Bakterielle sygdomme hos hunde

De er små og overalt: bakterier! De lurer udenfor i naturen, i skoven, på hundens eng og i markerne. Mange af dem er helt harmløse, men nogle bakterier kan føre til alvorlige sygdomme hos hunde. Her er fem kendte bakterielle infektioner, og deres behandlingsmuligheder.

Bakterier spiller en vigtig rolle i hundens krop. I tarmene giver de en sund og fordøjelsesfremmende tarmflora, og på huden danner de den vigtige hudflora. Desværre er ikke alle bakterier så harmløse og nyttige. Nogle er endda ekstremt farlige - for vores hunde såvel som for os mennesker. For eksempel er leptospirose en såkaldt zoonose, der kan overføres fra dyr til mennesker og omvendt. Her nedenfor detaljer om symptomer, behandling og forebyggelse af bakterielle sygdomme.

1. Borreliose

Borreliabakterierne overføres af flåter, der lurer ved skovkanten, i marken og i det høje græs. Afhængig af, hvor i verden du er, er faren for at blive bidt af en inficeret flåt forskellig. Hos os i de nordlige breddegrader er borreliose imidlertid en af de mest almindelige sygdomme, som flåter kan overføre til hunde (og mennesker). Selvfølgelig er det ikke alle flåtbid, der automatisk fører til sygdomsudbrud, men når hunden er smittet, viser sygdomssymptomerne sig ofte desværre først, når det er for sent.

Symptomer

Til forskel fra andre bakterielle sygdomme reagerer hundens immunforsvar ofte kun på borrelia efter flere uger.

Et andet problem er, at symptomerne er så uspecifikke, at de ikke nødvendigvis tyder på borreliose alene. Symptomerne omfatter for eksempel feber, træthed og appetitløshed. Den hos mennesker typiske, let genkendelige røde ring omkring et flåtbid forekommer ofte ikke hos hunde, eller kan ikke ses på grund af pelsen. I det videre sygdomsforløb er det ikke ualmindeligt, at der er smertefuld betændelse i leddene, som især viser sig når de rejser sig efter at have ligget ned. Hvis din hund virker langsom, mindre smidig og træt, bør du straks gå til dyrlægen.

Behandlng

Jo tidligere man opdager og behandler symptomerne på borreliose, desto højere er hundens chancer for heling. Hvis en test har bekræftet mistanken om borrelioseinfektion, vil hunden få et specielt antibiotikum. Desværre lykkes antibiotikabehandling ikke altid, især hvis sygdommen allerede er for fremskreden. Det kan føre til kronisk besvær, eller endda alvorlig eller dødelig skade på vitale organer såsom nyre eller hjerte.

Forebyggelse

Heldigvis kan du gøre meget for i tide at beskytte din hund mod flåter, og stoppe sygdomsforløbet i at udvikle sig til noget alvorligt. Hvis du bor i et højrisikoområde, kan du med fordel vaccinere din hund mod borreliose. Spørg din dyrlæge om råd, så du kan afveje fordele og bivirkninger for vaccination. Der findes også specielle spray eller tinkturer, der kan medvirke til at mindske risikoen for flåtbid samt hundekraver, som forhindrer, at din hund slikker og gnaver i sår.

Desuden er det tilrådeligt at undersøge din hund grundigt efter en tur i det fri, især hvis du har været i skoven eller ved græsmarker. Det er ikke så besværligt som man måske skulle tro, fordi flåter ikke bider sig fast med det samme. Frem til de bider sig fast, kan de nemt ses i pelsoverfladen, og kan let fjernes med en klud. Hvis en flåt allerede har bidt sig fast, vil den normalt befinde sig ved hoved og hals, på ørerne, mellem tæerne, på maven eller på lårets inderside. Flåten skal fjernes helt med en tægetang eller lignende tægefjerner, eller en pincet. Tægen bør under ingen omstændigheder drejes eller mases, da det kan føre til, at de farlige borreliabakterier presses ind i din hunds blodbaner.

2. Colibacillose

Udløsende faktor for colibacillose er infektion med såkaldte patogene coliforme bakterier, for eksempel Escherichia coli (E. coli) eller enterokokker. I lang tid var især mennesker ramt af bakterierne, i mellemtiden er hunde mere og mere ramt af E. Coli-bakterier. Bakterierne kan for eksempel indtages ved, at hunden slikker anus eller forurenet vand, og kan føre til alvorlige tarm- eller urinvejsinfektioner.

Symptomer

Smertefulde urinvejsinfektioner, diarré eller opkast kan altid være en konsekvens af bakterierne. Særligt udsatte er hvalpe, der ikke har opbygget et tilstrækkeligt immunforsvar mod patogenerne. I sjældne tilfælde kan infektion med patogene coliforme bakterier også føre til livstruende meningitis hos hvalpen.

Behandling

Tegnene er ikke altid nemme at identificere. Især mave-tarm-lidelser er ikke direkte forbundet med colibacillose. Hvis den dårlige mave varer ved, og hvis der endda opstår feber, bør du straks opsøge dyrlægen. Kun dyrlægen kan give dig en pålidelig diagnose og starte en behandling. Generelt består sidstnævnte af behandling med antibiotika. Når urin eller afføring undersøges, vil man normalt også lave et nøjagtigt antibiogram (resistenstests), som indeholder oplysninger om antallet af og resistens overfor kim, så det rette antibiotikum kan vælges. Afhængig af resultaterne varer antibiotikabehandlingen 10 dage til tre uger.

Forebyggelse

Selvfølgelig kan hunde i modsætning til os mennesker ikke forebygge ved at vaske hænderne for at beskytte sig mod farlige patogener. Dog spiller hygiejnen en vigtig rolle, også for vores firbenede venner. Hold mad- og vandskålen og sovepladsen ren, og skift din hunds drikkevand regelmæssigt, flere gange om dagen. Den bedste beskyttelse mod coliforme bakterier er dog en sund tarmflora. Er tarmen ude af balance, for eksempel på grund af en usund mad, eller hvis hunden får mad den ikke kan tåle, eller hvis hunden er stresset, så er de lettere modtagelige overfor sygdomme. En sund, afbalanceret kost, der er fri for skadelige stoffer, er af stor betydning for din hunds trivsel. Ved siden af antibiotikabehandling anbefales derfor også en særlig diæt, som understøtter tarmfloraen på naturlig vis, og bidrager til opbygningen af en sund beskyttelsesbarriere.

3. Leptospirose

Hundesygdommen leptospirose forårsages af lange, bugtede bakterier, de såkaldte spirokæter, som lurer i forurenede vandpytter, planter eller damme. Hunde kan også smittes direkte af urin fra vildt eller gnavere, der bærer de farlige patogener, og udskiller dem. Den meget smitsomme sygdom, som kan forårsage dødbringende organskader især i unge og immunsvage hunde, er zoonotisk, hvilket betyder, at både mennesker og dyr kan smitte hinanden. I mange europæiske lande er vaccination mod leptospirose derfor obligatorisk.

Symptomer

Afhængig af bakterieunderarten, samt hundens alder og helbred, forløber leptospirose meget forskelligartet. Mens nogle hunde slet ikke har tegn på sygdom, og bakterierne bekæmpes ubemærket i kroppen, er trivslen hos andre inficerede hunde alvorligt indskrænket. Typiske symptomer omfatter træthed, appetitløshed, opkast, diarré og feber. Muskelkramper, rødme og gulsot kan også forekomme, afhængigt af bakteriestammen. Hvis der ikke behandles kan det føre til kroniske lever- og nyresygdomme, hvoraf de fleste er dødelige, især for hvalpe.

Behandling

Så snart din dyrlæge har foretaget diagnosen leptospirose, gives der straks et specielt antibiotikum. Hvis der allerede er konstateret nyre- eller leverskader, skal yderligere behandling foretages for at opretholde nyre- og leverfunktionen. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at der på trods af denne behandling kan opstå kronisk nyreinsufficiens eller leverskader.

Forebyggelse

Den bedste beskyttelse mod leptospirose er og forbliver vaccination. Når alt kommer til alt, kan du ikke altid forhindre, at din hunde slikker sig eller drikker af vandkilder, der kan være inficeret med bakterierne. Efter en tiltrængt grundlæggende immunisering i hvalpealderen bør vaccination mod leptospirose-patogenerne i øvrigt gentages en gang årligt, så beskyttelsen kan opretholdes. Vaccinationen er således forskellig fra andre anbefalede vaccinationer, såsom hundesyge, hepatitis eller parvovirus, hvor man kun behøver at genvaccinere hvert tredje år.

4. Salmonellose

Første den gode nyhed: hunde med et sundt immunforsvar er helt modstandsdygtige overfor salmonellabakterier. På den anden side kan syge, svage eller unge hunde, ligesom mennesker, blive alvorligt syge. Salmonella overføres primært gennem vores fjerkræ. Således kan forbruget af råt kød eller kontakt med fæces fra fjerkræ føre til, at hunden inficeres.

Symptomer

Tegnene kan også være helt forskellige for dette patogen - afhængigt af den indtagne bakteriemængde, samt hundens helbred. De spænder fra mild diarré, alvorlig opkast og diarré med feber (undertiden med blod), til dannelse af abscesser på indre organer, som igen kan føre til gulsot, lunge- eller ledbetændelse, samt forstyrrelser i nervesystemet. Andre bivirkninger af salmonellose er træghed og apati.

Behandling

Også her består behandlingen - som sædvanlig ved bakterielle sygdomme - af antibiotika. Hvis interne organer som lever, nyre eller milt allerede er angrebet, kan det være nødvendigt med yderligere medicinering.

Forebyggelse

I modsætning til den tidligere præsenterede leptospirose er der ingen vaccine mod salmonellose. Ikke desto mindre er der et par foranstaltninger, som kan reducere risikoen for infektion. Hvis du fodrer din hund med råt kød, skal du kende kødets oprindelse. Køb det i bedste fald direkte fra en slagter, du stoler på. Ved kød af høj kvalitet fremgår producenten som regel tydeligt, og vil ellers kunne spores. Råt fjerkræ fra en ukendt kilde bør undgås. Sørg også for at din firbenede ven ikke kommer i kontakt med afføring fra duer og ænder.

5. Stafylokokker

Stafylokokker findes både på menneskers og hundes hud. I sidstnævnte kan underarter af dette patogen imidlertid føre til bakteriel dermatitis. Bakterierne føler sig særligt godt tilpas i slimhinder eller åbne sår, og kan overføres fra andre dyr eller mennesker.

Symptomer

Hudinfektionen viser sig normalt på hundens torso, mellem tæerne eller på albuerne. I hvalpe er tegn på bakteriel infektion normalt synlige på maven. Symptomer omfatter kløe, rød og betændt hud, hårtab, sår og bylder. Betændelsen kan sprede sig til hjerte, knogler og led.

Behandling

Afhængigt af det individuelle patogen og sværhedsgraden af infektionen kan det være tilstrækkeligt at vaske det berørte område med en antibiotisk shampoo og derefter behandle med en antibiotisk salve. Hvis kløen er udtalt, er det også tilrådeligt at bruge en hundekrave, så munden ikke kan nå det berørte område. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt med en operation, eller afgiftning på dyrehospitalet, hvis bakterierne har udløst en blodforgiftning. Hvis du opdager en hudinfektion i din hund, bør du kontakte din dyrlæge så hurtigt som muligt. Vedkommende kan fortælle dig, om behandling er nødvendig, og hvilken behandling der er behov for.

Forebyggelse

Som med alle bakterier spiller hygiejne også her en vigtig rolle. Sørg for at holde sår rene og undgå, at din hunds tunge kan komme i kontakt med inficerede sår. Derudover er det vigtigt, at din hund får den korrekte pleje. Hold dig til den anbefalede pelspleje og kontroller din hunds krop regelmæssigt for ændringer.

Flere bakterielle farer for din hund

Selvfølgelig er de fem infektioner, der præsenteres her, ikke de eneste hundesygdomme, der er forårsaget af bakterier. Tuberkulose, listeria, yersinia, ehrlichiosis, anaplasmose, streptokokker eller stivkrampe (tetanus) er bakterielle sygdomme, som kan udvikle sig. Så forskelligt som disse bakterier og deres egenskaber kan være, er beskyttelsen mod infektion den samme for alle. Fordi mod hygiejne og et godt immunforsvar har få patogener en chance.

Tips til at holde din hund sund

• Giv din hund sund og afbalanceret ernæring. Være opmærksom på kvaliteten af foderet og vær sikker på, at din hund får alle vigtige næringsstoffer
• Sørg for at bortskaffe madrester hurtigst muligt og skyl madskålen grundigt
• Skift vandet i vandskålen regelmæssigt (mindst to gange om dagen!)
• Hvis det er muligt, bør du undgå, at din hund drikker af vandpytter eller andet stillestående vand
• Undgå kontakt med dyreafføring
• Sørg for en ordentlig hundepleje. Ud over den nødvendige pelspleje bør du regelmæssigt rense og undersøge din hunds hud, ører, tæer og mund - selv om dette ikke altid forhindrer infektion, vil du være i stand til at identificere ydre tegn hurtigere, og få igangsat en behandling