. Efter den sjette måned er det tilrådeligt at gradvist sænke foderets energitæthed for at undgå for hurtig vækst. Skyder hunden i vejret for hurtigt vil det ofte føre til ledproblemer, såsom hofte- og albuedysplasi, hvilket kan forårsage livslange problemer for hunden.
Efter hvalpefodret kan du enten gå over til junior-foder (foder til unge hunde) eller direkte til adult-foder (foder til voksne hunde). Tilvænningen til adult-foder ske efter sjette, men ikke senere end den 18. måned. Små hunde skal allerede fodres med adult-foder fra 10-12 måneders alderen, når højdevæksten er afsluttet.
Endnu før overgangen til adult-foder opstår spørgsmålet: Hvad har min voksne hund faktisk brug for?
Ligesom hos os mennesker er hundens energibehov afhængigt af køn, størrelse og aktivitet. Mens professionelle sportsfolk ofte bruger 4000 kcal eller mere om dagen, er 2000 kcal nok til, at en kontormedarbejder får dækket dagens energiforbrug. Hos hunde er det lige sådan: En "skødehund" har helt sikkert et lavere energibehov end en slædehund. Men for en "normal familiehund" uden særlig stress, kan den følgende tommelfingerregel give en grov vejledning til beregning af den nødvendige mængde energi: Pr. kg legemsmasse har den brug for ca. 57 kcal.
Protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og sporstoffer er de vigtigste næringsstoffer, som din hund skal optage gennem sin kost. De giver den energi og understøtter kroppens naturlige funktioner. Derimod kan en næringsstofmangel belaste hele organismen, knoglerne, musklerne og de indre organer.
Proteiner
Den vigtigste energikilde er utvivlsomt proteinet. Aminosyrerne i proteinet er vigtige for hunden. En særlig højkvalitets kilde til protein er kød. Din hunds foder bør derfor bestå af mindst 70 procent kød. I princippet kan næsten alle typer kød fodres: Oksekød, lam, svinekød, kanin eller fjerkræ. Indmad: Lever, hjerte, nyrer, milt og vom. Hundens kødbehov er naturligt betinget: Hunden er trods alt en direkte efterkommer af ulven og tilhører således til de kødædende rovdyr. Dens stærke tænder, stærke tyggemuskulatur, en relativt kort tarmkanal og meget aggressive fordøjelsessafter er perfekt designet til kødkonsum. Det er vigtigt, at kødet ikke er kogt, da dette ville nedbryde proteinindholdet og dermed gøre det ubrugeligt. Det højeste proteinindhold findes i friskt, råt kød. Som et alternativ til kød kan du give din hund fisk en eller to gange om ugen. Denne bør også være så frisk som muligt, da den i friskfanget tilstand indeholder den højeste mængde umættede fedtsyrer, letfordøjeligt protein og D-vitamin. Laks, torsk, rødfisk, ansjoser, skaldyr eller rejer er egnede fiskearter.
Fedt
Umættede fedtsyrer som omega-3 og 6 fedsyrer er særligt vigtige for hunden. For at forebygge fedme, bør fedtindholdet imidlertid være betydeligt lavere end protein- eller kulhydratindholdet i foderet.
Nødder kan også levere naturlige fedtsyrer, men de bør kun fodres revet eller malet.
Kulhydrater
Kulhydrater findes i kartofler og korn og hører ikke til den afgørende del af den kødædende hunds kost. Kommercielt tørfoder indeholder allerede nok kulhydrater, så en ekstra dosis er unødvendig. Hvis din hund kun fodres råt, kan du give det i flageform, som f.eks. havregryn eller hirseflager.
Vitaminer og sporstoffer
Vitaminer og sporstoffer, der hovedsageligt findes i grøntsager, frugter og urter, bør der være tilstrækkeligt af i din hunds foder. Næringsstoffer interagerer med hinanden, så for at kunne optage et næringsstof, har din hund ofte brug for et andet næringsstof. En alt for ensidig kost, f.eks. en ren køddiæt, anbefales derfor ikke. Ca. 70% af din hunds mad bør bestå af kød, ca. 25% af frugt og grøntsager og kun ca. 5% korn. Selleri, gulerødder, squash, græskar eller lokale frugter såsom æbler, pærer eller bær kan finskæres eller koges kort og blandes under kødet.
Calcium
Calcium findes hovedsageligt i mælk og mejeriprodukter. Men et overforbrug af calcium kan være farligt, især for hunde, der endnu ikke er udvokset. Hos voksne hunde bør mælk derfor ikke være på menuen eller kun i små mængder. Særligt uegnet er komælk, som ofte fører til allergi eller andre overfølsomheder.
Hvor meget mad din hund har behov for om dagen afhænger, som sagt ikke kun af alderen, men også af hvor stor den er, og hvor meget den bevæger sig. Generelt er den daglige portion foder mere overskueligt hos små hunde end hos store hunde. Dette betyder ikke, at mindre mad samtidigt betyder mindre energi. For eksempel har specialfoder til små hunde ofte en meget høj energitæthed, da dværghunde ofte bruger meget mere energi i forhold til deres størrelse. Små hunde bør derfor fodres to gange om dagen. Men også store hunde bør få mindre måltider oftere, end et stort en gang om dagen. For "normale" voksne familiehunde, der ikke holdes til avl eller som arbejdshunde, er to måltider om dagen nok. Endnu vigtigere end mængden af mad pr. måltid er de følgende to punkter: 1. Faste måltidstider, 2. tid til at ”slå mave” efter den har spist. Hunde har et forbavsende nøjagtigt "indre ur" og er hurtigt indstillede på faste og regelmæssige måltider. Sørg for, at din hund altid spiser på samme tid på dagen. Dette hjælper ikke kun på fordøjelsen, men sikrer også, at den ikke konstant føler trang til at spise uden for måltiderne. Måske tigger din hund endda ved bordet. For at undgå at dette sker, er det bedst at give hundens hovedmåltid ved frokosttid, samtidig med at man selv sidder ved spisebordet. For at din hund kan fordøje maden godt, er det meget vigtigt, at du giver din hund fred efter den har spist. Vild leg eller løb kan endda føre til den frygtede mavedrejning hos nogle racer.
Om du fodrer ovennævnte næringsstoffer i tør, våd eller rå form er et smagsspørgsmål. Mange hundeejere tyr stadig til færdigfoderet. Selvfølgelig er mangel på tid, usikkerhed eller simpelt bekvemmelighed årsagen. Men bare rolig: Også med tør- eller vådfoder kan du give din hund alle nødvendige næringsstoffer. Du skal dog være opmærksom på det ofte meget afvigende energiindhold. Tørfoder er fem gange mere koncentreret end en lige så stor mængde vådfoder, på grund af det lavere vandindhold. Med en tilsyneladende lille mængde tørfoder kan du hurtigt fodre for meget. Med hensyn til vådfoder, bør du også overveje det ofte yderst høje proteinindhold. En ret ny eller genopdaget form for fodring er den såkaldte BARF. BARF står for "biologisk passende råfoder" og nyder stadig større popularitet hos mange avlere, dyrlæger og hundeejere. Det betyder masser af råt kød, som ulve og allerede de første hunde, der levede som vagthunde og hyrdehunde på gårde, har taget til sig selv. BARF behøver ikke at være så kompliceret, som de detaljerede ernæringstabeller antyder. Hvis du giver din hund 70 procent råt kød og 30 procent rå grønsager, har du allerede en pålidelig rettesnor til daglig forberedelse af måltider.
I sidste ende bestemmer du selv, hvilken fodringsmetode passer bedst til sig og din hund. Den bedste kost er den, der får din hund til at føle sig godt tilpas. Og naturligvis skal denne fodringsmetode passe ind i din hverdag og ikke mindst til din tegnebog, men: Den øverste prioritet bør altid være din hunds sundhed.
Vi ønsker din hund god appetit!
Vigtigt: Et specialfoder kan understøtte din hunds naturlige kropsfunktioner. Vær dog opmærksom på, at et specialfoder hverken kan forhindre eller helbrede sygdom. Den rigtige ernæring til din hund bør altid aftales med din dyrlæge. Specialfoder finder du i zooplus onlineshoppen.
Selvom hunde historisk set har været brugt som lidt af en skraldespand for mad der er blevet til overs, og selvom hunden til dels stadig bliver brugt sådan i dag, er det naturligvis kun visse fødevarer, som bør lande i hundeskålen. En velsmagende hapser i ny og næ er tilladt - forudsat at det ikke skader hundens helbred.
Nogle fødevarer til mennesker er dog vitterligt skadelige eller endda giftige for hunde. Vi mennesker bør derfor have godt styr på, hvad vi må og ikke må lægge ned i hundeskålen.
I tilfælde af, at hunden spiser noget, den ikke bør spise, bør du straks gå til din dyrlæge. For at kunne behandle hunden ordentligt kommer vedkommende til at spørge dig om, hvor længe det er siden, og hvor meget din hund har spist.
Nogle gange vil man desværre ikke kunne redde hunden. Derfor skal det undgås for enhver pris, at hunden indtager uegnet mad - du kan nemlig risikere at skulle handle meget hurtigt for at nå at redde din hund.
