Raceren hund eller gadekryds?

Beslutningen er truffet: familien skal udvides! Nu begynder det virkelige arbejde. Det nye familiemedlem skulle jo gerne kunne flytte ind så hurtigt som muligt. Samtidig vil du være så godt forberedt som muligt. Men hvor finder man en hund, i et dyrehjem eller hos en opdrætter? Skal hunden være raceren eller har familiehunden ikke brug for papirer?

Udseendet

Renracede hunde kan pr. definition klart tildeles en bestem race. De har egenskaberne som foreskrevet i racestandarden, har nok også stambog eller benyttes endda til avl. Blandingsracer har derimod forskellige racer i sig. Man kan nok ikke med bestemthed sige, om den er mere en Labrador end en Weimeraner, for eksempel.

Det er ofte et spørgsmål om smag, om du kan lide racehunde eller ser en særlig charme i blandingsracer. Smag og behag er som bekendt forskellig!

Karakteren

En hund kan ikke kun karakteriseres ud fra udseende. Karakteren påvirkes også. Dertil kommer hundenes ophav: racehunde vokser ofte op i opdrætterens hjem. Ansvarlige opdrættere sikrer, at deres afkom vokser op sammen med deres søskende og med deres forældre. De sørger for regelmæssig sundhedspleje, god ernæring og holder øje med deres hundes adfærd. Ideelt set hjælper de også køberen med råd og dåd. Dem der beslutter sig for en racehund ved derfor ofte, hvad de får. En Sankt Bernhardshund opfører sig for eksempel meget anderledes end en Husky, en Gravhund har andre egenskaber end en Australian Shepherd. Dette gælder især, hvis du får din hund direkte fra opdrætteren og lærer måske endda hundens forældre og søskende at kende.

Dem der beslutter sig for en blandingshund kan til gengæld ikke skue hunden på hårene. Ofte er det også svært at finde ud af, hvordan hunden er vokset op. Man kan sjældent møde avlshundene. En ung blandingshund er derfor ofte en overraskelse, når det kommer til adfærd og udseende. Men dem, der får deres hunde fra dyrehjemmet, kan ofte stole på personalets erfaring.

Sundhed

Hunderacer opstår ud fra en målrettet udvælgelse af dyr med bestemte egenskaber. Det reducerer racens genmasse og kan bidrage til arvelige sygdomme og andre lidelser hos racehunde. Et eksempel er rygsøjlesygdomme i Gravhunde. Mange små racer er modtagelige for sammenbrud af luftrøret, den såkaldte trachealkollaps. Schæferhunde har en tilbøjelighed til hofte dysplasi.

Blandingshunde viser ofte ingen særlig disposition for arvelige sygdomme. Det betyder ikke, at hunde uden stambog altid er sunde! Afhængigt af hvilke racer der findes i den enkelte hunds stamtræ, kan der også her lidelser.

Man bør huske på, at racehunde fra opdrætteren ofte går til dyrlæge fra en ung alder og kan i de fleste tilfælde forevise en pletfri sygdomsattest. Også artskorrekt ernæring spiller en stor rolle, når den lille hvalp skal vokse sig stor og stærk. Desværre er det ikke nødvendigvis altid tilfældet, når det kommer til blandingsracer. Især hvis hundens historie er ukendt – her kan det være vanskeligt at vide hvordan opvæksten har været og hvilken bagage de bærer rundt på.

Prisen

Hunde med stambog er sjældent bare et greb i lommen. Racehunde kan løbe op i over 10.000 kroner. Det er selvfølgelig fordi opdræt og træning af en ung hund er en dyr affære! Det beløb dyrehjem opkræver for deres hunde dækker sjældent de udgifter, der er opstået. Husk dog også på, at når først hunden er købt, så starter det rigtig dyre. Hundeskole, dyrlæge, hundemad og hundeforsikring koster penge – resten af hundens liv!

Det svære valg

Raceren eller blandingsrace – hvad skal det nu være? Det spørgsmål er ikke let at svare på. Hvert valg har sine fordele og ulemper, og undertiden er mavefornemmelsen afgørende: netop DENNE hund er den, der passer til vores familie!

Vi ønsker dig held og lykke med din søgen!