For at din kat føler sig tilpas og accepterer sit kattetoilet, er kattegrus en vigtig del af det grundlæggende katteudstyr. I denne artikel læser du om nyttige informationer omkring forskellige slags kattegrus samt fordele og ulemper.
Forskellige typer kattegrus til sammenligning: Fordele & ulemper

© New Africa / stock.adobe.com
forskellige slags kattegrus sammenlignes
Hvorfor er kattegrus vigtigt?
Først og fremmest er det nødvendigt at forstå, hvorfor kattegrus er vigtigt for katte. I naturen laver katten et hul i jorden eller sandet til sin afføring. Den skræver så over hullet, for at tisse. Derefter snuses der til udskillelserne, som så graves til. Kattegruset imødekommer denne naturlige adfærd. Det er blødt nok til at katten kan grave et hul og tildække sin afføring og tis.
Forskellige slags kattegrus
Mineralsk kattegrus (ikke-klumpende)
Ikke-klumpende mineralsk kattegrus var det første kattegrus, der fremkom i 1947. Denne slags kattegrus var det første moderne kattegrus, der erstattede det sand, der hyppigt var blevet brugt indtil da. Mineralsk kattegrus består af lermineraler. Det er kendetegnet ved, at det absorberer væske godt. Urinen forbliver med grusperlerne i kattebakken – kun kattens afføring fjernes. Gruset skal ofte skiftes. Et andet problem med mineralsk kattegrus er at det støver, når katten skraber i det. Støvet kan forårsage åndedrætsbesvær hos følsomme katte. I det tilfælde skal du sørge for at købe et produkt, der i mindre grad støver.
Fordele:
- Materialet minder om sand eller jord
- Væsken opsuges
- Fås overalt
Ulemper:
- Støver
- Skal skiftes hyppigt
Mineralsk kattegrus (klumpende)
Det klassiske klumpende grus består også af mineralsk kattegrus. Det anvendte bentonit (lerart) sikrer, at gruset danner klumper ved kontakt med væsker. Gruset absorberer kattens urin og kan fjernes fra kattebakken med skovlen. Kattetoilettet lugter mindre, fordi de snavsede klumper kan fjernes nøje. Klumpende kattegrus fås i forskellige varianter, f.eks. forskellige kornstørrelser eller med tilsætning af aktivt kul eller duft. Gruset kan blive i kattebakken i længere tid, før en fuld udskiftning bliver nødvendig. Imidlertid støver dette kattegrus, hvilket kan føre til åndedrætsproblemer hos følsomme katte. I det tilfælde skal du sørge for at købe støvfattigt kattegrus.
Fordele:
- Materialet minder om sand eller jord
- Væsken absorberes
- Klumper ved kontakt med urin
- Klumperne kan fjernes
- Mindre lugt
- Billigt i brug
- Fås overalt
Ulemper:
- Støver
- Afhængig af kvaliteten, kan gruset klæbe fast til underbakken

© Foto Laupheim / stock.adobe.com
Silikatgrus
Silikatgrus er baseret på kieselgel (silicagel). De små poser, der f.eks medfølger i forpakninger af elektronik, indeholder silicagel og beskytter varen imod fugtighed. Silicagel absorberer nemlig fugtighed. Det er grunden til, at silikatperlerne absorberer væske godt. Det særlige er: lugtintensive stoffer absorberes, men væsken fordamper igen. Dette holder kattebakken tør og lugtfri, skønt urinen ikke kan fjernes, men forbliver i kattetoilettet. Silikatgrus er støvfattigt i sammenligning med mineralsk kattegrus. Mange katte skal dog først vænne sig til konsistensen. Kuglerne er ret hårde, og de rasler, når katten skraber. Da katte i naturen foretrækker sand eller jord som underlag, når de skal tisse, imødekommer silikatgruset kun de naturlige præferencer i begrænset omfang. Derfor er det er ikke alle katte, der bryder sig om det.
Fordele:
- Støvfattigt
- Billigt
- God lugtbinding
- Lav vægt
Ulemper:
- Rasler
- Mangel på accept
Organisk kattegrus
Organisk kattegrus er det mest miljøvenlige valg, da det bliver produceret af vedvarende ressourcer. Der bruges naturlige materialer, såsom plantefibre, træ eller majskerner. Det organiske kattegrus er biologisk nedbrydeligt og det eneste kattegrus, der kan komposteres. Mange varianter kan også bortskaffes i toilettet, da de opløses i vandet ligesom toiletpapir og ikke forårsager problemer i spildevandsrensningsanlægget. Organisk kattegrus fås både i klumpende og ikke-klumpende varianter. Da organisk grus ofte består af industrielle rester, kan det indeholde tilsætninger, såsom lim.
Fordele:
- Biologisk nedbrydeligt
- Kan komposteres
- Binder lugten
- Støvfattigt
- Kan tit bortskaffes i toilettet
Ulemper:
- Kan indeholde lim eller lignende tilsætninger
I sidste ende er det katten der bestemmer!
Som katteejer kan du fortrække den ene eller anden kattegrusvariant. I sidste ende er det dog katten, der bestemmer, om den vil acceptere kattegruset og føle sig godt tilpas.
Nyttigt tilbehør
Du har brug for en skovl til at rengøre kattegruset? Hvilken skovl der er den rigtige, afhænger af størrelsen på grusperlerne. Disse bør ikke falde gennem riller eller huller i skovlen. Her er et udvalg af kattegrusskovle. For at undgå lugtgener, findes der praktiske skraldespande. Så er det ikke nødvendigt at bortskaffe kattegruset hver dag – uden ubehagelig lugt. Deodoranter og lugtfjernere, der blandes under kattegruset, hjælper mod ubehageligt lugt.
Elsker min kat mig? 10 tegn, der beviser det
10 tegn på, at din kat er glad
10 ting du bør vide, før en kat flytter ind
Der er ingen vej udenom - små killinger er søde! Så søde, at mange uden at blinke med øjnene og uden at tænke over konsekvenserne lader en killing flytte ind. Men søde killinger bliver til katte med behov, der kommer til at ledsage dig i de næste 15 til 20 år. Om en killing eller en voksen kat skal flytte ind bør derfor overvejes nøje! Disse "10 ting du bør vide, før en kat flytter ind" hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning.