Det sker som regel ud af det blå: et glasskår der ender oppe i poten, et hvepsesting, eller påkørt af en bil. Hunden er hyler og bløder, og den chokerede ejer spørger sig selv, hvordan man kan hjælpe hunden. Hvordan man kan være bedre rustet til en sådan nødsituation, hvilken førstehjælp du bør kende, og hvad der hører hjemme i nødhjælpskassen, finder du ud af her.
Førstehjælp til hunden

© Jörg Hüttenhölscher / stock.adobe.com
Det kan tage et stykke tid før der en dyrlæge kan nå at være der. Men specielt i ulykkestilfælde er der brug for hurtig hjælp, og derfor er førstehjælp afgørende for, om man bagefter har overstået snitsår, knoglebrud, forgiftning eller overophedning på en god måde. Det gælder både for os mennesker og for hunde. Men hvad bør man kende til hvis man vil sørge for en såret hund? Hvilken førstehjælp kan man yde, og hvilket tilbehør bør hundeejere have lige ved hånden? Så du er bedre forberedt i en nødsituation, opremser vi ti af de mest almindelige skader hos hunde, og vi giver dig tips om, hvordan du optimalt kan være en støtte.
De tre grundregler
Som hundeejer er du ansvarlig for din hunds trivsel. Normalt virker det - det er trods alt os der er vores hund nærmest, køber det bedste hundemad og tager hunden med til dyrlægen. Men en pludselig ulykke rammer normalt selv den mest erfarne ejer helt uforberedt. Hvor var det nu det telefonnummer til dyrlægen var? Og hvordan hulen lægger man den forbinding? Af ren skræk aner vi ikke vores levende råd.
- Bevar roen
Det allervigtigste i en nødsituation er: bevar roen! Det lyder banalt, men først da vil man kunne træffe de rigtige beslutninger. Hvis du er i panik, ville det også påvirke din sårede hund - de ser op til dig som den der ved alt.
- Hav altid dyrlægens telefonnummer ved hånden
På den måde er det ingen sag at kalde efter hurtig hjælp. Gem nummeret på mobilen, læg et kort i førstehjælpskassen i bilen eller hæng en seddel på køleskabet derhjemme. Det vigtigste er, at du i en nødsituation har nummeret lige ved hånden. Hvis du så nøjagtigt som muligt forklarer, hvad der er sket, så kan dyrlægen forberede sig og give dig nyttige tips til transporten.
- Brug en snudesele
Selvom hvert minut tæller: en såret hund bør man nærme sig med forsigtighed! Et såret eller chokeret dyr befinder sig i undtagelsestilstand og reagerer ofte anderledes end forventet. Mange hunde ønsker i første omgang ikke at blive hjulpet, de forsvarer sig eller bider på grund af smerterne. Selvom du kender din hund nok så godt, bør du være forsigtig: nærm dig langsomt og roligt, sørg evt. for at binde den fast, og brug enten bandage eller snudesele til at binde snuden sammen. Så er du sikker på, at din hund ikke løber væk eller sårer dig, mens du undersøger.
Forberedelser til en nødsituation
Jo mere du ved, jo hurtigere og mere effektiv kan du hjælpe din hund. Selv om du kan læse dig frem til mangt og meget om ulykker og adfærd, vil det i en nødsituation ikke være nok kun at kende alle greb. For optimal forberedelse anbefales følgende:
- Find ud af åbningstiderne
Uforudsete ulykker følger ikke dyrlægens åbningstider. Derfor bør du på forhånd vide, hvem du kan kontakte i weekenden eller om natten og hvilket nummer du kan ringe på. Mange dyrlæger har en nødtjeneste. I større byer kan du ringe efter en dyreambulance.
- Øv dig på den sunde hund
Enhver, der aldrig har lagt en forbinding, vil helt sikkert have vanskeligheder i en nødsituation. Når din hund er såret, vil du nok være lidt stresset, og vil næppe have overskud til i ro og mag at læse dig frem til, hvordan man lægger en forbinding på en korrekt måde. Derfor er det en god idé på forhånd at øve de vigtigste håndbevægelser i en stressfri atmosfære på den sunde hund. Hertil hører hvordan man måler feber og puls, hvordan man lægger forbinding og hvordan man vurderer slimhindernes farve.
- Gå til et førstehjælpskursus
Mange dyrlæger, foreninger og dyreværn tilbyder førstehjælpskurser til hunde. Her kan man lære, hvad man skal passe med i hverdagen og lave praktiske øvelser under kyndig vejledning. Det koster omkring 1500 kroner.
Hvad bør førstehjælpskassen indeholde?
Den bedste viden hjælper ikke, hvis det nødvendige udstyr mangler. En velassorteret førstehjælpskasse og måske en mindre en til undervejs er derfor af enorm betydning. Du bør have følgende materialer til rådighed:
Førstehjælpskasse til derhjemme
Forbinding:
- gaze (6 og 10 cm)
- elastikforbinding (6 og 10 cm)
- selvhæftende bandager
- bomuldsvat
- steril kompresforbinding
Sakse:
- forbindingssaks
- stump lille saks (fx til fjernelse af pels fra sår)
Medicin:
- desinfektionsspray eller -salve
- salve mod insektbid
- steril saltopløsning (enkeltampuller)
- trækultabletter
- vaseline (fx til smøring af febertermometeret eller ballerne)
Plaster
Pincet
Kulde/varme-poser
Termometer
Lommelygte (ikke for kraftig)
Nødhjælpstæppe
Engangshandsker
Engangssprøjter
Engangsskrabere
Tungespatler / træpind
Førstehjælpskasse til undervejs
- forbinding (bandage, elastikforbinding, bomuldsvat og steril kompresforbinding)
- saks
- desinfektionsspray
- pincet
Selvfølgelig kan det ske, at du ikke har førstehjælpskassen med overalt, for eksempel hvis du kun lige kort er ved at lufte din hund. Her kan enkle dagligdagsgenstande også være velegnede, for eksempel en T-shirt til at rense såret eller lægge en forbinding med, ledningsvand fra nærmeste nabo for at skylle såret, eller en tyk avis, så du kan lave en foreløbig benskinne. Jo mere du ved hvad du skal gøre, jo mere kreativ kan du være i, hvordan du kan opnå det samme med enkle midler.
De 10 mest almindelige nødsituationer hos hunde og den tilhørende førstehjælp
- Skader af enhver art (f.eks. balle- eller poteskader, bidesår)
Lette hudskader oplever vel alle hundeejere, og de heler normalt af sig selv. Men hvis såret er meget snavset, meget dybt eller bløder stærkt, er der brug for hurtig hjælp. Blødningen skal stoppes straks, og såret skal beskyttes mod infektion.
- Stop blødningen: hvis hunden bløder stærkt skal du først stoppe blødningen. I en akut nødsituation kan du forsøge at stoppe blødningen ved at trykke på arterien med en af dine fingre. Tryk med en ren klud (om nødvendigt med en T-Shirt) på det blødende sår og hold om muligt det sårede område over hjertehøjde. En ikke-absorberende trykforbinding hjælper med at holde blødningen under kontrol, indtil dyrlægen kan komme til undsætning.
- Rens såret: hvis såret er meget snavset, skal du forsigtigt fjerne snavs og fremmedlegemer fra overfladen. Derudover kan du skylle såret med vand fra hanen (helst lunken) og dub med en ren klud eller en T-shirt - gnid aldrig i såret! Hvis du har noget desinficerende til rådighed, bør du bruge det og tør derefter forsigtigt.
- Læg en forbinding: hjælper med at stoppe blødningen, beskytter såret, og sørg evt. for, at hunden ikke kan komme til det skadede område eller bevæge det. Læg først en steril kompresforbinding på såroverfladen. Hvis der er skader på balle eller pote, for eksempel på grund af et glasskår, bør mellemrummene polstres med vat. Læg en forbinding i passende størrelse omkring såret og fikser det med tape eller plaster. Hvis du har noget selvhæftende forbinding ved hånden, kan du også bruge det til at fastsætte det yderste af forbindingen. Det er vigtigt, at der er tale om en trykforbinding, men ikke så hårdt, at det begrænser din hunds blodcirkulation. Din finger skal stadig passe ind det sidste af forbindingen!
Generelt bør alle skader efterfølgende undersøges af en dyrlæge. Visse skader kan man stort ikke se, men efterlader alvorlige indre skader, og kræver behandling.
- Knoglebrud
Hvis din hund har haft en ulykke, er blevet påkørt eller er faldet, og hvis den bagefter har påfaldende bevægelser, kan der være tale om knoglebrud. Det skal behandles hurtigst muligt af en dyrlæge, fordi forkerte bevægelser eller for stor belastning kan føre til, at der opstår problemer i helingsprocessen. Hvis du har mistanke om, at din hund har brækket et ben, bør du derfor holde din hund stille.
- Lægge benskinne: for at stabilisere det berørte lem kan du lægge en midlertidig benskinne, indtil det er blevet behandlet af dyrlægen. Her skal du polstre lemmet med rund hånd, og læg derefter en forbinding. Til stabilisering kan du bruge en træpind eller endda en tyk avis og fikser det på langs med resten af forbindingen.
- Åbent knoglebrud: hvis der er tale om et åbent brud, hvor knoglen er synlig, må du ikke lægge en skinne. Her skal du forsigtigt dække såret og stop om nødvendigt blødningen. Hold din hund rolig og sørg for, at der så hurtigt som muligt bliver taget hånd om det af en dyrlæge.
- Insektbid (fx hvepsestik)
Når hunden udforsker eng og mark, kan det ske i et splitsekund: en hveps føler sig truet og stikker. Selvom du ikke holder øje med din hunde hele tiden - senest når din hund pludselig hyler op eller løber rastløs rundt, indser du, at han må have haft et møde med noget ubehageligt. Undersøg din hund for insektbid - især tæer, næse og ekstremiteter er populære områder. Efter et hvepsestik svulmer det berørte område hurtigt op og vil være tydeligt rødt. Den bedste måde at give lindring din hund er at afkøle området med et køligt, vådt håndklæde, et køleelement fra fryseren, koldt vand fra havens slange eller noget kølegel. Efter ca. 10 minutter bør hævelsen og smerten aftage.
- Hvornår skal dyrlægen ind i billedet? Som regel forsvinder rødme, hævelse og smerte hurtigt efter et insektbid. Men hvis du bemærker væsentlige ændringer i din hund, såsom udslæt, hævede øjenlåg og læber, meget savl, ekstrem energiforladthed, eller anstrengt vejrtrækning, skal du straks til dyrlæge. Det er presserende, fordi en allergisk reaktion på hvepsegiften kan have livstruende konsekvenser.
- Flåtbid
Hunde er et populært bytte for flåter (kaldes fejlagtigt ofte tæger i daglig tale), derfor er den slags souvenir efter en tur i naturen ikke ualmindeligt. Jo tidligere flåten opdages og fjernes, desto mindre problematisk bliver det. Hvis en flåt ikke opdages, eller hunden selv forsøger at fjerne flåten, kan det føre til alvorlig betændelse. Det er særligt farligt, hvis tægen overfører livstruende sygdomme såsom borreliose (også kaldet lyme's disease) eller babesiose.
- Forebyggende tiltag: hvis du bor i højrisikoområder, kan det være en fordel at vaccinere din hund mod de to sygdomme. Spørg din dyrlæge om råd, så du kan afveje fordele og bivirkninger for vaccination. Der findes også specielle spray eller tinkturer, samt antiseptiske kraver, der kan medvirke til at mindske risikoen for flåtbid.
- Undersøg din hund for flåter: efter en tur i det fri, især i skov og eng, bør du undersøge din hund grundigt. Hvis du er ude hele dagen, kan det være nyttigt at tage et kig på din hund hver time: flåter bider ikke deres offer med det samme, men vandrer hen til et sted de kan lide (varmt og fugtigt). Mens de stadig er i det øverste pelslag er de lette at se og kan nemt fjernes med en klud. Flåter, der allerede har bidt, findes særlig tit på hovedet, ørerne, halsen, mellem tæerne, på maven eller på indersiden af lårene.
- Flåtfjernelse: hvis du har opdaget en flåt på din hund, bør du fjerne den så hurtigt som muligt. Forsøg aldrig at fjerne flåten med fingrene! Flåten skal nemlig trækkes helt ud af huden, og det gøres bedst med en tægetang, et tægekort eller en pincet. Tag fat i flåten så tæt på huden som muligt - uden at dreje eller klemme den - og træk den helt ud.
- Symptomer på infektion: hvis et flåtbid udvikler en ringformet rødme, kan det være et tegn på betændelse, som f.eks. de farlige borrelia-bakterier. Feber, sløvhed, spisevægring eller hævede lymfeknuder kan også være symptomer på borreliose, som også kan forekomme uger eller måneder efter et flåtbid. Kontakt straks din dyrlæge, hvis du har bemærket nogen af de ovennævnte tegn.
- Hedeslag / solstik
Om sommeren bliver en parkeret bil op til 60 til 70 grader Celsius varm i den bagende sol - hvis hunden "bare lige" skal vente i bilen, indtil dens ejer kommer tilbage fra supermarkedet, kan det få alvorlige konsekvenser - selv om der kun er tale om et par minutter. Efterlad aldrig din hund alene i bilen - heller ikke selvom du parkerer i skyggen eller åbner vinduet!
- Forskel mellem hedeslag og solstik: et hedeslag betyder, at hele hundens krop er overophedet på grund af for høje omgivelsestemperaturer, mens et solstik opstår ved direkte sollys på hundens hoved. Overophedning af hoved og hals-området kan føre til, at blodforsyningen til hjernen forstyrres (hævelse og væskeophobning), og kan føre til hjerneblødning. Ved solstik kan udendørstemperaturen være ganske behagelig, her er det nok med direkte sollys på hovedet - hunden behøver ikke engang at være udenfor. Selv hvis I kører i en bil med klimaanlæg og hunden ligger udsat for sollys i lang tid på bagsædet, kan det være ganske farligt.
- Symptomer på overophedning: i modsætning til mennesker kan hunde ikke svede, de køler sig selv ved at halse. Hvis de halser kraftigt, trækker vejret hurtigt og overfladisk, eller måske endda har en tumlende gang, så er det ganske sandsynligt, at de har solstik eller hedeslag. Hvis du bemærker forhøjet puls, balanceforstyrrelser eller kramper, skal du handle hurtigt. Lad ikke din hunds følte kropstemperatur narre dig - ved solstik er kropstemperaturen ofte stadig ret normal, mens hjernen allerede er overophedet.
- Førstehjælp: både solstik og hedeslag kan være fatalt. Allerede ved den første mistanke bør du derfor lade din hund undersøges af en dyrlæge. Sørg for, at vedkommende får hurtigst muligt besked og sørg for følgende:
- Flyt straks hunden i skyggen, et køligt og godt ventileret sted (brug evt en håndvifte eller lignende)
- Tilbyd noget vand
- Køl poter og pels med våde håndklæder og skift dem igen og igen (vigtigt: du må aldrig begynde i nærheden af hjertet endsige hælde en spand koldt vand på hunden - det kan give et fatalt kuldechok)
- Krampeanfald
Hvis hunden pludselig har kramper kan det være tegn på alvorlig sygdom. Hvis din hund har et anfald, bør du altid besøge en dyrlæge for at komme frem til den nøjagtige årsag. Desværre kan du under et epileptisk anfald ikke gøre så meget for din hund. Du skal vente på, at anfaldet - som normalt aftager efter et par minutter - og så få din hund til dyrlægen. Det, du kan gøre, er at forsøge at sørge for, at hunden ikke gør skade på sig selv, altså forhindre, at rammer ind i borde, skabe eller hårde kanter. Vær dog meget forsigtig: hunde kan under et anfald ofte reagere anderledes end normalt og kan finde på at lange ud efter dig.
- Forgiftning eller slugt genstand
At sluge en skarp genstand eller endda gift er et mareridt, ikke kun for unge forældre, men også for mange hundeejere. Specielt derhjemme, men også undervejs, lurer der mange forgiftningsmuligheder: medicin, rengøringsmidler, cigaretter, giftige planter eller det, som er giftigt for hunde, såsom chokolade, druer, rosiner, hvidløg og løg. Hold derfor alle farlige genstande og medicin uden for hundens rækkevidde. Piller eller skarpe små genstande bør ikke ligge så din hund kan nå dem. Hvis din hund, på trods af alle forholdsregler, har slugt et fremmedlegeme eller et giftigt stof, skal du hurtigst muligt kontakte dyrlægen eller dyreambulancen. Jo hurtigere du handler, desto større er chancerne for, at din hund kan komme sig bagefter.
- Symptomer på forgiftning: det kan ske, at din hund sluger noget farligt mens du er lidt uopmærksom. Du vil opdage en potentiel forgiftning ved følgende symptomer: opkast, diarré, overdreven mængde savl, apati, rastløshed, vejrtrækningsbesvær eller krampeanfald.
- Førstehjælpsfejl: i modsætning til førstehjælpen ved sår eller knoglebrud bør du ikke ved mistanke om forgiftning anbringe snudesele på din hund, fordi hunden kan blive kvalt hvis den kaster op. Prøv heller ikke selv at få din hund til at kaste op. Kun dyrlægen kan få din hund til at kaste op eller fjerne et fremmedlegeme på en forsvarlig måde.
- Førstehjælp: hvis din hund allerede er bevidstløs, læg den i stabilt sideleje og træk forsigtigt tungen ud af den åbne mund, så evt opkast har lettere ved at komme ud af munden. Få den til en dyrlæge så hurtigt som muligt eller ring efter dyreambulancen! Ved forgiftning kan du også give din hund kultabletter som forebyggende behandling. Aktivt kul, som du altid bør have i din førstehjælpskasse, binder de giftige stoffer i kroppen og forhindrer giften i at komme ud i blodbanerne. Det kan også være nyttigt at tage en prøve af giften eller opkastet med til dyrlægen.
- Næseblod
Selv hunde har næseblod - normalt er årsagen, ligesom hos os mennesker, harmløs. Hvis man derimod har næseblod ret tit, eller der er et akut tilfælde med meget stærk og langvarig blødning, er det sandsynligvis tegn på en alvorlig sygdom. I det tilfælde bør du absolut besøge en dyrlæge for at finde den nøjagtige årsag, så det kan behandles.
- Nødhjælp: hvis din hund er meget rastløs, berolig den og undgå al slags ophidselse. Det vil kun forhøje blodtrykket endnu mere, og i værste fald øge blødningen. Vask hundens næse med rent vand og tør forsigtigt efter med en klud. Hvis blødningen skyldes en ekstern skade, bør du forsøge at tage dig af det for at stoppe blødningen. Hvis det er muligt, bør du holde en klud eller en kompresforbinding på såret og køl hundens næse (f.eks. med en kold, fugtig klud, isterninger i et håndklæde, eller med en kølepakke fra fryseskabet).
- Mavedrejning
Der findes stort set ikke en nødsituation, der er så lumsk som den frygtede mavedrejning. En helt igennem sund hund kan pludselig og uventet vise tegn på mavedrejning, hvis den tumler rundt efter at være færdig med at spise. Særligt truede er racer med stor brystkasse, for eksempel Grand Danois, Schæferhund, Boxer, Chow Chow, Doberman eller Molosser. Risikoen for mavedrejning stiger med alderen.
- Symptomer på mavedrejning:
- stærkt oppustet mave
- rastløshed (hunden løber frem og tilbage, veksler mellem at ligge, stå og gå, og ser ud som om den ikke helt hvad den skal gøre af sig selv)
- krum ryg
- meget savl
- forsøger uden held at kaste op
- apati
- hjertesvigt og kredsløbsforstyrrelser
- Omgående til dyrlægen: hvis du bemærker nogen af de ovennævnte symptomer, skal du straks tage den til dyrlægen. Jo hurtigere din hund behandles, jo større er dens chancer for overlevelse. Desværre er der ingen førstehjælp der nytter ved mavedrejning.
- Forebyggelse: følgende to regler kan dog mindske risikoen for den farlige mavedrejning: 1. tilpas din hunds portioner, og server ikke mere end hvad der passer til dens ernæringsbehov. Hvis din hund har brug for en stor mængde mad, kan det være nyttigt at sprede den daglige mængde over to til tre mindre måltider. 2. Lad din hund hvile efter at have spist og undgå, at den tumler rundt den første time efter måltidet!
- Åndedræts- og hjertestop
Heldigvis er ulykker med åndedrætsstop eller hjertestop sjældne, men når de sker, er der akut livsfare. Det er derfor endnu vigtigere at være forberedt på denne nødsituation for at kunne den nødvendige nødhjælp.
- Årsager: årsagerne til åndedrætsbesvær eller pludseligt hjertestop er mangfoldige. For eksempel kan en allergisk reaktion på et insektbid, en røgforgiftning eller ulykker med kraniet, brystkasse eller hjerneskade føre til akut åndedrætsbesvær til åndedrætsstop. Et hjertestop kan være forårsaget af alt fra en strømulykke over mavedrejning eller et chok, og til akut iltmangel.
- Kend din sunde hunds normalværdier: hvis din hund pludselig viser tegn på åndedrætsbesvær eller kredsløbssvigt, skal du først kontrollere vejrtrækning, puls og hjertefrekvens. Det er derfor vigtigt at kende din hunds normalværdier for at kunne bedømme, om kredsløb eller vejrtrækning er påvirket. Det er derfor tilrådeligt at kontrollere puls, åndedræt og slimhinder i en sund hund og skrive det ned, så du har noget at sammenligne med i en nødsituation. Så ved du hvad der er "normalt" og hvad der ikke er.
- Puls: din hunds normale puls skal være stærk og tydeligt at mærke (på lårets inderside). I gennemsnit ligger den normale pulsfrekvens mellem 80 og 120 slag per minut. Men afhængigt af alder, race, højde eller aktivitetsniveau kan pulsen variere meget. Kontroller derfor både hvilepuls, og puls efter anstrengelse, og husk værdierne, så du kan sammenligne i en nødsituation.
- Vejrtrækning: i lighed med pulsen varierer åndedrættet hos hunde betydeligt. Afhængigt af hundens størrelse er 10 til 40 vejrtrækninger pr. minut normale. For at vurdere, skal du observere din hunds brystkasse, ribbensbuen og maven, og lyt efter atypiske vejrtrækningslyde eller hoste. Hvis din hund halser, er det ikke det samme som åndedræt, og bør derfor ikke medregnes.
- Slimhinde: et klart tegn på åndedræts- eller kredsløbsproblemer er en ændring i slimhindefarve. For at vurdere, om der er sket en ændring, skal du vide, hvordan din hunds slimhindefarve er normalt. Som regel er slimhinden lyserød, fugtig, glat og skinnende på ikke-pigmenterede områder (tandkød). En blålig / lilla farve tyder på iltmangel, kredsløbsproblemer eller hjertesygdomme. Hvis din hund har tabt meget blod eller er i chok vil slimhinderne være hvidblege. Ved smitsomme sygdomme, hedeslag eller andre sygdomme bliver slimhinderne røde til mørkerøde.
- Symptomer på akutte vejrtræknings- eller kredsløbsbesvær:
- Kraftige bryst- og mavebevægelser
- Usædvanlige åndedrætslyde
- Udmattet vejrtrækning med åben mund
- Åndedræts- og pulsfrekvens forstyrret (stærk afvigelse fra normalværdier)
- Ændring i slimhindefarve
- Bevidstløshed (ingen øre-, øje- eller hale-reaktion, pupiller eller øjenlåg har ingen refleks)
- Manglende puls
- Førstehjælp ved åndedrætsbesvær eller -stop: hvis du kan se eller føle, at der kun er svag eller ingen vejrtrækning, skal du straks kontakte lægen. Jo hurtigere din hund modtager lægehjælp, desto bedre er overlevelseschancerne.
Læg din hund på højre side og stræk hovedet lidt bagud, så næse og ryg danner en lige linje. Træk forsigtigt tungen ud og kontroller munden og halsen for at se om luftvejene er frie (fjern om nødvendigt opkast). Det at trække tungen ud og et kort, stærkt pres på brystet er ofte nok til at udløse en vejrtrækningsrefleks.
Hvis denne refleks ikke opstår og din hund ikke trækker vejret, selvom der er frie luftveje, skal du udføre det der svarer til mund-til-mund-metoden: skub tungen ind i munden, luk den og læg om muligt en klud over næsen. Indblæs derefter ind i næsen 5 til 10 gange (brystet skal løfte sig) og afvent og se, om der opstår spontan vejrtrækning. Hvis ikke, gentag proceduren og øg til ca. 20 indblæs pr. minut. Hold først op med at lave mund-til-næse når din hund trækker vejret igen, eller hvis en dyrlæge kan overtage - eller hvis vejrtrækning ikke af sig selv er startet efter ca. 10 minutter. - Førstehjælp ved hjertestop: hvis din hund hverken ånder eller har nogen puls, skal den genoplives. En genoplivning foretages som hos mennesker ved at skifte mellem mund-til-"mund" og hjertemassage.
Læg din hund i den rigtige position, træk den venstre forben lidt frem og tryk 10 gange på brystkassen, lige bag den venstre albue med flad hånd (trykstyrken bør tilpasses til hundens størrelse og kropsbygning). Udfør mund-til-næse med to indblæsninger, og vent og se, om puls og åndedræt starter igen. Hvis ikke, fortsæt genoplivningen med femten tryk og to indblæsninger.
Stop genoplivningen, hvis du føler en puls eller hvis en dyrlæge kan overtage. Hvis ingen dyrlæge er til stede efter ca. 15 minutter, og du med din genoplivning ikke har været i stand til at starte hverken vejrtrækning eller puls, kan du ikke længere forhindre din hunds død.
Konklusion: førstehjælp redder hundeliv
Især i tilfælde af akut livsfare som følge af åndedræts- eller hjertestop kan førstehjælp være afgørende, og redde hundens liv. Men selv med mindre skader, knoglebrud, et flåtbid eller overophedning har den indledende pleje en stor indvirkning på, hvordan din hund kommer sig. Der er selvfølgelig ulykker, hvor al førstehjælp mislykkes, og dyrlægen kun kan erklære hunden død. I sådan et trist tilfælde bør du ikke bebrejde dig selv.
Viden om og den praktiske udførelse af førstehjælp er også til for at give dig en fornemmelse af, at du står din hund bi på optimal vis, og at du kan trøste dig med, at du har gjort alt, hvad gøres kunne. Hvis du deltager i et førstehjælpskurs, og lærer hvordan man lægger en forbinding, hvordan man måler temperaturen og hvordan man lægger i sideleje, er det en fordel for enhver hundeejer.
Vi ønsker dig og din hund det bedste!
Når hundens løbetid kommer
Coronavirus hos hunde
De vigtigste vaccinationer til din hund og hvalp
Vaccinationer beskytter din hunds liv mod dødelige smitsomme sygdomme, det er der ingen tvivl om. Men hvilke vaccinationer bør din hund absolut have? Hvad ligger der bag hvalpens grundlæggende immunisering, og hvor ofte skal vacciner genopfriskes for at beskytte hundens liv?