5 tips til en sikker jul med din kat

En kat ved siden af en nissehue

Her er ingen “Stille nat, hellige nat” – for katte er julehyggen ofte forbundet med stor stress og mange farer. Vi viser dig, hvor der er brug for omhu, og hvordan du kan undgå farlige situationer på forhånd. Hvis du følger disse fem tips og tricks, får du med garanti en sikker og afslappet jul med din kat.

Blinkende lyskæder, glitrende juletræskugler, farverige guirlander og krøllede gavebånd overalt: der findes næppe en tid, der er så spændende og forførende for katte som juletiden. Samtidig er julen også den farligste tid på året for katte, hvilket fremgår af ulykkesstatistikkerne hos dyreklinikker og dyrlæger. I juletravlheden med bagning af småkager, opstilling af stearinlys, købe juletræ og julefrokoster, så overser mange det faktum, at de mange forandringer ikke blot er en stor belastning for en kat, de kan også være farlige. Men bare rolig, med lidt forsigtighed og overvejelse kan du også begejstre din kat til denne særlige sæson. Her fem små tips.

5 tips til en sikker og afslappet jul med din kat

1. Flygt fra stress & jag: skab et skjulested

Et pyntet juletræ i stuen, glimtende lys i vinduerne, duft af småkager fra ovnen, høj julemusik fra radioen, oveni en masse larmende gæster: i juletiden forstår vores misser ikke verden mere. Katte er vanedyr, og er ikke så glade for ændringer i de hjemlige omgivelser. Det er derfor endnu vigtigere at tage hensyn til dem, på trods af juletravlheden. Det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke har lov til at fejre jul. Husk dog, at trængsel og alarm – især juleaften – hurtigt bliver for meget for katte. Udekatte flygter for det meste ud gennem kattelemmen, men mange indekatte føler sig fanget af støjen og det hektiske tempo i huset.

Sørg derfor for at have et hyggeligt og roligt sted i hjemmet, hvor din kat kan trække sig tilbage, hvis det er nødvendigt. Det kan f.eks. placeres i soveværelset, et kælderrum eller bare en lille “hule” under sengen eller i skabet. Selv udtjent emballage, udstyret med tykke tæpper, vil være nok. De fleste katte elsker at skjule sig under kattetæpper eller ligge i kradsetræets huler, og udnytter det især i juletiden. Det er vigtigt, at din kat selv kan gå til og fra et sådant stille og sikkert skjulested. Det er vigtigt, at de ikke føler sig tvunget til at blive hos dig og gæsterne, men de må heller ikke føle sig “låst væk” og holdt udenfor. Så din kat kan føle sig helt igennem godt tilpas, bør du også gøre sætte kattebakken, foderet og muligvis den vante katteseng et sted, hvor ikke alle dukker op. Hvis vil sørge for ekstra meget afslapning, kan man også købe en speciel diffusor til stikkontakten. De afsondrer feromon-lignende duftstoffer, og har en beroligende & stress-lindrende virkning på katte.

Gå på opdagelse i vores udvalg af Feliway katteprodukter!

Katteejere, der ønsker at undslippe julens stress eller besøge deres fjerne familie, burde i god tid sørge for at få passet deres kat imens. At tage katten på en juleferie er normalt ikke en god ide, fordi selve rejsen og det nye miljø er ren stress for de fleste katte. En kattesitter, der tager sig af dit kæledyr i det vante miljø på kærlig vis, er ofte det bedre alternativ.

Kat som leger med julepynt

2. Hold poterne væk: brændende stearinlys og lyskæder uden for rækkevidde

Stearinlys og lyskæder giver et hyggeligt lys i den mørke årstid, men for katte er det tit en risikofaktor, man undervurderer. Hvilken kat ved instinktivt, at stearinlys er varme, og dugen kan brænde, hvis man vælter adventskransen? Flammens sjove flimren er bare for spændende og tiltrækker især unge katte, så de kan undersøge denne underlige ting nærmere. Mange katte har haft farlige oplevelser med stearinlys i julen og måtte betale deres nysgerrighed med voldsomme forbrændinger på deres poter eller på pelsen. Brændende stearinlys, også kalenderlys, skal derfor altid placeres uden for kattens rækkevidde. Hvad med at hænge din adventskrans fast i loftet over spisebordet næste gang? Men selv i dette tilfælde bør du aldrig lade lysene brænde, hvis din kat er i samme rum uden opsyn. Katte er dygtige klatrere, og når de først er nysgerrige, kommer de næsten overalt.

Et godt alternativ er LED-lys, der kunstigt efterligner stearinlyset og er fuldstændig harmløse for katte. I form af lyskæder, der er tilsluttet stikkontakten, kan det kunstige lys dog igen være farligt for katte. Når de leger med de spændende lyskæder, kan katte få viklet sig selv ind i ledningen og blive kvalt i den. Selv et livstruende elektrisk stød kan ikke udelukkes, hvis katten bider i ledningen når de er på opdagelse. Lyskæder bør derfor placeres i toppen af juletræet og lad ikke ledninger hænge ned i et område, hvor katten kan nå dem og invitere til leg. Selv ved vinduer eller balkongelændere bør lyskæder være fastgjort på en god og sikker måde, så din kat ikke kan få fat i ledningen med poten. Du skal kun sætte ledningen i stikkontakten, mens du er i nærheden, og lad ikke din kat være alene med et tændt juletræ.

3. Når juletræet bliver et klatretræ: sørg for sikkerheden

Katte er ægte klatre- og balancekunstnere – uanset om de er ude på det smalle havehegn eller indendørs på det elskede kradsetræ. Det er derfor ikke så underligt, at mange katte betragter juletræet i stuen med sine stearinlys og julepynt, der genspejler al slags lys, som et personligt “legetøj”, som man kan klatre rundt i og kan hvæsse klør på. I modsætning til de dertil indrettede kradse- og klatretræer udgør de dog en vis risiko for den nysgerrige og legesyge kat.

En juletræskugle, der er gået i stykker samt guirlander og julegavebånd kan være farlige for katten. Andre farer ved juletræet er nedfaldne grantræsnåle, der er ufordøjelige for katten, samt hvis der drikkes af juletræets vand eller slikkes på harpiks, som kan føre til forgiftning. Derudover er der en risiko for, at juletræet helt væltes, hvis katten bruger juletræet til at klatre i eller trækker i lyskæderne.

For at minimere disse mange farer ved juletræet, skal du være opmærksom på følgende punkter, når du stiller juletræet op og pynter det:

  • Sørg for, at træet står sikkert. En robust juletræsfod med børnesikring og en ekstra streng, der fastgør træet til væggen, giver optimal støtte og forhindrer træet i at falde.
  • De bedste materialer til at pynte med er træ, halm eller fast plast. Hvis du ikke vil undvære glaskugler, skal de hænges uden for rækkevidde og hænge godt fast i grenene. Guirlander er til gengæld ikke den bedste idé i et kattehjem.
  • Sørg for, at lyskæden sidder fast i grenene, og at der ikke hænger nogen ledninger ned, som din kat kan forvikle sig i. For en sikkerheds skyld bør du heller ikke bruge stearinlys på juletræet. Et godt alternativ til lyskæder er ledningsfrie LED-lamper, som kan tændes og slukkes med en fjernbetjening.
  • Hvis det er muligt at nå vandet i juletræet, bør du kunne dække det af på en måde (fx noget pap), så din kat ikke kan drikke vandet.
  • Fjern nedfaldne grantræsnåle så hurtigt som muligt, så din kat ikke kan sluge dem

I øvrigt: selv under træet kan det være farligt for katten i julen – julegavebånd og farverigt julegavepapir udøver en magisk tiltrækning, især på legesyge killinger. Fjern derfor bånd, papir og lignende med det samme. Risikoen for, at katten kvæler sig selv mens den leger, eller sluger gavebånd eller papir er simpelthen for høj. Selvfølgelig kan du bruge gavebånd til at lege lidt sammen med din kat – men kun under opsyn. Gavebåndet må ikke tages i munden. Hvis din kat har slugt et gaveband, skal du straks kontakte en dyrlæge. Forsøg ikke at fjerne båndet selv. Selv om en smule af det skulle kigge ud af munden, bør du aldrig trække det, da det kan føre til alvorlige indre skader.

kat leger med julepynt

4. Forsigtig, giftig: du bør undgå følgende planter og dufte

Julestjerne, mistelten og juleroser – mange planter, der traditionelt hører sig til i juletiden, er giftige for katte. Hvis din kat er en af dem, der kan lide at tygge på alle former for grønt, bør de ovennævnte planter holdes udenfor. Alvorlige symptomer på forgiftning kan være følgerne hvis din kat alligevel har gnavet på en julestjerne eller en mistelten i et uopmærksomt øjeblik.

Det kan også være farligt at slikke af en skål med duftolie, som skal sprede julestemning i hjemmet. For at være på den sikre side bør du undvære både duftolier og giftige juleplanter. I øvrigt findes der andre, almindelige planter og blomster, såsom liljer, der er giftige for katte. Find derfor altid først ud af, om den er sikker for katte, før du køber en ny plante.

5. Chokolade og julestege er ikke til din mis

Tallerkener med chokolade, nougat, småkager og honningkager – i julen har mange mennesker stor fryd ved at nyde uden at tænke på vægten. Det er der jo heller ikke noget at sige til, men katteejere bør ikke glemme deres kat mens de “søde synder” finder vej til deres gane. Chokolade må aldrig komme i nærheden af din kat, fordi det teobromin, chokolade indeholder, er giftigt for de firbenede og kan føre til livstruende problemer. Afhængigt af, hvor meget chokolade der indtages, kan katte endda dø. Lad aldrig chokolade stå frit tilgængeligt, og fjern straks tallerknerne med de søde sager, når du forlader rummet.

Resterne af julemiddagen kan både være svære at fordøje, og være farlige for katten. Selvom du mener det godt, og lægger et par godbidder fra julestegen i katteskålen, skal du huske på, at vores mad normalt er for fedtholdig og for salt for katte. Fordøjelsesproblemer, øget belastning af organer, samt overvægt kan være resultatet af denne gavmildhed. Fjerkræsknogler bør du heller ikke servere for din kat. De tynde knogler kan let splintre og forårsage alvorlige indre skader. Hvis du virkelig vil gøre noget godt for din kat, kan du få fat i specielle kattegodbidder, som den ikke får hver dag, og på den måde bliver julen en kulinarisk glæde også for dem. Dem kan du i øvrigt også bare bage selv.

Hvis du er godt forberedt, kan julen bare komme an

På trods af den øgede risiko for fare kan julen være en behagelig oplevelse for dig og din kat. Dem, der følger ovennævnte råd og giver deres kat – på trods af bagning af småkager og pyntning af juletræ – lidt opmærksomhed og omsorg vil kunne nyde denne særlige tid uden bekymringer. Udover at købe gaver til dine kære, bør du også nå at købe nok kattemad og akutmedicin inden ferien starter. Hav også telefonnummer og adresse på den nærmeste dyreklinik, der har åben i juledagene, klar – så behøver du ikke lede efter den hvis uheldet skulle være ude. Hvis du altså er godt forberedt, kan næsten ingenting gå galt!

Vi ønsker dig og din kat en hyggelig og afslappet jul!

Vores mest hjælpsomme artikler
5 min

Elsker min kat mig? 10 tegn, der beviser det

Katten viser nogle gange mere, nogle gange mindre, hvordan den elsker sin ejer, og det bunder i dens tendens til at have en omskiftelig og hemmelighedsfuld natur. Nogle gange er det også bare fordi den har en lidt mere subtil måde at vise det på end f.eks. hunde. En kattekender vil nok alligevel være i stand til at genkende deres tegn på kærlighed. Jo mere du stoler på dine instinkter - ligesom din kat gør - vil du kunne se og føle, hvor meget din elskede kat elsker dig.
6 min

10 tegn på, at din kat er glad

Når man elsker nogen, ønsker man, at de er lykkelige - og man er nok villig til at gøre en del for at bidrage til den lykke. Det gælder selvfølgelig også for vores katte, som vi deler livet med. De gør jo også os ret glade.
7 min

10 ting du bør vide, før en kat flytter ind

Der er ingen vej udenom - små killinger er søde! Så søde, at mange uden at blinke med øjnene og uden at tænke over konsekvenserne lader en killing flytte ind. Men søde killinger bliver til katte med behov, der kommer til at ledsage dig i de næste 15 til 20 år. Om en killing eller en voksen kat skal flytte ind bør derfor overvejes nøje! Disse "10 ting du bør vide, før en kat flytter ind" hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.