Hvalpens udvikling: Fra fødsel til voksen hund This article is verified by a vet

Hvid schweizisk hyrdehund med hvalpe

Hvalpens udviklingsfaser begynder allerede mens den er hos moderen.

Enhver hvalp gennemgår mange udviklingsstadier, indtil den endelig bliver en voksen hund. I zooplus-magasinet kan du læse mere om, hvad der er vigtigt, så hvalpen udvikler sig til en selvsikker og afslappet hund.

I det følgende vil vi fortælle dig om de forskellige udviklingsfaser. I en del af dette spiller moderhunden og opdrætteren en meget vigtig rolle. Men så snart din hvalp flytter ind hos dig, er det dit ansvar at hjælpe den på vej.

Den neonatale/vegetative fase

Denne fase begynder med hvalpens fødsel og dækker de første to leveuger. Hvalpene fødes blinde og døve. De vigtigste fornemmelser i denne første periode er sult og kulde.

Det meste af tiden sover de små eller søger kontakt til moderen for at indtage mad og varme sig op. I deres søgning efter dette udviser de søgeadfærd: Hvalpene bevæger hovedet frem og tilbage og laver cirkulære bevægelser. Denne adfærd har til formål at undgå at hvalpene bevæger sig for langt væk fra reden.

I denne periode finder den første læring allerede sted. Ved sult eller kulde skal hvalpene aktivt gøre noget ved det og deres vellykkede forsøg belønnes med foderindtag eller kropskontakt. Denne oplevelse bør ikke tages fra dem grundet for meget hjælp fra mennesket.

Hvalpene skal beskyttes i denne fase af deres udvikling, men de skal ikke plejes overdrevent.

Fem gravhundehvalpe
Tidlig kontakt med mennesker uderstøtter socialiseringen

Overgangsfasen

Hvalpens tredje leveuge kaldes overgangsfasen. I denne periode åbnes øjnene og hørekanalerne, og mælketænderne bryder frem. Synsevnen begynder dog først fra den 17. eller 18. dag. Denne øgede mængde af sanseindtryk fører til, at hvalpen begynder at reagere på sine søskende, mennesker og omgivelserne.

Aktiviteten øges, selvom de stadig sover meget. Gennem den øgede bevægelse, f.eks. når hvalpene kravler baglæns, begynder muskeludviklingen, og koordinationsevnen øges.

I denne fase af hvalpens udvikling finder også den første socialisering sted, når de små hunde får kontakt med deres kuldsøskende. Opdrætteren kan fremme og fokusere tilvænningen til mennesker ved at kæle dem regelmæssigt over hele kroppen.

Socialiseringsfasen

Socialiseringsfasen er den vigtigste udviklingsfase i en ung hunds liv. Afhængigt af racen kan den vare fra den fjerde til den sekstende uge.

Denne første følsomme fase har en prægningslignende karakter og er afgørende for indlæringsevnen. Alle stimuli (artsfæller og andre levende væsener), som hvalpen lærer at kende på en positiv måde i denne fase, kan lagres i dens hukommelse som værende normale. Disse tryghedsstimuli hjælper hunden til selvsikkert at møde nye stimuli eller situationer .

Da hvalpene fra den syvende uge bliver mere forsigtige med nye ting, er det meget vigtigt, at de oplever så mange indtryk som muligt allerede i den tredje til femte uge. Nysgerrigheden dominerer i denne fase, og læringen sker uden behov for en særlig belønning. Dette gør det muligt at gå ind i den første træning på en legende måde allerede i en tidlig alder.

Med omkring otte uger flytter hvalpen ind hos dig. På det tidspunkt er socialiseringsfasen langt fra afsluttet. Nu skal du påtage dig den ansvarsfulde opgave at introducere din hvalp til de nye omgivelser på en rolig måde og vise den så meget som muligt.

Vigtigt: Allerede hos opdrætteren skal hvalpene samle mange positive erfaringer og indtryk. Derefter er det vigtigt at fortsætte socialiseringen efter indflytningen i det nye hjem.

Du finder detaljerede træningsmuligheder og yderligere tips om socialiseringsfasen i vores artikel Socialisering af hvalpe.

Den juvenile fase

Den næste fase i hvalpens udvikling er den juvenile fase. Den begynder med tandskiftet og slutter med den begyndende kønsmodning (løbetid hos tæven og løft af benet hos hannen). Afhængigt af racen kan dette være fra seks til tolv måneder. I denne udviklingsfase opstår der ikke længere så markante ændringer som i de foregående faser.

Den massive vækst i de første måneder er forbi, og hvalpene har nået ca. to tredjedele af deres voksne størrelse i starten af fasen. Især styrken og de motoriske færdigheder øges nu.

Kærlig og konsekvent opdragelse

Også i denne fase af livet skal du fortsat træne de unge hunde via leg, men absolut konsekvent. I stadigt længerevarende enheder bør du desuden udvide træningen af grundkommandoer og de motoriske færdigheder. På den måde skaber du endnu et grundlag for en velopdraget hund.

En normal adfærd i denne fase af hvalpens udvikling er også, at den unge hund igen og igen tester grænser. På den måde lærer den at klassificere de sociale strukturer i sine omgivelser og at integrere sig i dem. Et kærligt og konsekvent lederskab er også meget vigtigt i hverdagen!

Ofte opstår der en fase med omkring fire måneder, hvor allerede kendte miljømæssige stimuli pludselig klassificeres igen som farlige. Vis din hvalp i denne fase ved hjælp af din rolige væremåde, at den kan stole på dig. Giv hvalpen tid til at se på den nye situation på en afslappet måde og i sit eget tempo.

Labradorhvalp i hvalpeskole
Træningen af den unge hvalp fortsætter i hvalpeskolen.

Ungdomsfasen / Teenageren

Afhængigt af racen kommer den unge hund ind i ungdomsfasen med seks til tolv måneder. Denne begynder med kønsmodenheden og med ca. to år går den over til modninsperioden med ca. to år.

Kønsmodenheden

Den første del af denne fase, som begynder med kønsmodenheden, kan vare op til det andet leveår afhængigt af hundetypen og racen. Denne tid kaldes også ungdomsårene.

Når kønshormonerne bliver aktive for første gang, har de unge hunde ofte svært ved at arbejde sammen – på samme måde som et ungt menneske i puberteten. Pludselig har du en ung hund, der indtil nu har lært alle kommandoer og måske endda nogle tricks, men pludselig reagerer den ikke engang på kommandoen “sit” længere.

Nu er det vigtigt at forblive afslappet, men fortsat konsekvent. Du kan bygge videre på det tillidsforhold, du har udviklet og dannet i de første måneder. Kærligt bør du fortsætte med at øve kommandoerne med din unge hund.

Hundekontakter er også meget vigtige i denne fase. Disse bør dog foregå så roligt og kontrolleret som muligt for ikke at resultere magtkampe. Undgå absolut konfliktkontakter.

I denne periode modner unghunden også langsomt til en voksen hund.

Modningsperioden

Afhængigt af racen begynder den såkaldte modningsperiode i en alder på ca. to år. Nogle gange viser typiske race- og karaktertræk sig først nu og konsolideres. Territorial adfærd af varierende intensitet forekommer hyppigt.

Hormonniveauet stabiliseres, og dermed også adfærden over for andre hunde. Hunden accepterer ikke længere enhver anden hund som legekammerat, og påtrængende adfærd straffes undertiden.

Den voksne fase

Din hund er moden og styrket i sin karakter og fysiske udvikling. Som regel kan negative engangsoplevelser ikke gøre indtryk på den. Men det kræver stadig konsekvent adfærd fra din side. Af og til vil din hund teste, om de eksisterende grænser og regler stadig gælder.

Generelt gælder følgende: Jo større racen er, desto senere bliver dyret voksent.


Dr Cornelia Kolo, Dyrlæge
frau zwei hunde

Mens jeg læste veterinærmedicin og arbejdede på min doktorgrad ved Ludwigs-Maximilians-universitetet i München fik jeg talrige indsigter i de forskellige områder inden for veterinærmedicinen. Siden 2011 har jeg haft praksis som dyrlæge med en lang række dyr og deres sygdomme. Det er min store passion at hjælpe mine patienter på den bedst mulige måde og sikre deres velbefindende. Som forfatter deler jeg også gerne min viden som dyrlæge og som mangeårig hundeejer og hundesportsudøver.


Vores mest hjælpsomme artikler
17 min

Grundprincipperne i hvalpeopdragelse

Jo før, jo bedre? Når det gælder hvalpeopdragelse, er dette sandt. Små hunde er ekstremt nysgerrige og helt åbne overfor den store verden. Dette kan udnyttes for at vise hvalpen på en sjov – men også konsekvent måde, hvad du forventer af den og hvilken adfærd er uønsket.
7 min

Køb af hundehvalp: Det skal du være opmærksom på

Når man kigger i hvalpekassen, slår enhver hundeelskers hjerte hurtigere. Man vil helst tage alle hvalpene med hjem, men (for det meste) skal det kun være én. Den sorte, den sort-hvide eller måske den med den sjove aftegning på brystet? Rådvildheden breder sig. Læs mere om, hvilken hvalp du skal købe og lade flytte ind i dit hjem.