Hundeluftning under karantæne?

Hundeluftning under karantæne

Hundeluftning under karantæne

Covid-19 ændrer dagligdagen for millioner af mennesker verden over. Hundeejere, der går i karantæne for at stoppe spredningen af denne virus, spørger sikkert sig selv: Hvordan kan jeg sørge for min hunds velvære, mens jeg er i karantæne?

Love og forholdsregler når det gælder Coronavirus

En karantæne er en af de stærkeste indskrænkninger i hverdagen, sundhedsmyndighederne kan gøre brug af inden for lovens rammer. “Karantæne” betyder følgende:

Berørte personer må ikke længere forlade deres hjem. Rejsende, der opholder sig i karantæne-ramte regioner, må ikke forlade landet, og skal som regel holde sig isoleret i mindst to uger. Hvis man overtræder de gældende karantænebetingelser, kan man få meget høje bøder, endda fængsel – afhængigt af, hvor i verden man befinder sig. Udgangsforbud er mindre alvorlige. I forbindelse med, at den nye coronavirus er blevet spredt, har alle europæiske lande indført forskellige regler for deres borgere, og de kan derfor variere meget fra land til land. Det er derfor vigtigt at kende de gældende regler i tilfælde af en nødsituation.

Hundeejer under et udgangsforbud

Nogle lande, såsom Italien, Frankrig og Spanien, har indført et udgangsforbud, på grund af det stigende antal sygdomstilfælde i forbindelse med Coronakrisen. I modsætning til de tilfælde, hvor man er sat i karantæne, indeholder udgangsforbuddet dog nogle undtagelsesregler, så hundeejere stadig kan forlade huset med særlige forholdsregler for at handle ind, gå på apoteket, eller lufte hunden:

Hvis du er sammen med mennesker fra samme husstand, anbefales der en afstand på mindst to meter fra hinanden. Desuden må man ikke gå tur sammen med andre hundeejere og deres hunde. De fleste hundeskoler er derfor i øjeblikket lukket, selvom træningen normalt finder sted udendørs. Et optimalt sted for at gå en tur med sin hund er f.eks. i skoven, hvor du alligevel ikke møder særlig mange mennesker. Man bør dog kende og rette sig efter nationale og regionale anvisninger. I Frankrig skal man f.eks., før du lufter hunden, udfylde en formular om årsagen til, at man forlader hjemmet. Den skal man kunne fremvise, hvis der kommer kontrol.

Hundeejer i karantæne

Hvis man er i karantæne, så er der strenge regler. De berørte må kun forlade deres hjem med godkendelse fra sundhedsmyndighederne. I modsætning til et udgangsforbud, må man heller ikke gå ud og købe ind. Det anbefales derfor at få dagligvarer fra onlinebutikker eller få venner og bekendte til at købe ind for dig. Mange transportfirmaer tilbyder f.eks. i øjeblikket kontaktløs levering, hvor de stiller pakken foran din dør. Men kan man stadig gå en tur med sin hund?

Da karantæneforanstaltninger er til for at forhindre yderligere smitte, må svaret derfor være nej. Hvis du har en have eller en terrasse, kan du lade din hund tisse eller komme af med sin afføring der. Her kan du også lave sportslige aktiviteter med din hund, såsom apportering eller agility, så længe du ikke forlader din ejendom. Hvis du ikke har mulighed for det, bør du bede nære venner om at lufte hunden eller endda tage sig af den. Du kan også søge hjælp fra naboer eller familie med eller uden have. F.eks. anbefaler myndighederne i Østrig at placere hunden i en hundepension eller hos en hundepasser, mens man er i karantæne. Det skal dog planlægges i god tid, da hundepensioner hurtigt er fyldt op, især i områder med en høj infektionsrate. Hvis det kun er enkelte hundeejere hjemvendt fra højrisikoområder, der er ramt, er det straks nemmere at finde en der kan passe hunden.

Hundebeskæftigelse under karantæne

Har du en have og har du mulighed for at lade din hund tisse og komme af med sin afføring der? Fantastisk, så behøver du ikke skille dig af med din hund! Det plejer dog ikke at være helt nok for de fleste hunde, hvis man bare åbner døren ud til haven. Hertil hører især hunde, der er vant til at gå ture på flere timer dagligt. For at din hund er i mental og fysisk balance, kan du ideelt set holde den beskæftiget på følgende vis:

  • Apportering
  • Sportræningslege
  • Hundedans eller agility i haven
  • Træning af hundetricks

Der findes desuden mange instruktionsvideoer online, som viser dig hvordan du lærer din hund nye ting. Tip: visse hundeskoler tilbyder her i nødens stund onlinekurser.

Kan hunde overføre den nye Coronavirus?

Med den viden vi har på nuværende tidspunkt, mener forskerne ikke, at hunde og andre kæledyr, såsom katte, kan overføre det nye Coronavirus SARS-CoV-2 til mennesker. På trods af at to hunde i Hong Kong har fået konstateret lave koncentrationer af smitte på deres snuder, er der ifølge forskerne, sandsynligvis tale om kontaminering fra omgivelserne. Begge hundeejere var syge af Covid-19, mens hundene ikke udviste nogle symptomer. Coronavirus kunne også påvises hos en belgisk kat med symptomer på sygdom, men det er ifølge eksperter udelukket, at coronavirus fra denne kat kan overføres til andre mennesker.

Generelt anbefales det at overholde de sædvanlige hygiejneforanstaltninger, når vi omgås vores kæledyr. Man bør f.eks. ikke lade sig slikke i ansigtet af sin hund. Hvis man kæler med sin hund, skal du bagefter vaske dine hænder i cirka 20 sekunder, før du rører ved dit ansigt, andre mennesker eller særligt smittende genstande, såsom dørhåndtag.

Vi ønsker dig og din familie (på to og fire ben) et godt helbred under denne Corona-pandemi!

Vores mest hjælpsomme artikler
5 min

10 tegn på, at din hund er glad

"Hvordan ved jeg, at min hund er glad og har det godt?". "Hvordan ved jeg, at jeg gør alt rigtigt, og at den har et godt liv med mig?". Det er spørgsmål, som mange hundeejere står overfor. Sandsynligheden for, at din hunde er glad er særlig høj, når den er fuldt beskæftiget. Én måde er at bruge meget tid sammen med den, for eksempel ved at tilbringe en stor del af dagen med leg. Også foder af høj kvalitet er afgørende for dens fysiske og mentale sundhed, og dermed dens humør. Ultimativt kan kun hormonniveauerne fortælle dig, om din hund er tilfreds.
7 min

5 gode grunde til at få en voksen hund

Lad os være ærlige: en lille, fluffet hvalp er lige til at dåne over. Voksne hunde, som f.eks. fra dyrehjem eller dyreinternat, har tit dårlige chancer overfor så meget nuttethed. Det er en skam, fordi det har sine fordele at få en ældre hund. Hvad består de af og hvorfor mange fordomme om voksne hunde ikke stemmer, kan du finde ud af her.