Bekæmpelse af alger i dit akvarium

blaualgen erkennen bekämpfen

Næsten ingen andre algearter har så mange forskellige underarter som grønalger. Mange af dem er enten helt harmløse eller vil du aldrig finde i dit akvarium. Ikke desto mindre kan nogle få grønalger være en sand plage for akvarister. Men hvordan kommer du én gang for alle af med den grønne belægning, som ubarmhjertigt lægger sig på akvarieglas, planter, grus og rødder?

Uproblematisk i moderate mængder

Et akvarie uden alger? Dette ønske er hos mange akvarieejere ret forståeligt, men desværre utopisk. Alger er en del af Moder Jord, på linje med bakterier, vira og andre mikroorganismer. Selv det selvstændige system som et akvarium er, vil aldrig være helt fri for alger - uanset hvor meget man plejer og rengør det. Det er heller ikke meningen, fordi alger har en berettigelse og er endda nyttige i moderate mængder. De bidrager til ligevægten i akvariets økosystem, idet de omsætter CO² til værdifuld biomasse og tjener desuden som føde for yngelædende fisk.

Er for mange grønalger i akvariet skadelige?

Hvis algerne i akvariet tager overhånd er det ofte et tegn på, at næringsstofforholdene er ude af balance. For meget CO² eller en øget nitrat- og fosfatværdi belaster akvariets planter. De robuste alger derimod trives selv under dårligere forhold og gør det dermed endnu sværere for planterne. Er akvarieglas, planter, dekoration og bundlag dækket af grønlige algebelægning, ser det ikke kun grimt ud, men kan endda varigt beskadige planter og fisk. At bekæmpe dem er altså ikke kun nødvendigt fordi det ikke ser så pænt ud. Men hvordan kommer man algeplagen til livs? Hvordan kan man hæmme algevækst, og hvilke tiltag har langtidsvirkning?

Hvilke grønalger findes der?

Før du går i gang, er det værd at tage et kig på de forskellige grønalge-arter. Selvfølgelig kan vi ikke fortælle om alle 8000 arter af grønalger her, men heldigvis forekommer de fleste sjældent eller aldrig i et akvarium, så det er ikke nødvendigt. Af større betydning for undervandsverdenen har de følgende seks algearter, som alle hører til familien af grønalger, og ses hyppigt i akvarier på forskellig vis:

•     Trådalger

Trådalger er - som navnet antyder - relativt let at genkende på deres 5 til 20 cm lange grønne tråde. De gror på dekoration, planter, bundlag, filtre og slanger. Mekanisk kan de let fjernes med en træpind eller en ren flaskebørste, men dem der generelt gerne vil slippe af med de grønne tråde har brug for at få akvariets vandværdier tilbage i balance. Den mest almindelige årsag til trådalger ligger i et overskud af næringsstoffer (CO², nitrat og fosfat). Men selv mangel på næringsstoffer kan føre til øget algevækst.

•     Svævealger

Hvis selve vandet i akvariet pludselig bliver grønt, snakker man om algeblomst, og årsagen er ofte grønne svævealger. Vandet er grumset, fordi svævealgernes sporer, som (ligesom hos trådalger) gror som følge af for mange næringsstoffer i vandet. Forkert kunstig belysning, for meget direkte sollys, eller forkert gødning kan være skyld i næringsstof-uligevægten. I modsætning til andre algearter kan man bekæmpe svævealger med et UV-filter, som dræber de fritflydende alger i vandet med UV-C stråler. Andre planter bliver normalt ikke beskadiget. Bagefter bør man dog skifte vandet næsten fuldstændigt, og filteret skal rengøres. Med lidt mere tålmodighed vil du også kunne styre svævealger ved at tilpasse næringsstofferne i dit akvarie til dine planters behov. Det beskrives senere her i artiklen.

•     Punktalger

I starten er punktformede alger små, men senere vokser de sig større, og sætter sig først og fremmest fast på akvariets glas og spærrer med tiden - hvis de ikke bliver fjernet - helt udsynet på fiskene. Selv på langsomt voksende planter med store blade sætter de hårde punktalger sig gerne fast. De foretrækker ældre planteblade, som sammen med algerne let kan plukkes af og tages ud af akvariet. Belægninger på akvariets glas fjernes bedst med en algemagnet. Da fremkomsten af de ellers harmløse grønne punktalger ofte også er forbundet med en uligevægt af næringsstoffer, kan de også holdes i ave med de modforanstaltninger, der vil blive nævnt nedenfor.

•     Pelsalger og håralger

Strengt taget er disse to grønne alger hver deres egen art, men i og med de ikke kun ligner hinanden meget, men også har stort set samme egenskaber, præsenteres de kort her. De danner pels- og hårlignende belægninger, hvor de dækker sten eller rødder. Hvis du skyller og skrubber de berørte genstande grundigt kan algerne fjernes mekanisk. På samme måde som med trådalger er det også her bedst at optimere vandværdierne.

•     Støvalger

På samme måde som svævealger kan støvalger misfarve vandet grønt, men med sidstnævnte er der en støvagtig, grønlig belægning, som man hovedsageligt finder på akvariets glas. I modsætning til punktalgerne, som også gerne gror på glasset, kan støvalger heldigvis nemt fjernes med en klud eller svamp. I modsætning til nogle af de andre, mere hårdnakkede grønalger forårsager støvalger normalt ingen større problemer.

Hvorfor gror der grønalger i akvariet?

Alle grønalger - uanset art - har ikke kun den grønlige farve til fælles, men har også omtrent samme årsager. Således kan masseforekomst af alger i de fleste tilfælde føres tilbage til en uligevægt i akvariets næringsstofbalance. Her er altså tale om et overskud af næringsstoffer, hvor der produceres mere end der kan omsættes af akvarieplanterne og fiskene. I sidste ende overtager algerne omsættelsen af næringsstoffer, som derefter gror markant. Men hvordan kommer det til et sådant næringsstofoverskud?

Fisk i et akvarium

Årsager til overskud af næringsstoffer

Fisk, planter, lys, vand, foder eller gødning - alle disse ingredienser påvirker akvariets næringsstofbalance. Selv små ændringer, såsom forøget solskin, en vandplante mindre, eller utilsigtet dobbeltfodring, kan øge CO²-, nitrat-, nitrit- eller fosfatniveauet. Hvis dit akvarium påvirkes af øget algevækst, bør du først teste vandværdierne. Hvis teststrimlen eller digitalmåleren afslører, at visse næringsstoffer er forhøjet, bør du først overveje, hvad der kan have ført til dette overskud. Følgende oversigt hjælper dig med at komme et skridt tættere på den mulige årsag:

  • Har der i den seneste tid været en ændring i belysningstid eller lysintensitet? Har du måske skiftet til et kraftigere belysning? Har du haft tændt lyset for længe (mere end 12 timer)? Skinner solen oveni længere på akvariet? En øget mængde CO² indikerer for det meste, at der er for meget lys.
  • Har du givet dine fisk for meget foder? Hvis du serverer mere foder end fiskene kan indtage, kan det forværre vandkvaliteten væsentligt. Hvis fiskene udskiller mere som følge af øget foderindtagelse kan det medføre, at nitratværdien af vandet stiger.
  • Er antallet af fisk forøget? Hvis forholdet mellem akvariestørrelse og fiskebestand ikke længere er korrekt, kan det også få økosystemet ud af balance. Flere fisk udskiller også flere affaldsstoffer, og øger dermed også nitratindholdet.
  • Har du fjernet planter, luget ud, eller har du ikke brugt planter i det hele taget? Hvis der i akvariet er øget algevækst, er det normalt fordi planterne ikke (endnu, eller ikke længere) er i stand til at udnytte de næringsstoffer, du tilfører.
  • Er filter-ydeevnen måske for høj?
  • Har du på det seneste rengjort akvariet for sjældent?
  • Har du foretaget et omfattende vandskift eller har du anlagt akvariet for nyligt? Nogle gange ligger årsagen allerede i det ledningsvand, du har benyttet. Ledningsvand, som i sig selv godt kan have en høj nitratværdi, eller er blevet beriget med fosfat.
  • Har du serveret mere frostfoder for dine fisk? Frostfoder har ofte en højere fosfatværdi end tørfoder og kan belaste vandet.

Hvilke tiltag findes der?

Hvis du kunne finde årsagen til næringsstof-overskuddet ved hjælp af oversigten, kan du straks indlede passende modforanstaltninger. Hvis der er for stort lysindfald på akvariet, bør du for eksempel sørge for mere skygge. Hvis årsagen er overfodring, kan du sætte dine fisk på en diæt i en til tre dage. Mangler der planter, bør du købe nye, hurtigtvoksende planter, der vil forbedre akvariets økosystem. Desværre er årsagerne og dermed de rigtige tiltag mod grønalger ikke altid så indlysende. I så fald får du brug for tålmodighed og være mere konsekvent for at komme de uønskede alger til livs. Prøv forskellige tiltag - men pas på: du bør ikke ændre for meget på én gang, da dette kan forværre algevæksten i stedet for at hæmme den.

Sådan får du næringsstofbalancen i dit akvarium tilbage i ligevægt

For at stoppe overmåde vækst af grønalger på lang sigt, skal du sørge for ligevægt i akvariets næringsstofbalance. Følgende trin, med både kortsigtede og langsigtede tiltag, vil hjælpe dig med at nå dette mål:

  1. Fjern grønalger: først og fremmest bør du fjerne alle synlige aflejringer fra dit akvarium. Afhængigt af, hvilken art grønalge det drejer sig om, er der forskellige hjælpemidler. Akvarieglas kan du kan rense ved hjælp af et kreditkort eller i tilfælde af masseforekomst, med en magnetrenser. Dekoration skal skrubbes grundigt med en børste under rindende vand. Trådalger kan trækkes ud med en træpind eller en flaskebørste. Svævealger kan om nødvendigt dræbes ved hjælp af UV-C filter.
  2. Lav en vandtest: som sagt skal du kende årsagen, før du bekæmper alger. Hvis du ikke allerede har gjort det, bør du lave en omfattende vandtest med teststrimler eller en digital måleenhed. Først da kan du se, om der vitterlig er tale om en uligevægt i næringsstofbalancen.
  3. Skift vandet: skift ca. 30 til 50 procent af vandet. Hvis nitrat- eller fosfatniveauet i akvariet er forhøjet, bør du også teste ledningsvandet. Hvis værdierne allerede her er forhøjede, skal du blande det med osmosevand, før du hælder det i akvariet.
  4. Brug hurtigt voksende planter: planter med gode vækstrater er afgørende for et fungerende økosystem med afbalancerede vandværdier. De mest kendte planter til algebekæmpelse er hornblad-planter samt stilkplanter, som f.eks Synnema-bregnen (Hygrophilia), Limnophilia, vandpest, med flere.
  5. Reducer fodring: sørg for, at du kun fodrer så meget som din fisk kan indtage og omsætte. Hvis det er nødvendigt kan du sætte fodringen på pause. Også en fastedag hver uge kommer fisk og vandkvalitet til gode.
  6. Benyt algeædere: der findes fisk, der kan hjælpe dig med at bekæmpe grønalger. Men ikke alle algeædere bryder sig om alle slags grønalger. Hårde punktalger går disse fisk for eksempel tit en bue rundt om. Gode erfaringer i kampen mod grønalger kan man have med den Siamesiske Algeæder, med visse snegle, samt med Amanorejen. Men pas på, at du ikke overdriver. Fiskebestanden skal altid matche akvariets størrelse!
  7. Forkort belysningstiden eller reducer lysintensiteten: dybest set er en belysningstid på 12 timer tilstrækkelig til, at plantevæksten er fin og dermed udgør en seriøs konkurrent for alger. En pause på cirka to timer om dagen kan også bidrage til at forstyrre grønalgevækst. Hvis akvariet er udsat for for meget sollys, bør du overveje at flytte det. Selv hvis du ind i mellem bruger et tæppe eller et stykke pap kan det hjælpe med at få has på lysproblemet.

Afsluttende tips

Mange af de ovenfor beskrevne tiltag kræver tålmodighed og konsekvens, indtil de viser resultater og påvirker "akvariets økosystem" i den rigtige retning. Så fortvivl ikke, hvis grønalgevæksten ikke stopper med det samme. Det er vigtigt, at du regelmæssigt renser akvariet ved at befri det for alger - ud over ovennævnte tiltag. Skift vand en gang om ugen, rens akvariets sider med en klud, en algesvamp, eller om nødvendigt med en magnetrenser, rens dekoration regelmæssigt og sug på bundlaget, for eksempel med en akvariestøvsuger. Skyl akvariefilteret under rindende vand når du rengør akvariet. Filtermaterialet skal som oftest kun skiftes en gang om måneden. Lav også en vandtest efter hver rens. Selvom du er en nybegynder som akvarist: med lidt tålmodighed og de rigtige tilbehør får du hurtigt tag på akvarierengøringen.

Vi ønsker dig held og lykke i kampen mod de grønne alger.

Vores mest hjælpsomme artikler

Bekæmpelse af alger i dit akvarium

Næsten ingen andre algearter har så mange forskellige underarter som grønalger. Mange af dem er enten helt harmløse eller vil du aldrig finde i dit akvarium. Ikke desto mindre kan nogle få grønalger være en sand plage for akvarister. Men hvordan kommer du én gang for alle af med den grønne belægning, som ubarmhjertigt lægger sig på akvarieglas, planter, grus og rødder?

Fiskesygdomme

Fiskesygdomme i et akvarium bør man tage alvorligt. For fiskene kan de ofte være fatale, og jo hurtigere man handler, jo bedre. Her et overblik over hvordan du genkender tegnene på de mest almindelige fiskesygdomme og hvilke skridt du bør tage.

Vandskift i dit akvarium

Så længe der har eksisteret akvarier har der været diskussioner om vandskift, dens nødvendighed eller hyppighed. Selv om det stort set er en uddød race, så findes der stadig akvarister, der mener, at der eksisterer en "biologisk balance", svarende til den i naturen, i deres akvarier, hvormed de retfærdiggør "dyrebare" gamle vand.