Coronavirus hos hunde This article is verified by a vet

Coronavirus hos hunde

Coronavirus hos hunde

Mange hundeejere spekulerer i øjeblikket på, om hunde kan blive smittet med Coronavirus (SARS-CoV-2) og overføre virussen. Dette udelukker eksperterne dog, og dermed udelukker de også, på baggrund af den aktuelle viden, at luftvejssygdommen Covid-19 kan komme i udbrud hos hunde!

Er Covid-19 farlig for min hund?

26.06.2020 (opdatering): I mellemtiden har der verden over vist sig tilfælde, hvor hunde har fået påvist Coronavirus. Den 20. juni 2020 udsendte Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse, der beskrev, at Fødevarestyrelsen havde testet en dansk hund positiv for Coronavirus. Det drejer sig om hunden til en familie, der ejer en minkfarm i Nordjylland. Flere mink er også testet positive.

Skal man som hundeejer være bekymret?

De smittede hunde man kender til har hidtil været isolerede tilfælde. Første undersøgelser antyder, at hunde vel kan blive inficeret med SARS-CoV-2-virus, men de er ikke særlig modtagelige overfor den. De fleste smittes af deres ejere, som de naturligvis er i tæt kontakt med.

Desværre er der stadig ingen pålidelige oplysninger om, hvorvidt de inficerede hunde rent faktisk har udviklet Covid-19, eller om de kun bærer virussen. Man kan heller ikke med sikkerhed sige, om de får andre sygdomstegn af en sådan infektion. Indtil videre er der altså ingen videnskabelige beviser for, om hunde også kan overføre virussen til mennesker & andre hunde, eller ej.

For hundeejere gælder derfor stadig følgende: sørg for at følge alle grundlæggende hygiejneråd, også når det gælder kæledyr. Vask dine hænder regelmæssigt, host eller nys i dit ærme og rengør overfladerne i din lejlighed med jævne mellemrum. Prøv også at undgå særlig tæt kontakt med din hund, og lad ikke dit dyr slikke dig. På denne måde mindsker du risikoen for dig selv og dit dyr mest muligt.

Anbefalinger om korrekt håndtering af kæledyr i forbindelse med Corona-pandemien finder du i teksten nedenfor, og fremgår i øvrigt overordnet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

31.03.2020: Sygdommen Covid-19 skyldes hos mennesker SARS-CoV-2, og har sin oprindelse i Kina. Der holdes fra myndigheder i hele Europa nøje øje med den aktuelle situation, og de offentliggør alt om den nyeste viden, også hvad angår dyrenes sundhed. Det antages på nuværende tidspunkt i videnskabskredse, at Coronavirus blev overført til mennesker af flagermus, skældyr eller slanger.

I Hong Kong er der allerede blevet påvist Coronavirus på næse og mund hos to hunde, som ellers var symptomfri. Eksperterne antager imidlertid, at Coronavirus kunne påvises fordi at hundene havde tæt fysisk kontakt med deres hundeejere, som var syge. Hos begge hunde blev der heller ikke målt nogen forøget mængde af antistoffer, hvilket er det endelige bevis for, at man er smittet. Forskerne udelukker derfor, at hunde kan udvikle Covid-19.

Hvis din hund har influenzalignende symptomer, kan man benytte de testmetoder, som benyttes til mennesker, for at finde ud af, om din hund er smittet med Coronavirus. For nyligt blev det bekræftet, at en belgisk kat testede positiv for Coronavirus. Det er dog et isoleret tilfælde, og derfor holder eksperter fortsat fast i, at overførsel af den nye Coronavirus fra mennesker til kæledyr er en ekstrem undtagelse.

Bør jeg være bange for at lukke min hund ud?

Hunde og andre ikke-eksotiske dyr spiller ingen rolle i spredningen af den nye Coronavirus, og derfor kan de fortsat uden betænkeligheder lukkes ud i den friske luft. På trods af den aktuelle Corona-krise er dette endda meget vigtigt for vores hundes helbred, da meget motion og frisk luft styrker immunforsvaret og reducerer stress.

Hvilke forholdsregler skal jeg tage, når jeg går tur med hunden?

Når man er ude at gå tur er det en god idé at være opmærksom på hundens adfærd, uanset om der er en Corona-pandemi eller ej. Inden man får set sig om, kan din hund få fat i noget giftigt eller noget med skarpe kanter. Andre hundes afføring kan også overføre patogener såsom parasitter, vira og bakterier, og derfor bør man altid samle sin egen hunds afføring op.

De nuværende anbefalinger med at holde afstand gør, at det er fornuftigt, at man maksimalt er to personer, når man er ude at gå tur med hunden. Hvis du møder andre hundeejere skal du holde afstand på mindst 2 meter. Det er ikke nødvendigt at desinficere hundens poter efter at have gået en tur. Det kan udtørre huden helt, og dermed føre til hudproblemer hos din hund.

Hvad sker der med min hund, hvis jeg skal sættes i karantæne?

Da overførsel af Coronavirus til andre mennesker gennem tæt fysisk kontakt med hunde ikke helt kan udelukkes, anbefales det at bede nære bekendte, uden for risikogrupperne (ældre og syge) om hjælp, når hundene skal luftes. Hvis du har en have, kan du naturligvis bruge den til at lade din tisse og komme af med sin afføring der. Hvis du ikke finder nogen blandt dine bekendte som kan hjælpe, kan du prøve at finde en hundepension eller en hundepasser.

Kort sagt: vi kan fortsætte med at tage vores hunde ud i den friske luft, så længe vi ikke er i karantæne. Da vi næsten udelukkende smittes med den nye type Coronavirus gennem kontakt med smittede mennesker, er det hverken nødvendigt eller godt at desinficere hundens poter eller undlade at gå tur med hunden. Ifølge eksperterne er det meget usandsynligt, at hunde bliver syge af Covid-19. Andre Coronavira spiller imidlertid en vigtig rolle i hundens sundhed:

Smitte, egenskaber og sygdomsbegivenheder af Canin Coronavirus

Coronavira forekommer hos et stort antal pattedyr. Ud over hunde, kan katte (FEVC og FIPV), svin, kvæg samt mennesker også få coronavirus. Hos hunde fører dog ikke enhver infektion til sygdomstegn. Voksne hunde med et stærkt immunforsvar viser ofte ingen tegn, men de kan stadig smitte immunsvækkede hunde (f.eks. hvalpe) via. direkte og indirekte kontakt:

Viruspartiklerne i Canin Coronavirus (CCoV) absorberes gennem munden eller næsen, og føres efterfølgende ind i mave-tarm-kanalen via. spiserøret. Smittekilder kan omfatte drikkevand kontamineret med afføring, genstande (f.eks. hundelegetøj) samt gennem direkte kontakt med smittebærende hundeafføring. Viruspartiklerne formerer sig i maveslimhinden, samt i tyndtarmen, og kan føre til massive skader på grund af betændelsestilstanden. Resultatet er en reduceret optagelseskapacitet af væske og næringsstoffer fra næringen, og det kan være livstruende, især hos hvalpe, der ikke har så store energidepoter. De nyligt dannede viruspartikler udskilles via afføring i op til to uger efter de første symptomer viser sig, og det er derfor, man specielt i dette tidsrum skal være ekstra grundig og varsom med hygiejnen.

Coronavirus hos hunde: hvilke symptomer viser sig?

Hunde reagerer forskelligt på smitte med Canin Coronavirus afhængigt af immunforsvarets tilstand. For eksempel udviser hvalpe eller andre syge hunde (f.eks. med parvovirus) sværere forløb end voksne hunde med et styrket immunforsvar. Følgende tegn på mave-tarm-besvær kan forekomme hos hunde, der lider af Coronavirus:

  • Generelle symptomer såsom træthed, svaghed og appetitløshed, muligvis feber
  • Ofte vandig diarré, nogle gange blodig eller slimet, samt opkast
  • Alvorligt vandtab (dehydrering) og udsving i elektrolytbalancen kan forårsage problemer med kredsløbet eller hjerterytmen
  • Hunde der får immunhæmmende medicin kan dø af infektionsfølgerne

Hvis en hund allerede har udviklet Canin Coronavirus, kan det desværre ikke udelukkes, at sygdommen opstår igen.

Hvordan diagnosticeres coronavirus hos hunde?

Mave-tarm-besvær hos hunde kan være forårsaget af en række forskellige sygdomme. Dyrlægen kommer til at spørge ind til symptomerne (anamnese) og vedkommende laver en klinisk generel undersøgelse, hvor blandt andet mundslimhinden, vandbalancen, hjerte- og åndedrætsfrekvensen og den indre kropstemperatur undersøges, samtidig med, at der undersøges for vaccinationsstatus, opretholdelse og fodringsvaner og ormeprofylakse.

Hvis hundens kredsløb påvirkes så hårdt af væske- og elektrolyttabet, at yderligere undersøgelse er nødvendig, skal kredsløbet først stabiliseres ved hjælp af væske- og elektrolytbehandling. Først da kan smitte med Coronavirus bekræftes ved en tage en blod- eller afføringsprøve hos hunden:

  • Som regel finder man virus direkte ved hjælp af et elektronmikroskop eller RT-PCR (Real Time Polymerase-kædeaktion)
  • Man finder virus sjældent indirekte, hvor man måler koncentrationen af de antistoffer (beskyttende proteiner i immunforsvaret), der dannes

Ud over disse undersøgelser, anbefales det også at undersøge afføringen for eventuelle parasitter.

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Diarré bør ikke undervurderes, især ikke når det gælder hvalpe, fordi de hurtigt ender i livstruende situationer på grund af deres lave energidepoter. Behandling fokuserer derfor på støttende tiltag, der mindsker diarré og stabiliserer hundens kredsløb:

  • Væske- og elektrolytbehandling ved intravenøs infusion eller gennem indsprøjtning under huden
  • Ingen servering af foder (højst to dage)
  • Undgå sekundære bakterieinfektioner: antibiotika
  • Bekæmp virusinfektionen med antivirale midler
  • Hvis temperaturen er for lav, kan hunde opvarmes med varmepuder eller varmetæpper (undgå overophedning)
  • Efter behandlingen skal der serveres skånekost i flere dage - f.eks. er kogt ris (uparfumeret) med kogt kylling velegnet
  • Undgå stress

Hvad er prognosen?

Prognosen for en sygdom forårsaget af coronavirus hos hunde er stærkt afhængig af immunforsvarets status. Hvalpe og hunde, der allerede lider af parvovirus eller hundesyge har derfor en dårligere chance for at komme sig end hunde med stærkt immunforsvar. Tidlig diagnose og effektiv behandling er vigtige for at holde væske- og elektrolyttab på et minimum.

Hvordan kan man forhindre smitte af coronavirus hos hunde?

Det er muligt at beskytte hunde mod smitte af Canin Coronavirus (CCoV) ved hjælp af en vaccine. Denne vaccine er kontroversiel og hører end ikke til ikke-kernevaccinerne. Ikke desto mindre skal hunde vaccineres mod infektionssygdomme som parvovirus, hundesyge og leptospirose i henhold til de vedtagne normer blandt de danske dyrlæger. Formålet med disse vaccinationer er på den ene side målrettet infektionsprofylakse overfor det respektive patogen og på den anden side for at undgå efterfølgende immunsuppression. Vaccinerede hunde er således indirekte beskyttet mod alvorlige følgesymptomer hvis de bliver smittet med Canin Coronavirus.

Derudover anbefales følgende hygiejneforanstaltninger for at undgå infektionssygdomme:

  • Rengør din hunds foderskål og steder hvor der besørges, samt hundelegetøj og overflader, ved hjælp af virusspecifikke desinfektionsmidler
  • Regelmæssigt skift af drikkevand
  • Inficerede hunde skal sættes i karantæne i mindst to uger
  • Opsamling og bortskaffelse af afføring i lukkede beholdere

Gå på opdagelse i vores udvalg af rengøringsprodukter!


Franziska G., Dyrlæge
Profilbild von Tierärztin Franziska Gütgeman mit Hund

Jeg gennemførte en omfattende uddannelse som dyrlæge på Justus Liebig Universitet i Giessen, Tyskland, og kunne der samle erfaring indenfor en lang række områder i veterinærmedicin, såsom smådyr, store dyr, krybdyr og andre eksotiske dyr, samt farmakologi, patologi og fødevarehygiejne. Siden da har jeg ikke kun arbejdet som veterinærforfatter, men også på min videnskabeligt baserede afhandling. Mit mål er bedre at beskytte dyr mod sygeliggørende bakterielle patogener i fremtiden. Udover min veterinære viden deler jeg også mine egne erfaringer som lykkelig hundeejer og kan derfor forstå og afklare frygt og problemer, samt andre vigtige spørgsmål om dyresundhed.


Vores mest hjælpsomme artikler
9 min

Når hundens løbetid kommer

Også selvom tævens løbetid er en helt naturlig proces – så giver hundens mærkværdige opførsel, pletter på tæpperne og angst for uønskede svangerskaber hundeejere mange bekymringer. Her er alt, hvad du har brug for at vide om din tæves løbetid og hvordan i sammen klarer den uden stress.
9 min

De vigtigste vaccinationer til din hund og hvalp

Vaccinationer beskytter din hunds liv mod dødelige smitsomme sygdomme, det er der ingen tvivl om. Men hvilke vaccinationer bør din hund absolut have? Hvad ligger der bag hvalpens grundlæggende immunisering, og hvor ofte skal vacciner genopfriskes for at beskytte hundens liv?

10 min

Coronavirus hos hunde

Mange hundeejere spekulerer i øjeblikket på, om hunde kan blive smittet med Coronavirus (SARS-CoV-2) og overføre virussen. Dette udelukker eksperterne dog, og dermed udelukker de også, på baggrund af den aktuelle viden, at luftvejssygdommen Covid-19 kan komme i udbrud hos hunde!