Berner Sennenhund This article is verified by a vet

Verificeret dyrlæge indhold
Berner sennenhund med skål

Den tidligere bondegårdshund er nu populær over hele verden som familiehund. Berner Sennenhunde reagerer på deres familie med en stor hjertevarme - selvom de fra naturen af foretrækker sne og kulde.

Egenskaber

Dens godmodige og venlige natur har gjort Berner Sennenhunde til en af verdens mest populære gårdhunde. Som familiehund er den gennem hele livet loyal og kærlig over for sin familie. Den er ekstremt tålmodig og reagerer derfor godmodigt overfor alt udefrakommende. Aggressiv adfærd er helt fremmed for denne menneskevenlige hunderace.

På trods af dens medfødte årvågenhed behøver man nemlig ikke frygte, at en Berner Sennenhund går til angreb - det kan endda ske, at nogle af dem kommer til at hilse på en tyv med en logrende hale. Det er det der gør den ekstrem populær som familiehund, man kan derfor også sagtens holde den sammen med små børn. Skrigende eller omkringfarende småbørn får ikke den blide kæmpe til at tabe fatningen. Den nyder i højere grad børns kærtegn og elsker at få lov til at lege sammen med dem. Kun hanner kan undertiden komme op at toppes med andre hanner, hvis de føler, at deres territorie er truet. Det siges derfor, at Berner Sennenhunde er en anelse stædige, for eksempel kan de sagtens finde på at ignorere en kommando, hvis den ikke rigtig kan se formålet med den. Berner Sennenhunden har trods alt stor selvtillid og høj intelligens, som giver den mulighed for at stille spørgsmålstegn ved forskellige kommandoer. Men med en masse kærlighed og et par belønninger kan den temperamentsfulde hvalp let trænes til at blive en velopdragen familiehund, som kan motiveres og inspireres til at udføre en række opgaver. Velegnede opgaver indbefatter arbejde som trækhund eller som redningshund, sporarbejde, samt uddannelse som terapihund. Når du først har gennemført grundlæggende hundetræning og socialisering nyder Berner Sennenhunde ofte flere privilegier end andre racehunde på grund af deres rolige og venlige natur. De kan uden problemer tages med overalt, og kan også løbe frit rundt uden snor, da de ikke er tilbøjelige til at gå på jagt eller strejfe.

Udseende

Ikke kun hundens karakter, men også dens attraktive udseende gør Berner Sennenhund til en velkommen og attraktiv gæst. Den trefarvede pels er karakteristisk. Hovedparten er sort, som ligger som en frakke over rumpe, hals, hovede og hale. Den symmetriske hvide tegning starter ved panden og udvider sig mod snuden, men højst når ned til mundvinklerne. Også slående er det hvide kors på brystet, de hvide poter og den hvide halespids. De brun-røde mærker på kinderne, benene, og ved siden af det hvide bryst sætter et flot punktum på det trefarvede helhedsbillede. Typisk for Berner Sennenhunden er også brun-røde pletter over øjnene.

I modsætning til de tre andre Schweiziske Sennenhunde, Appenzeller, Grosser Schweizer Sennenhund og Entlebucher Sennenhund, er denne hunderaces pels den eneste, der er lang. Den er normalt enkel og glat og må højst være svagt bølget. Den frodige pels er blød og skinnende, og beskytter bondehunden pålideligt mod kulde og sne. Derimod tåler den behårede racehund ikke varme særlig godt. Midt på sommeren bør de varmefølsomme hunde have mulighed for at trække sig tilbage til skyggen og undgå fysisk anstrengelse i middagssolen.

Med en skulderhøjde på 64 til 70 cm hos hanner, og 58 til 66 cm hos hunner, er Berner Sennenhunden altså en af de meget store hunderacer. Desværre har de ofte tendens overvægt, i og med de som familiehunde ikke altid får nok motion, og til gengæld ikke får en kost, der er tilpasset. Som hos os mennesker kan fedme hos hunde føre til problemer med leddene og andre sygdomme. Derfor bør en sund, slank Berner Sennenhunds vægt ikke overstige 55 kg for hanner og ikke mere end 45 kg for de lidt mindre tæver.

berner sennenhund hvalp

Historie

En massiv krop, uden sløvhed eller overvægt, men stærk og muskuløs - dette udseende beskriver allerede forfaderen til Berner Sennenhunden, som oprindeligt blev holdt som bondegårdshund omkring den schweiziske by Bern, hvor den blev brugt til at trække kærrer, og til at drive kvæg. Præcist hvilke hunde de trefarvede bondegårdshunde nedstammer fra, er uklart. Det menes, at Molosser og Mastiff, som Romerne tog med til alperegionen på deres togter, er en del af deres DNA.

Berner Sennenhunden bliver først præcist beskrevet i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor de sættes i forbindelse med landsbyen Dürrbach, nærmere betegnet denne landsbys kro. De store trefarvede hunde blev holdt i kroens gård, der tjente som mødested for landsbyboere, rejsende og handlende. Førhen blev de derfor også kaldt "Dürrbächler", med tanke på den region hvor denne racehund i starten var mest udbredt. På anledning fra en café-indehaver fra Bern blev en Dürrbächler første gang vist på en hundeudstilling i år 1902. Interessen for de attraktive hunde, som før da kun var kendt af få mennesker i et begrænset område, steg hurtigt med denne og med følgende udstillinger. I 1907 blev den forening, som skulle starte fuldblods opdræt, grundlagt. Forslaget om at omdøbe "Dürrbächler" til "Berner Sennenhund" kom fra den schweiziske geolog og kynolog Prof. Dr. Albert Heim, der arbejdede på at lave en racestandard til denne race. Grunden til navneændringen var sandsynligvis, at det nye navn lød mere fængende, og understregede dens slægtskab til Schweiziske Sennenhunde. På grund af de gode fysiske og sociale egenskaber og det smukke udseende, nød Berner Sennenhunden snart stor popularitet ud over Schweiz' grænser.

Avl og sundhed

Som bondegårds- og brugshund, hvor den, udover at bevogte gården og at drive dyr, primært blev anvendt som trækhund for omrejsende købmænd, var kendetegnene i avlens spæde begyndelse først og fremmest arbejdsvilje, årvågenhed, styrke og et robust helbred. Da brugshundene gradvist blev arbejdsløse på grund af industrialiseringen, anså mange den godmodige og velafbalancerede Berner perfekt som familiehund. Opdrættere fremavlede i stigende grad gode sociale egenskaber og begyndte også at fokusere på udseende. I en kort tid tilhørte den smukke racehund de såkaldte modehunde. Derfor opstod der også hundefabrikker, der gennem ukontrolleret formering øjnede en chance for at tjene hurtige penge på at sælge de attraktive familiehunde. Det endte med, at hunderacen fik arvelige sygdomme og uønskede karaktersvagheder. Heldigvis satte mere seriøse opdrættere en stopper for den slags unoder. Aspekter såsom sundhed og lang levetid kom igen i fokus og er den dag i dag afgørende. Reglerne for opdræt af Berner Sennenhunde er faktisk strenge. For at mindske arvelige sygdomme og forbedre racens sundhedstilstand, kigger man ikke kun på avlsdyrene, men også deres også søskende og andre slægtninge. Ikke desto mindre er den forventede levealder for Berner Sennenhunde kun 7 til 10 år. De mest almindelige lidelser, som disse racehunde kæmper med, er ledproblemer (hofte- og albuedysplasi), nyresygdomme og kræft.

Hvis du som køber gerne vil have en sund hvalp, der giver dig og din familie fornøjelse i lang tid, bør du derfor kontakte en velrenommeret opdrætter, der bekymrer sig om sundhed mere end penge. En god opdrætter besidder hjerteblod - rig bliver man bestemt ikke af at opdrætte hunde. Den samvittighedsfulde opdræt af racehunde tager ikke kun en enorm mængde tid, men koster mange gange flere penge, end hvad salget af hvalpe indbringer.

Heldigvis er der mange, der opdrætter Berner Sennenhunde med lidenskab og omhu. Hvis du er interesseret i en hvalp, behøver du ikke bekymre dig: at finde en god og velrenommeret opdrætter er ikke så svært for denne race. De er medlemmer af en forening og kan findes derigennem. Tag dig tid til at vælge en opdrætter - det er bedst at besøge stedet flere gange for at få et fuldt billede af både omgivelser og hunde. Hvis det første indtryk er rigtigt, og hvis området virker rent, så kan du gå i detaljer. Det er vigtigt, at avlshundene er vaccineret og har gennemgået alle anbefalede helbredsundersøgelser. Derudover vil en god opdrætter aldrig pådutte dig en hvalp, men vil informere dig om livet med en Berner Sennenhund, og danne sig et indtryk af, hvilket hjem du selv har at byde på. Hvis vedkommende ikke anser det som givet, at du kan tilbyde de rette betingelser for et godt samliv, kan vedkommende måske endda fraråde dig at købe denne hunderace.

 

 

Ernæring

Før en hvalp kan flytte ind, skal du ikke kun købe hundetilbehør, men der er i lige så høj grad meget at overveje. Et af de ting, du på forhånd bør tænke på, er blandt andet din hunds ernæring. Din opdrætter vil stå ved din side med råd og dåd, og sandsynligvis give dig en omfattende ernæringsplan for de første uger i det nye hjem. Du bør helt sikkert fortsætte med at servere det vante foder i et stykke tid, da det er optimalt tilpasset de unge Sennenhunde. Hvalpe har trods alt et andet ernæringsbehov end voksne hunde. Hvis du vælger at skifte foder, bør det foregå langsomt og gradvist, så din hunds mave kan vænne sig til det nye foder.

For at undgå overvægt og dermed forhindre sundhedsproblemer, bør du kunne tilbyde nok beskæftigelse, men derudover sørge for en afbalanceret og artskorrekt ernæring. Det er bedst med et højt kødindhold, blandet med masser af frugt og grønt. Du kan både servere tør- og vådfoder. Efterhånden har BARF, råt foder, vundet indpas som alternativ til færdigfoder. Fortalere for denne BARF metode fremhæver især, at de værdifulde indholdsstoffer, der stadig er til stede i råt kød og rå grøntsager, går tabt når du opvarmer foderet. Hvis du er i tvivl om hvilken kost der passer til din Berner Sennenhund, er det bedst at kontakte din opdrætter eller dyrlæge, som kan hjælpe dig med en individualiseret kostplan. Hvad en hund har brug for afhænger af mangt og meget, ikke kun race og køn, men også hvor meget din hund vejer, hvor gammel og hvor aktiv den er, osv.

Berner Sennenhund på stranden

Hold og pleje

Ud over din hunds kost er der meget at overveje især hvad angår, hvordan man holder sådan en racehund på en artskorrekt måde. Først og fremmest har den store Berner Sennenhund brug for meget plads. Et hus med en have, eller endda en gård, er optimal. Til en bylejlighed er den frihedsbevidste hund absolut ikke egnet. Husk at hvalpe ikke må gå på trapper i de første par måneder. Sådan beskytter du leddene, som endnu ikke er fuldt udviklede i vækstfasen. Alene derfor er en 2. sals lejlighed uden elevator helt ude af billedet. En indgang i stueplan kan også være til stor gavn senere, hvis din hund på grund af alder ikke kan gå på trapper mere - der findes vel nok meget få mennesker i verden der ville kunne bære en fuldvoksen Berner Sennenhund.

En Berner Sennenhund har brug for en masse motion og beskæftigelse. Hvis du holder sådan en hund, så er noget af det vigtigste nok tid og lyst til at bevæge dig sammen med den. Denne schweiziske racehund elsker lange gåture med sin familie og er også glad for mentale udfordringer. Aktivitetslegetøj er en god ting for de kloge hunde, men også arbejde som trækhund eller som redningshund, eller sporarbejde, er velegnet. Til decideret hundesport er Berner Sennenhunde dog kun anvendelige i begrænset omfang. Sportsgrene, der kræver hurtighed og pludselige bevægelser, såsom Agility, vil overbelaste de store og tunge hunde unødigt.

For at din Berner Sennenhund trives bør du også pleje den nok. Den lange, glatte pels bør børstes mindst 2 til 3 gange om ugen for at undgå, at den slår knuder, og for at opretholde glansen. Under pelsskiftet bør du endda anvende pelsbørste og kam på daglig basis. Desuden bør du undersøge din hunds øjne, ører, klør, baller, hud og tænder dagligt, og rengøre dem om nødvendigt. Mens du laver disse korte rutinetjek vil du også kunne opdage ændringer eller sår, der kan være tegn på kræft, på et tidligt stadium, og få dem behandlet. At holde din hund på en artskorrekt måde, og den omfattende pleje, er ikke kun et vigtigt bidrag til sundhed og velvære, men også afgørende for, at du og din Berner Sennenhund vil kunne nyde hinanden i lang tid.

Gå på opdagelse efter hundefoder til store hunde!

Vores mest hjælpsomme artikler

Golden Retriever

Den mellemstore Golden Retriever er en stor børneelsker og ideel familiehund: den er meget menneskekærlig og nem at håndtere, men har brug for lidt pleje og meget bevægelse.

Chihuahua

Verdens mindste hunderace har verdens mest berømte ejere og er en af de racer der lever længst. Chihuahua er en hund af superlative dimensioner, hvor de har hjem i Madonnas, Britney Spears' eller Paris Hiltons håndtasker. Den mexicanske racehund er meget mere end en luksuriøs skødehund.

Cavalier King Charles Spaniel

Et særligt kendetegn adskiller Cavalier King Charles Spaniel fra King Charles Spaniel: næselængden. Begge racer er navngivet efter kongerne Charles I og Charles II., som begge elskede Spaniel-hunde. Cavalier King Charles Spaniel har ikke mistet noget af sin oprindelige charme.