Katten som rollemodel: det kan du lære af din kat

Katten som forbillede

Din kat er en udemærket Personal-Coach. Vi kan nemlig lære meget af vores pelsede venner.

Elegance, kropskontrol, ynde – mange katteejere beundrer deres katte for disse egenskaber. Andre har derimod klodsede, kælne katte derhjemme, som først og fremmest fører sig frem, mens de spinder på livet løs. Men lige så forskellige som katte kan være, så er mange adfærdsmæssige træk simpelthen typiske for katte. Vi mennesker kan sagtens tage ved lære af det ene eller det andet. Læs nedenfor, hvornår vi skal se vores katte som en rollemodel, og hvad vi mennesker kan lære af dem.

Start dagen med en god rutine

Snubler du febrilsk ind i dagen efter en lang nats søvn? Det kommer aldrig på tale hos en kat! De topper deres nattesøvn med en lille omgang katteyoga og strækker sig bagefter helt ud. Når krop og sind er vågen, går katte i gang med deres daglige rutine.

Mange mennesker ville også have gavn af en afslappet morgenrutine. Hvad med et par yoga solhilsener før morgenkaffen (eller -teen, hvis det er det, man foretrækker)? Det bevarer smidigheden og får dig til at gå ind i dagen med en mere mindful tilgang. At læse avisen, lunte lidt i den nærliggende skov, eller spise en skål hjemmelavet mysli kan også blive en personlig favoritrutine, der kan vise sig at være en positiv start på dagen.

Wellness på en katteagtig måde

Når det er man taler om rutiner, så bør man ikke glemme, at katte bruger rigtig meget tid på pelsplejen. Kattepoterne er i gang med pelsen i cirka tre timer om dagen. Rengøringsmassagen med den grove kattetunge holder pelsen smidig, og stimulerer blodcirkulationen.

Hvad kan vi lære af katte som rollemodeller? Vi skal huske at bruge den nødvendige tid til vores krop og vores helbred! Det behøver ikke dreje sig om flere timer om dagen, men det bør stadig være en bevidst beslutning om at gøre noget godt for sig selv!

Forkæl dig selv med lidt massage, når dine skuldre er anspændte. Eller prøv en ny ansigtsmaske og slap af med en god bog, mens den lige skal virke. Din krop og din sjæl vil takke dig.

Katte fungerer som gode rollemodeller for os mennesker, især når det kommer til afslapning.

Top-artister udi afslapningens kunst

Katteelskere er jo godt klar over, at katte er verdensmestre i afslapning! Ud fra et kattesynspunkt finder de de mest behagelige steder, hvor de kan slappe af – vi bliver roligere bare at se dem slappe af. 16 timers søvn er dog ikke et eksempel vi behøver at efterligne. Men vi kan gøre en bevidst indsats for at få mindst syv eller otte timers søvn hver dag.

Byg små afslapnings-øer ind i hverdagen: sæt dig på sofaen med en god bog og en sovende kat ved din side. Sæt din smartphone på lydløs, og lad sjælen gå sin pilgrimsgang.

Få inspiration fra katten i at være autentisk

Katte prøver ikke at være andet end sig selv – end ikke for din skyld. Hvis de ikke har lyst til noget, viser de det tydeligt. Det kan vi også lære af. Det er selvfølgelig ikke en god ide at vise kløer hele tiden. Men at lytte til sine egne behov og ønsker er en vigtig tilgang til at få sig til at føle sig veltilpas.

Derfor bør du, inden du næste gang påtager dig endnu mere arbejde på trods af at du faktisk allerede har travlt, eller hvis du går til et arrangement, du egentlig ikke har lyst til at deltage i, tænke på, at et klart ”nej” også kan være en løsning.

Bevare glæden ved leg

Selv den mest sublime kat kan ved synet af en drillepind forvandle sig til en lille, ophidset killing. Jagtbegæret bliver for katten altopslugende. At kunne være så meget i nuet og i legen, er hverdagens ægte afslapning.

Vi lærer ikke kun af katte ved at lege sammen. I stedet for en drillepind kan du kigge efter nye aktiviteter, hvor du kan lukke verden helt ude og have det sjovt. Hvad med noget eksperimentelt maleri? Karateundervisning? Eller begynder du endelig i gospelkoret i stedet for bare at kvidre lidt mens du er under bruseren? Vi ved det fra katten: alt er tilladt – det vigtigste er, at du har det sjovt!

Katten som rollemodel
Vi kan lære meget af katte - ikke kun når vi leger sammen.

Katte er nysgerrige – vær lige så nysgerrig!

Denne kvalitet i katte minder os om ikke at glemme vores barnesjæl: katte er nysgerrige. Hvad er det der rasler der i posen? Altså helt ærligt! Pose! Den er jo spændende i sig selv!

Bliv ved med at være nysgerrig – det gælder ikke kun med poseindholdet, men kan også overføres til andre kulturer, og vores medmennesker. For hvis du tror, du ved alt om noget eller nogen, mister du interessen i eventyret.

Katten som rollemodel: vær tålmodig

“Græsset gror ikke hurtigere, bare fordi du betragter det.” Nogle gange har vi svært ved at klare, at visse ting tager tid: ventetiden slår sig på nerverne. Her kan vi lære noget af katten! Enhver, der nogensinde har set en kat foran et musehul, får syn på sagen hvad angår tålmodighed – og det at vente på det helt rette moment. Katte holder koncentrationen hele vejen igennem. Ventetiden sparer på kræfterne, fordi den ved, at musen vil komme ud på et eller andet tidspunkt.

Uanset om det er slankekure, lære et nyt sprog eller videreuddannelse: at holde fast, at holde målet for øje, er noget, vi kan lære af katte.

Vær glad for de små ting

Ganske vist: visse katte er små divaer. Men ikke når det kommer til materielle ting. Om en katteseng koster 150 eller 800 kroner betyder ikke det store. Det vigtigste er, at den er behagelig. Mange katteelskere kender det: du har modtaget en pakke – katten lægger sig bare i papkassen som om det var verdens blødeste seng. Et lille stykke sammenkrøllet avis kan sagtens være nok et kvarters tid. Vi kan lære af katte at være glade for hverdagens ting.

Katten som rollemodel
Katte nyder de små ting. At nyde hverdagens små glæder er helt klart noget vi lære af katten.

Lev i nuet

Katte bekymrer sig ikke om i morgen – de nyder øjeblikket. Vi mennesker ønsker at planlægge alt så præcist som muligt for at have tryghed. Ellers er vi bekymrede for, hvad morgendagen vil bringe.

Dybest set er fremsynethed en egenskab man kan have gavn af. Men hvor er det dog rart at nyde øjeblikket nu og da! Katte kan også få mennesker med kroniske sygdomme til at glemme bekymringerne et øjeblik – at lukke af og nyde øjeblikket på en bevidst måde. Hvis du oplader dine batterier på denne måde i hverdagen, kan du starte på en frisk igen.

Konklusion: katten kan være din rollemodel

Katte er verdensmestre i livsnydelse, hvor mange coaches ikke når dem til sokkeholderne. Naturligvis passer ikke al slags katteadfærd ind i vores hverdag, og kan ikke bruges. Men hvis du stoler på dine instinkter, er du på rette vej. Katte fører an med et godt eksempel.

Vores mest hjælpsomme artikler
5 min

Elsker min kat mig? 10 tegn, der beviser det

Katten viser nogle gange mere, nogle gange mindre, hvordan den elsker sin ejer, og det bunder i dens tendens til at have en omskiftelig og hemmelighedsfuld natur. Nogle gange er det også bare fordi den har en lidt mere subtil måde at vise det på end f.eks. hunde. En kattekender vil nok alligevel være i stand til at genkende deres tegn på kærlighed. Jo mere du stoler på dine instinkter - ligesom din kat gør - vil du kunne se og føle, hvor meget din elskede kat elsker dig.
6 min

10 tegn på, at din kat er glad

Når man elsker nogen, ønsker man, at de er lykkelige - og man er nok villig til at gøre en del for at bidrage til den lykke. Det gælder selvfølgelig også for vores katte, som vi deler livet med. De gør jo også os ret glade.
7 min

10 ting du bør vide, før en kat flytter ind

Der er ingen vej udenom - små killinger er søde! Så søde, at mange uden at blinke med øjnene og uden at tænke over konsekvenserne lader en killing flytte ind. Men søde killinger bliver til katte med behov, der kommer til at ledsage dig i de næste 15 til 20 år. Om en killing eller en voksen kat skal flytte ind bør derfor overvejes nøje! Disse "10 ting du bør vide, før en kat flytter ind" hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.