Foder til den voksne hund

Paras ruoka täysikasvuiselle koiralle

Hundeernährung

Lige meget om du er friskbagt hundeejer, eller har været det længe: Den rigtige ernæring for din hund spiller en afgørende rolle. Det bør den også: Hundens helbred er tæt forbundet med ernæringen. Din firbenede vens fysiske velvære, vitalitet og livslængde kan påvirkes og øges med det rigtige foder. Forkert mad kan gøre hunden syg. Overvægt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, skelet- og ledesygdomme, nyresygdom og endda kræft kan blive udløst af dårlig kost. Ikke så mærkeligt, at emnet er så meget i fokus. I faglitteratur, guider og internettet findes der næsten lige så mange meninger om den rigtige ernæring, som der er hunderacer.

Men hvilken af disse former er det perfekte foder for min hund? Dette spørgsmål kan ikke besvares sådan uden videre. En hund er ikke den bare en hund. Afhængig af størrelse, alder, sundhedstilstand, vægt og aktivitet er kravene til foderet meget forskellige. Hvad der er det perfekte foder til din hund, kan kun du selv finde ud af. I sidste ende skal du ikke bare overveje dit kæledyrs behov, men også din egen livssituation. Det, der er muligt for én person i hverdagen, er en stor udfordring for den anden. Prisen og anskaffelsen spiller helt sikkert en rolle i overvejelserne. Det er vigtigt, at du fodrer din hund med mad, som gør den godt, også på lang sigt. En hyppig ændring af foder er ofte meget stressende for dyrets organisme. Diarré, oppustethed og andre fordøjelsesproblemer kan skyldes for hyppig forandring i madskålen.

Desværre kan spørgsmålet om den perfekte mad til din hund ikke besvares her. Nedenfor finder du de vigtigste kriterier, som kan hjælpe dig med at finde det optimale hundefoder til din hund.

Overgang til adult-foder

I de første tre til fire ugers levetid ernærer en hvalp sig normalt udelukkende af modermælk. Efterhånden bliver de vant til fast føde og får et særlig hvalpefoder, der dækker unge hundes høje energibehov. Hvis du har købt din hund som hvalp fra en opdrætter, vil du som regel modtage en kostplan for de første par uger. Mange opdrættere giver dig endda noget hvalpefoder med hjem. Efter den sjette måned er det tilrådeligt at gradvist sænke foderets energitæthed for at undgå for hurtig vækst. Skyder hunden i vejret for hurtigt vil det ofte føre til ledproblemer, såsom hofte- og albuedysplasi, hvilket kan forårsage livslange problemer for hunden.

Efter hvalpefodret kan du enten gå over til junior-foder (foder til unge hunde) eller direkte til adult-foder (foder til voksne hunde). Tilvænningen til adult-foder ske efter sjette, men ikke senere end den 18. måned. Små hunde skal allerede fodres med adult-foder fra 10-12 måneders alderen, når højdevæksten er afsluttet.

Voksne hunde energibehov

Endnu før overgangen til adult-foder opstår spørgsmålet: Hvad har min voksne hund faktisk brug for?

Ligesom hos os mennesker er hundens energibehov afhængigt af køn, størrelse og aktivitet. Mens professionelle sportsfolk ofte bruger 4000 kcal eller mere om dagen, er 2000 kcal nok til, at en kontormedarbejder får dækket dagens energiforbrug. Hos hunde er det lige sådan: En "skødehund" har helt sikkert et lavere energibehov end en slædehund. Men for en "normal familiehund" uden særlig stress, kan den følgende tommelfingerregel give en grov vejledning til beregning af den nødvendige mængde energi: Pr. kg legemsmasse har den brug for ca. 57 kcal.

Vigtige næringsstoffer

Protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og sporstoffer er de vigtigste næringsstoffer, som din hund skal optage gennem sin kost. De giver den energi og sikrer en sund bevarelse af alle vitale funktioner. Derimod kan en næringsstofmangel belaste hele organismen, knoglerne, musklerne og de indre organer, hvilket kan føre til sygdomme.

 

Proteiner

Den vigtigste energikilde er utvivlsomt proteinet. Aminosyrerne i proteinet er vigtige for hunden. En særlig højkvalitets kilde til protein er kød. Din hunds foder bør derfor bestå af mindst 70 procent kød. I princippet kan næsten alle typer kød fodres: Oksekød, lam, svinekød, kanin eller fjerkræ. Indmad: Lever, hjerte, nyrer, milt og vom. Hundens kødbehov er naturligt betinget: Hunden er trods alt en direkte efterkommer af ulven og tilhører således til de kødædende rovdyr. Dens stærke tænder, stærke tyggemuskulatur, en relativt kort tarmkanal og meget aggressive fordøjelsessafter er perfekt designet til kødkonsum. Det er vigtigt, at kødet ikke er kogt, da dette ville nedbryde proteinindholdet og dermed gøre det ubrugeligt. Det højeste proteinindhold findes i friskt, råt kød. Som et alternativ til kød kan du give din hund fisk en eller to gange om ugen. Denne bør også være så frisk som muligt, da den i friskfanget tilstand indeholder den højeste mængde umættede fedtsyrer, letfordøjeligt protein og D-vitamin. Laks, torsk, rødfisk, ansjoser, skaldyr eller rejer er egnede fiskearter.

Fedt

Fiskens umættede fedtsyrer er særligt vigtige, da de bidrager til forbedringen af det inflammatoriske forsvar og immunforsvaret. Hunde har især brug for omega-3 fedtsyrer fra animalske fedtstoffer. De lige så vigtige omega-6 fedtsyrer er der normalt nok indeholdt i kødet. Olier er meget vigtige for din hunds krop, så den kan optage vigtige vitaminer. Så du bør altid tilsætte en animalsk olie, såsom lakseolie til grøntsager. For at forebygge fedme, bør fedtindholdet imidlertid være betydeligt lavere end protein- eller kulhydratindholdet i foderet.
Nødder kan også levere naturlige fedtsyrer, men de bør kun fodres revet eller malet.

Kulhydrater

Kulhydrater findes i kartofler og korn og hører ikke til den afgørende del af den kødædende hunds kost. Kommercielt tørfoder indeholder allerede nok kulhydrater, så en ekstra dosis er unødvendig. Hvis din hund kun fodres råt, kan du give det i flageform, som f.eks. havregryn eller hirseflager.

Vitaminer og sporstoffer

Vitaminer og sporstoffer, der hovedsageligt findes i grøntsager, frugter og urter, bør der være tilstrækkeligt af i din hunds foder. Næringsstoffer interagerer med hinanden, så for at kunne optage et næringsstof, har din hund ofte brug for et andet næringsstof. En alt for ensidig kost, f.eks. en ren køddiæt, anbefales derfor ikke. Ca. 70% af din hunds mad bør bestå af ca. 25% frugt og grøntsager og kun ca. 5% korn. Selleri, gulerødder, squash, græskar eller lokale frugter såsom æbler, pærer eller bær kan finskæres eller koges kort og blandes under kødet.

Calcium

Calcium findes hovedsageligt i mælk og mejeriprodukter. Men et overforbrug af calcium kan være farligt, især for hunde, der endnu ikke er udvokset. Hos voksne hunde bør mælk derfor ikke være på menuen eller kun i små mængder. Særligt uegnet er komælk, som ofte fører til allergi eller andre overfølsomheder.

Den rigtige mængde foder

Hvor meget mad din hund har behov for om dagen afhænger, som sagt ikke kun af alderen,  men også af hvor stor den er, og hvor meget den bevæger sig. Generelt er den daglige portion foder mere overskueligt hos små hunde end hos store hunde. Dette betyder ikke, at mindre mad samtidigt betyder mindre energi. For eksempel har specialfoder til små hunde ofte en meget høj energitæthed, da dværghunde ofte bruger meget mere energi i forhold til deres størrelse. Små hunde bør derfor fodres to gange om dagen. Men også store hunde bør få mindre måltider oftere, end et stort en gang om dagen. For "normale" voksne familiehunde, der ikke holdes til avl eller som arbejdshunde, er to måltider om dagen nok. Endnu vigtigere end mængden af mad pr. måltid er de følgende to punkter: 1. Faste måltidstider, 2. tid til at ”slå mave” efter den har spist. Hunde har et forbavsende nøjagtigt "indre ur" og er hurtigt indstillede på faste og regelmæssige måltider. Sørg for, at din hund altid spiser på samme tid på dagen. Dette hjælper ikke kun på fordøjelsen, men sikrer også, at den ikke konstant føler trang til at spise uden for måltiderne. Måske tigger din hund endda ved bordet. For at undgå at dette sker, er det bedst at give hundens hovedmåltid ved frokosttid, samtidig med at man selv sidder ved spisebordet. For at din hund kan fordøje maden godt, er det meget vigtigt, at du giver din hund fred efter den har spist. Vild leg eller løb kan endda føre til den frygtede mavedrejning hos nogle racer.

Tør, våd eller rå?

Om du fodrer ovennævnte næringsstoffer i tør, våd eller rå form er et smagsspørgsmål. Mange hundeejere tyr stadig til færdigfoderet. Selvfølgelig er mangel på tid, usikkerhed eller simpelt bekvemmelighed årsagen. Men bare rolig: Også med tør- eller vådfoder kan du give din hund alle nødvendige næringsstoffer. Du skal dog være opmærksom på det ofte meget afvigende energiindhold. Tørfoder er fem gange mere koncentreret end en lige så stor mængde vådfoder,  på grund af det lavere vandindhold. Med en tilsyneladende lille mængde tørfoder kan du hurtigt fodre for meget. Med hensyn til vådfoder, bør du også overveje det ofte yderst høje proteinindhold. En ret ny eller genopdaget form for fodring er den såkaldte ”Barfen”. BARF står for "biologisk passende råfoder" og nyder stadig større popularitet hos mange avlere, dyrlæger og hundeejere. Det betyder masser af råt kød, som ulve og allerede de første hunde, der levede som vagthunde og hyrdehunde på gårde, har taget til sig selv. Barfen behøver ikke at være så kompliceret, som de detaljerede ernæringstabeller antyder. Hvis du giver din hund 70 procent råt kød og 30 procent rå grønsager, har du allerede en pålidelig rettesnor til daglig forberedelse af måltider.

I sidste ende bestemmer du selv, hvilken fodringsmetode passer bedst til sig og din hund. Den bedste ernæring er den, der får din hund til at føle sig godt tilpas godt og giver ham sundhed, vitalitet og et langt liv. Og naturligvis skal denne fodringsmetode passe ind i din hverdag og ikke mindst til din tegnebog, men: Den øverste prioritet bør altid være din hunds sundhed.

Vi ønsker din hund god appetit!

Mest læste artikler

At ernære en Australian Shepherd

Selv om navnet antyder noget andet, er den livlige Australian Shepherd ikke fra kontinentet Down Under, men fra USA. Racens forfader er en hyrdehund fra Baskerlandet. Den blev i løbet af det 19. århundrede importeret af amerikanske fåreavlere, og de var i følgeskab med baskiske fårehyrder. Der var stadigt voksende efterspørgsel efter australsk uld, og derfor blev hele fårebesætninger importeret fra Australien, og der var samtidigt brug for fårehyrder og hyrdehunde. Baskerne flyttede dengang sammen med deres hunde fra kontinent til kontinent som professionelle hyrder. På den måde de kom omkring i mange lande, hvilket gjorde, at den langhårede Collie, den korthårede Collie, den Tyske Schæferhund, den Pyrenæiske hyrdehund, den Australske Kvæghund og den Australian Kelpie blev involveret i udviklingen af denne "Aussie", som denne hunderace også er kendt under. Den nåede til Europa i løbet af 1970'erne, og blev af FCI (Fédération Cynologique Internationale) først anerkendt i 1996.

At ernære en Berner Sennenhund

Robust, årvågen, talentfuld som trækhund og i at drive dyr, og samtidigt en alsidig gårdhund - sådan skulle en Berner Sennenhund være i begyndelsen af det tyvende århundrede. Den stammer fra området omkring Bern i Schweiz, hvor binavnet "Dürrbächler" kommer fra en kro nær Riggisberg i kantonen Bern. Det antages, at racerne Sankt Bernhard, Newfoundlænder og Schæferhund blev krydset ind.

En Berner Sennenhund vejer med en skulderhøjde på op til 70 centimeter omkring 39 til 50 kilo (hanner) eller 36 til 45 kilo (hunner). Det betyder, at hundene tilhører de fysisk stærke, kraftigt byggede racer, som de også kan lide at udnytte i deres dagligdag. De når en alder af 8 til 10 år, i nogle tilfælde bliver dyrene også meget ældre. Pelsen hos en Berner Sennenhund er lang, blød og glat og er sort med brune og hvide markeringer. På grund af den tætte hårpragt er den ikke glad for varmt vejr. Ved koldere temperaturer føler de sig derimod ret tilpas.

Ud over at blive brugt som en selvbevidst gårdhund, er en Berner Sennenhund en berigelse for enhver familie på grund af sin venlige, godmodige og menneskevenlige natur. Dens karakteristiske vagtinstinkt uden aggressive tendenser og dens evne til at komme godt ud af det med børn, afrunder denne karakter. Kun hanner, især på eget territorie, kan reagere umådeholdne overfor andre hanner. De er omgængelige med mennesker, og observerer stille - de griber kun ind, hvis det skulle vise sig at være absolut nødvendigt. Dens tolerancetærskel er derfor ekstremt høj. En Berner Sennenhund ejer stort set intet jagtinstinkt, så den har ikke tendens til at strejfe, og kan efter en god grundlæggende hvalpetræning sagtens kan gå uden line. Det er vigtigt, fordi den kræver en masse motion og beskæftigelse. Den skal også indse betydningen i de kommandoer og opgaver, den får. Med andre ord kan en Berner Sennenhund godt virke en anelse stædig.

For aktiviteter, der kræver behændighed og hurtighed, er hunderacen ikke særlig velegnet. Den er dog fremragende som trækhund og som redningshund, og den kan uddannes som sporhund, men også som brugshund hvor der kræves en form for lydighed, der kræver omtanke. De føler sig også godt tilpas som terapihund og som skolehund.

Hundefoder til en Rottweiler

Gå også på opdagelse i vores store udvalg af hundefoder i vores shop. Som en af de ældste hunderacer i verden er en Rottweiler at finde både som ledsager-, tjeneste- og familiehund. Takket være sin selvsikre, nervefaste og opmærksomme væsen fandt man allerede i begyndelsen af det 20. århundrede ud af, at den er ideel som en politihund, hvor den stadig bruges den dag i dag. Ofte hører man om dens dårlige ry - hvilket gør hunderacen uret.