Kattemad til katte med diabetes

katzen mit diabetes

Ligesom hos mennesker, kan katte lide af medfødte eller ernæringsbetingede lidelser. Nogle har behov for hjælp fra en dyrelæge, ofte kombineret med en tilpasset kost. En kattesygdom, hvis behandling afhænger af en tilpasset, artskorrekt ernæring, er diabetes. 

„Kattediabetes“, på fagsprog feline diabetes mellitus, er en sygdom man skal tage alvorligt. Diagnosen er tit et chok for katteejeren – også selvom kattediabetes slet ikke er så sjælden, selvom de færreste har hørt om det. Hvad er kattediabetes, hvordan opstår det – og hvordan kan du understøtte dyrelægens behandling gennem en korrekt ernæring?

 

Katten har forandret sig gennem sin kontakt med mennesker. Også selvom vores katte indeni er rovdyr og deres psyke og krop ikke adskiller sig grundlæggende fra vildkatten, er dens livsbetingelser helt og holdent „moderne“. Stuekatte behøver ikke at jage deres bytte ligesom de vilde artsfæller. Særligt dyr, som lever indendørs bevæger sig mindre, men har et stort tilbud af lækre kattefodersorter. Kylling i gelé og and i flødesovs er rene lækkerbiskener, men opskrifterne er ikke altid artskorrekte for den forhenværende, lille jæger. Som kødæder bliver katte nødt til at få proteiner, kulhydrater kan de næsten ikke omsætte. Men moderne færdigfoder tilsætter tit fyldstoffer, som vegetabilske biprodukter, der belaster kattekroppen på lang sigt og kan føre til såkaldte „velfærdssygdomme“. Dette gælder bl.a. sukkersyge, altså diabetes. 

Diabetes hos en kat

Hos katte findes der to typer diabetes.  „Diabetes insibitus“ er en hormonbetinget forstyrrelse af kattekroppens væskeindhold. Urinen mister sin koncentration og katten må hele tiden på kattetoilettet, men når det ikke i tide...Denne type diabetes-lidelse er ekstrem sjælden og behandles med et hormontilskud hos dyrelægen.

 

Sygdommen „Diabetes mellitus“ er meget mere almindelig. I en sund kattekrop regulerer bugspytkirtlen produktionen af hormonet, insulin, som styrer optagelsen af sukker i cellerne. Det er en vigtig opgave, for sukker er kroppens vigtigste energikilde! Hvis der opstår en ubalance pga. af en diabetes-sygdom, kan dette have omfattende følgevirkninger.

Der findes to typer sygdomme.  Diabetes mellitus type 1 er en autoimmun sygdom – kattekroppen ødelægger cellerne, som står for insulinproduktionen. Resultatet er, at bugspytkirtlen ikke mere er i stand til at skabe insulin. Denne type kattediabetes kan også opstå hos unge katte.

 

Den anden type omtales tit som „aldersdiabetes hos katte“. Kropscellerne har her udviklet en meget høj tolerancegrænse overfor insulin og reagerer ikke mere på kroppens egen insulin. De har problemer med at omdanne sukkeret i blodet. Bugspytkirtlen prøver at udligne denne mangel med en forhøjet insulin-produktion. Glukose-stofskiftet afspores, blodsukkerniveauet går amok.

 

Ældre og overvægtige katte med en meget stor andel kropsfedt er særligt tilbøjelige til at udvikle diabetes 2.  Typiske symptomer kan være tørst og hyppige besøg på kattetoilettet og/eller urenhed, vægttab trods stor sult, mat pels og apati, samt kvalme og opkast.

Behandlingen hos dyrelægen

Hvis du har mistanke om diabetes, skal du altid tage til dyrelægen! Dyrelægen vil først måle din kats blodsukkerniveau. Hos en sund kat ligger det på ca. 90-130 mg/dl eller 4-8 mmol/l. Ligger det over 200 mg/dl eller 12 mmol/l, taler man om diabetes. For at få et korrekt resultat, kontrolleres blodet flere gange. Undersøgelserne kan udføres af dyrelægen, men der findes efterhånden også testmetoder, som katteejere selv kan udføre derhjemme.

Hvis diagnosen kattediabetes er sikker, skal der påbegyndes en behandling. Type-1 diabetes kan kun behandles med insulin. Regelmæssig måling af blodsukkeret sikrer, at katten får den rigtige mængde insulin.

 

Type-2 diabetes kan tit bekæmpes ved en omstilling af livs- og kostvaner, eventuelt kombineret med en kontrolleret dosis insulin hos dyrelægen. Dette vil sige: En artskorrekt, tilpasset ernæring er afgørende! 

Den rigtige kost for en kat med diabetes

Det diskuteres tit, om industrielt kattefoder er grunden til udviklingen af diabetes. En artskorrekt ernæring er essentiel for en sund kat og derfor endnu vigtigere for en kat med diabetes!

 

I den fri natur ernærer katte sig først og fremmest ved at æde små dyr. Disse dyr består hovedsageligt af kød og indvolde, som forsyner katten med masser af sund protein. Katten omsætter disse proteiner til størstedelen af dens energi. Kulhydrater kan katten næsten ikke omsætte. Desværre lever de fleste færdigfoder-sorter slet ikke op til kattens ernæringsbehov. Billige fyldstoffer og vegetabilske biprodukter er tit det, som fyldes mest. Men en stor andel kulhydrater i kattekroppen belaster bl.a. bugspytkirtlen – den indstiller fordøjelsesenzymerne på en næring, der ikke passer til kroppen. Tørfoder har et lavere væskeindhold end vådfoder. Katten skal drikke mere, da urinen ellers bliver for koncentreret og belaster de afledende organer. Men normalt drikker katte meget sparsomt af deres vandskål...

 

Hvordan giver man sin kat med diabetes en artskorrekt kost? Det første skridt er, at omstille katten til et naturnært kattefoder med en stor andel protein og et lavt kulhydratindhold. Fibre og råfibre sørger for at regulere fordøjelsen. Diabetes-katte bør ikke længere få kulhydrater. Mange katteejere giver deres diabetessyge katte råt kød. Et godt ernæringskoncept, som dog kræver grundig know-how!

Diætfoder til katte med diabetes

Et specielt diætfoder til diabetessyge katte kan ligeledes hjælpe med at regulere blodsukkeret. Din dyrelæge vil kunne anbefale dig de passende fodersorter. Som regel er disse fodertyper et godt supplement til din dyrelæges behandling. Men sørg for, at diætfoderet har meget protein og et lavt indhold af kulhydrater og vegetabilske stoffer – for ellers kan det gøre situationen værre.

 

Mange små måltider fordelt over dagen, hjælper med at udligne kattens blodsukkerniveau. Din kat må ikke gå rundt og være sulten, men sørg også for at den ikke overspiser.

 

Som du kan læse, er kattediabetes ikke en katastrofe, men noget som kan behandles med hjælp fra dyrelægen og en korrekt ernæring. Vi ønsker dig og din kat alt godt!

Vores mest hjælpsomme artikler
5 min

Det rette foder til seniorkatte

Pelsen bliver grå og de første skavanker melder sig. Men bare rolig: Den rigtige kost kan holde din seniorkat fit og sund! Et korrekt kattefoder kan også afhjælpe kroniske lidelser og kombineres med en medicinsk behandling.

6 min

Hjemmelavet is til katte: 5 dejlige opskrifter

Om sommeren er det tid til is, når man skal køle af. Katte nyder også forfriskning i varmen. Du kunne måske til afveksling overraske din kat med en hjemmelavet katteis? Her kan du læse, hvordan du selv kan fremstille en sund og lækker is til din kat.