Senest når din tævekommer i løbetid for første gang og hanhundene fra nabolaget pludselig kommer løbende, bør ejeren gør sig tanker om prævention. Men med hvilke midler kan man undgå, at hunden bliver drægtig og hvilke præventionsmetoder findes der for tæver?
Hvordan undgår man uønskede hvalpe?
Selvom små hvalpe er nok så søde, vil de fleste hundeejere, som ikke holder dyr til avl, helst undgå denne familieforøgelse. Derfor har ejere af hunhunde ofte meget at se til, når deres hund kommer i løbetid. Der bliver slået en stor bue om nabo-hanhundene og hunhunden holdes i kort snor, der bliver brugt hundebukser og anti-duft sprays. Men det kan være svært at undgå et svangerskab alligevel. Det er trodsalt ikke sjældent, at tæver i løbetid kæmper sig fri og selv finder vejen til den bedste bejler.
Naturlige forholdsregler
Du skal under alle omstændigheder ikke gå i panik – det er nok, at din hunhund er lidt „skør“ på dette tidspunkt. Søg information om løbetidens præcise forløb og find ud af, hvilke dage er mest kritiske for din hund. Frugtbarhedsfasen og tiden hvor hunhunden kan gøres svanger, varer som regel fem til ni dage og forekommer hos de fleste hunde en til to gange om året. Udenfor disse faser kan du uden problemer tage til hundeparker og steder med masser af hanhunde. Men i løbetiden bør du være forsigtig. Lad altid din hunhund være i snor og gå hellere tur med hende på afsidesliggende steder, hvor det er mindre sandsynligt at møde en lidenskabelig hanhund. Afled din hunhunds opmærksom med masser af fysisk og intellektuel beskæftigelse i denne periode og sørg for, at hun interesserer sig mere for de spændende lege end for nabohunden. Hvis du også ejer en hanhund, bør du ikke lade hundene være alene sammen i denne tid. Skil dem midlertidigt ad eller sæt dem for en sikkerhedsskyld også i snor indenfor. Med disse forholdsregler kan du undgå drægtighed på en helt naturlig og billig måde.
Hvilke præventionsmetoder findes der for hunhunde
Ikke desto mindre er det helt forståeligt, hvis du som hundeejer hellere vil vide dig helt sikker. Der findes forskellige metoder til at forhindre drægtighed eller for at afbryde den. Informer dig grundigt om de forskellige præventionsmetoder og træf aldrig en hurtig beslutning baseret på udgifter eller den praktiske udførelse. Du skal altid sætte din hunds trivsel i første række. For at give dig et overblik over hvilket muligheder der tilbydes, finder du her en beskrivelse af de almindeligste præventionsmetoder, samt deres fordele og ulemper. Disse informationer kan ikke erstatte en samtale med din dyrelæge.
Hormonmetode: Sprøjte eller piller
Hvis du vil forhindre eller afbryde drægtighed ved hjælp af hormoner, er fordelen at hunden ikke behøver at blive opereret og at et svangerskab er muligt på et senere tidspunkt, når hormonbehandlingen afbrydes. For hundeejere, som måske godt kunne tænke sig hvalpe fra deres hund på et tidspunkt, er hormonbehandling en mere attraktiv løsning end kastration.
- Hormonsprøjter: Hormonsprøjten kan sammenlignes med p-piller. Hunhunden får en sprøjte efter løbetiden, som skal gentages igen nøjagtigt efter fem måneder. Denne præventionsmetode er forholdsvis billig. Får hunhunden ikke sprøjten, kan hun blive drægtig igen med det samme. Men den regelmæssige indsprøjtning af hormoner har mange følgevirkninger for hele hunhundens organisme. Mange hunhunde mister en stor del energi, bliver trætte og dvaske og kan også blive overvægtige.
- Anti-hormoner: Hvis hunden får en anti-hormon pille svarer det til en fortrydelsespille. Hvis der allerede er sket en befrugtning, skal man forhindre at sædcellen når frem og sætter sig fast i livmoderen. Den virker indtil den 45. dag efter paringen og sørger i 90 procent af tilfældene for, at svangerskabet afbrydes indenfor en uge. Men for de sidste 5-10 procent er der risiko for at det enkelte foster i livmoderen overlever – nogle gange meget beskadiget. Prisen på pillerne er også forholdsvist dyre og bør kun anvendes i nødstilfælde.
Andre hormonbaserede metoder:
- Et alternativ til hormonsprøjten er østrogen-behandling. Den er ligeså sikker og billig, men kan medføre sårdannelse i livmoderen. De mulige skader på knoglemarven kan være livstruende, hvis de ikke behandles. Ligeledes kan omsætningen af særlige vævshormoner give risiko for forskellige sygdomme.
Operative indgreb: Sterilisation og kastration
Når der under ingen omstændigheder ønskes hvalpe, kan et kirurgisk indgreb bruges som permanent prævention. En operation under fuld narkose er dog ikke en lille, ubetydelig sag. Du skal vurdere fordelene og ulemperne ved sådant et radikalt indgreb og tale sagen igennem med din dyrelæge, for at finde ud af, om din hunhund overhovedet kan opereres og om det giver mening.
- Sterilisation: Ved en sterilisation bliver æggelederne hos hunhunden skilt ad. Vejen til livmoderen spærres dermed. Selvom denne operation bliver udført under fuld narkose, er det et mindre indgreb end en fuldstændig kastration. En sterilisation indskrænker ikke hunhundens seksuelle cyklus, det vil sige at kønshormonerne stadigvæk vil blive produceret og hunden vil udvise typisk seksuel adfærd. Sterilisering er endegyldigt og ikke kan ændres, når det er foretaget.
- Kastration: En kastration af hunhunden indebærer en fuldstændig fjernelse af æggestokkene gennem en operation. Tilhængere af denne præventionsmetode fremhæver, at hunden derefter er beskyttet mod hormonelt betingede sygdomme. Tumorer, livmoderkræft eller purulent betændelse i livmoderen forhindres med en kastration. Belastende løbetidsfænomener, som udflåd, ulydighed og pseudo-drægtighed, hører også op. Men kastrationen griber ind i hundens seksuelle adfærd. Hun producerer ingen hormoner mere, kommer ikke mere i løbetid og udviser tydelige adfærdsændringer. Kastrerede hunhunde er tit mindre aktive og bliver nogle gange mere aggressive overfor andre hunhunde. Hunden kan også komme til at lide af overvægt efter kastrationen. En kastration, som naturligvis er dyrere pga. operationen og de opfølgende behandlinger, skal altså overvejes grundigt. Man fraråder dette radikale indgreb hos unge, sunde hunhunde.
Hvilke præventionsmetoder findes der for hanhunde?
Også selvom uønskede svangerskaber ikke er et tema hos ejerne af en hanhund, bør man sørge for, at ens elskovslystne hanhund ikke formerer sig hæmningsløst i nabolaget. Prævention kan være fornuftigt, især hvis din hund er „frigænger“ eller meget styret af sine drifter, samt aggressiv.
Hormonel kastration ved hjælp af en chip
Der findes en præventiv hormonmetode, hvor hanhunden gøres ufrugtbar. Denne „kemiske kastration“ sker ved, at hanhunden får placeret en chip under huden, som efter fire til seks uger afleder hormonerne og sætter produktionen af testosteron og sperma ud af kraft i et stykke tid. Chippen skal udskiftes efter seks til tolv måneder. Så snart virkestoffet er opbrugt, er hanhunden igen forplantningsdygtig. Denne hormonelle prævention er især nyttig til seniorhunde, som ikke længere ville kunne klare en narkose eller for hunde, som har en aggressiv adfærd. Med den simulerede kastration kan man teste, om hanhundens adfærd ændrer sig i kraft af den undertrykte seksuelle drift. Negative bivirkninger ved denne metode kan være et øget foderbehov og ændringer i pelsens struktur.
Operativ kastration
I modsætning til en midlertidig hormonbehandling, kan man ikke gå tilbage efter en operativ kastration. Ligesom for hunhunde skal man altså overveje dette skridt meget grundigt. Som regel er det kirurgiske indgreb hos hanhunde mindre end hos hunhunde. Hanhunden skal godt nok også i fuld narkose, men i modsætning til hunhunden, hvor man opererer i bughulen, behøver hanhunden kun et lille snit foran pungen, hvorigennem testiklerne fjernes. Restitutionstiden efter dette indgreb er kun en enkelt dag og dermed også kortere. Fordelene ved en kastration gælder især for adfærdsvanskelige hanhunde. Efter indgrebet bliver de som regel roligere og mere harmoniske og får nemmere ved at være sammen med andre hanhunde. Seksuel adfærd, markeringstrang og aggressivitet aftager eller forsvinder. Derudover beskytter en kastration mod testikelkræft. Fordelene, som en kastration udløser i en hanhunds krop, bør man dog ikke overvurdere. Udover risikoen ved operationen og narkosen, kan kastration føre til en stor sultfornemmelse, tiltagende dvaskhed, samt forandringer i pelsen.
Hvilken præventionsmetode er rigtig for min hund?
Hvis du er kommet frem til, at de naturlige præventionsmetoder ikke er tilstrækkelige for at forhindre svangerskab elle hvis din hund har en forstyrret seksuel adfærd, kan den midlertidige eller permanente prævention sikkert give dig mange fordele. Unødige indgreb i din hunds liv bør aldrig udføres. Derfor skal du informere dig grundigt om, hvorvidt en hormonbehandling eller en operation er nødvendig og fornuftig for din hund. Sammenlign fordele og ulemperne af præventionsmetoderne grundigt og medregn individuelle faktorer, som alder, sundhedstilstand og din hunds væsen. Beslutningen om, hvilken prævention er den rigtige, skal altid træffes ud fra den enkelte hund.
