Skal min kat kastreres eller steriliseres?

Kastrere eller sterilisere katten?

Der er næppe noget mere sødt i verden end killinger. Men desværre finder ikke alle killinger et godt hjem. Hvis ejerløse strejfere parrer sig med hinanden eller med indekatte ude på rov, er et liv i elendighed for deres afkom næsten uundgåeligt. Det anbefales derfor at du kastrerer eller steriliserer din kat.

Hvorfor sterilisation af katte?

Sterilisation af katte har flere fordele. Steriliserede katte er mindre aggressive, mere tillidsfulde og har et mindre territorium, hvilket for udekatte mindsker risikoen for ulykker og stridigheder med andre katte. Hunkatte kommer ikke i løbetid og hankatte strinter ikke i hjemmet. I gennemsnit har steriliserede katte en længere levetid end ikke-kastrerede, de er mindre stressede og mere afbalancerede. Sidst men ikke mindst forhindrer sterilisation dyrene i at formere sig.

Katte er allerede seksuelt modne, før de har gennemført det første år af livet, i visse racekatte tager det lidt længere. En hunkat kan i gennemsnit få to kuld om året, med et gennemsnit på mellem 2 og 6 killinger pr. kuld. Eksempel: henover en periode på 10 år får en kat omkring 80 unger, der formerer sig på samme vis, hvis unger igen formerer sig, osv. På den måde ser hundredtusindvis af killinger dagens lys på de 10 år, og det er umuligt for alle de små killinger at finde et godt hjem!

Grafen viser, hvordan katte formerer sig, hvis man ikke styrer imod.

Uønskede killinger bliver ofte forladt, dræbt eller i bedste fald indleveret til et dyrehjem, som mange steder allerede er håbløst overfyldte. Kastrering eller sterilisering af han- og hunkatte er derfor ikke en “beskæring” af deres dyrerettigheder, men en vigtig foranstaltning i forbindelse med dyreværnsarbejde.

Kastrering eller sterilisering af katte– hvad er forskellen?

Når det kommer til kastration og sterilisation, opstår der nogle gange forvirring blandt katteejere. Betyder de to udtryk det samme? Er kastration beregnet til hankatte og sterilisering til hunkatte? Og hvad sker der præcist under proceduren? Lad os bringe lys ind i mørket!

Meget grundlæggende: du kastrerer hankatte og steriliserer hunkatte. Begge indgreb handler om at gøre dyrene ufrugtbare og dermed forhindre uønsket formering. For at gøre forvirringen endnu større, så findes der et tredje udtryk, som er kønsneutral: neutralisering eller neutralisation.

Men hvad er forskellen mellem kastration og sterilisation?

Kastrering

Ved kastration fjernes testiklerne hos hankatten. Det er en standardprocedure, der kan udføres af de fleste dyrlæger. Scrotum åbnes med små snit, sædleder og blodkar lukkes af og testiklerne adskilles.

Sterilisering

Også sterilisation gør katte pålideligt ufrugtbare ved at fjerne livmoder og æggeleder hos hunkatten. En befrugtning kan ikke finde sted mere.

Fordele ved kastration / sterilisation

• Intet uønsket afkom
• Mindre territorie for udekatte: lavere risiko for ulykker og færre stridigheder med andre katte
• Katten er mere afbalanceret, tillidsfuld og stressfri
• Mindre aggressiv adfærd
• Forventet levetid i gennemsnit højere end i ikke-kastrerede dyr
• Risikoen for visse sygdomme kan mindskes

Konklusion: for at forhindre formering, er kastrering og sterilisering lige effektive. Katteejere, dyreværnsforeninger og dyrlæger er primært fortalere for sterilisation fordi det er en løsning, der er både for dyr og mennesker gør en ende på adfærd med ulemper, og fordi det holder kattebestanden nede.

Hvilke overveje bør man gøre sig før proceduren?

Uanset om der tale om kastration eller sterilisation – operationen foregår under fuld bedøvelse, så du katten bør komme til dyrlægen på tom mave, og må altså ikke fodres inden. Det anbefales, at der ikke gives mad 12 timer i forvejen. Vand må katten godt drikke. Husk også, at din kat ikke er i løbetid når hun skal opereres ellers er der en øget risiko for postoperativ blødning. Dernæst bør man med en kastreret hankat være opmærksom på, at de drikker nok, fordi det nedsatte aktivitetsniveau fører til, at urinen forbliver længere i blæren, og derfor øger tendensen til “grus i maskineriet” – dannelse af urinsten.

Hvad sker der, hvis jeg får min kat kastreret eller steriliseret?

En neutralisering er forbundet med hormonelle ændringer, som kan have indflydelse på din kats adfærd, men vil normalt opfattes som positiv. slettes.

Ulempe: nogle katte vil efter neutralisering opfattes som dovne og træge, og vægten kan øges, hvis katteernæringen ikke samtidig ændres. Allerede omkring to dage efter kastration eller sterilisation øges dyrenes appetit mærkbart, fødeindtaget vil øges med ca. 20 procent, samtidig med at kaloriebehovet, synker med ca. 30 procent. Det er derfor vigtigt at reducere mængden af kattefoder for at sikre, at din kat ikke tager på. Om din killing eller din kat bliver overvægtig efter neutralisering er i dine hænder!

Om og hvordan opførsel af katte ændres efter kastration / sterilisation, og om disse ændringer opfattes som positive eller negative af ejeren, kan variere fra kat til kat. Mens visse mennesker er glade for, at katten ikke længere – bogstavelig talt – går op ad væggene, så mener andre, at de er alt for træge efter operationen. Derudover reagerer ikke alle katte omgående på hormonforandringen.

Hvad skal overvejes efter kastration / sterilisering?

Hvis din kat er neutraliseret om morgenen, kan du sædvanligvis hente den fra dyrlægen om aftenen. Sørg for, at du har et stille og varmt sted, hvor dyret helt kan vågne op fra anæstesi og komme til sig selv uden at blive forstyrret.

De fleste katte er meget påvirkede af narkosen. Sæt din kat på et tæppe eller i en katteseng på gulvet, men ikke på en stol eller i sofaen. Ellers er der fare for, at de falder ned, hvis de forsøger at bevæge sig. Efter operationen oplever din kat at have ondt i et stykke tid, hvilket kan manifesteres ved påfaldende eller meget tilbageholdende adfærd. Det varer som regel flere dage for hunkatte inden de ikke føler ubehag, men når det gælder hankatte, er de som regel okay efter en eller to dage. Hold godt øje med din kat i denne fase!

Ernæring efter sterilisation / kastrering: skift ikke foderet helt, men gør portionerne lidt mindre. Hvis du opdager en vægtøgning på din kat efter et par uger eller måneder efter sterilisationen, er mængden stadig for stor. Det kan dog være nyttigt med et skift til et kaloriefattigt kattefoder. Man kan endda få specielfoder til steriliserede katte, hvis næringsstofprofil er skræddersyet til dyrets specifikke behov. På længere sigt kan det være med til at hjælpe med at bevare din kats idealvægt, da den har et justeret energiindhold, der er skræddersyet til neutraliserede kattes ændrede stofskifte. Specialfoderet kaldes “foder til steriliserede katte”. Sterilisering anvendes som et generisk udtryk og kan bruges til både katte efter sterilisering og kastrering.

Hvornår bør jeg få foretaget kastration / sterilisation?

Tidspunktet for din kats sterilisering eller kastrering afhænger af en række faktorer, i det væsentlige dets udviklingsniveau og race. Normalt bør katte kastreres / steriliseres senest når de når seksuel modenhed (ca. 6 til 8 måneder). Ofte foretages en tidlig kastration, hhv. sterilisation (ved 8-14 uger). Især med udekatte er det anbefalelsesværdigt. I princippet bør du ikke vente for længe! En enkelt “rendezvous” med en ikke-kastreret hankat kan være nok til et kuld kattekillinger.

Hvad er omkostningerne, hvis jeg vil have min kat kastreret eller steriliseret?

Når du anskaffer dig en kat bør du altid medtage denne omkostning med i dine beregninger! En kastration eller sterilisation kan koste over 1200 kroner. Opstår der komplikationer, kan det sagtens blive endnu mere. Men et stort kuld killinger, hvor hver killing skal have foretaget øretatovering og have kvalitetsfoder med mere kan sagtens blive endnu dyrere.

Vi ønsker dig alt held og lykke, og vi har hvad du og din kat har brug for efter sterilisation her i shoppen!