Hill's Pet Nutrition Filosofi

Hill's Pet Nutrition Filosofi

Hill's et skridt foran for det bedste liv

En forskel du kan se, mærke og stole på

Hill's pet nutrition filosofi

Hill's videnskabeligt baserede foder er sammensat med henblik på din hunds eller kats skiftende ernæringsbehov. Ernæring fra Hill's er dyrlægeanbefalet foder til hunde og katte, som er udviklet af over 220 dyrlæger, ernæringseksperter og forskere med speciale i foder og videnskabeligt sammensat til at dække hundes og kattes unikke behov uanset alder.

Hill's pet nutrition filosofi

Vores globale Pet Nutrition Centre (PNC) er stedet, hvor det hele begynder, og hvor eksperter er med til at udvikle fremsynet foder. Hjem for over 900 hunde og katte, som kun har til opgave at leve et lykkeligt liv og spise foder af høj kvalitet. PNC hjælper os med at analysere ingredienser for at opnå et afbalanceret indhold af næringsstoffer i forhold til vores kvalitetsstandarder og dermed bidrage til, at hunde og katte forbliver glade og sunde hele livet.

"Food, Shelter & Love"

Alle hunde og katte fortjener at opleve, hvordan ernæring, der er et skridt foran, kan forandre deres liv. Gennem Hill's Food.Shelter.Love-program har vi hjulpet over 9 millioner hunde og katte på internater til at finde et blivende hjem, leveret foder for mere end 280 mio. USD og samarbejdet med over 1.000 internater over hele verden.

Dr. Morris

Hos Hill's tænker vi altid på hvad der bliver det næste, så du og din hund eller kat kan nyde nuet. Det hele begyndte i slutningen af 1930'erne, da en ung blind mand ved navn Morris Frank rejste rundt i USA sammen med førerhunden Buddy for at fortælle om Seeing Eye®-organisationen. Buddy led desværre af nyresvigt, og dr. Mark Morris Sr. blev bedt om at hjælpe Buddy. Dr. Morris var overbevist om, at Buddys sygdom skyldtes dårlig ernæring. Han og hans kone udviklede derfor et revolutionerende, præcist afbalanceret foder beregnet til hunde med nyresvigt og nyreinsufficiens.

Historien om Hill's

Efterfølgende har vi fortsat arbejdet med at virkeliggøre hans fremsynede tilgang til ernæring til hunde og katte gennem biologisk og videnskabeligt baseret foder. Uanset om din hund eller kat har brug for almindeligt foder eller har særlige ernæringsbehov, så kan Hill's foder til hunde og katte forandre dens liv. 

Clinically proven benefits

Evidensbaseret klinisk ernæring begynder med omfattende ernæringsmæssig forskning. Hill's udfører randomiserede, blindede og kontrollerede kliniske foderstudier. De detaljerede studier sikrer, at vores produkter giver hunde og katte reelle fordele og opfylder de højeste standarder for kvalitet og gode egenskaber.

S+OX Shields

Meget af Hill's foder til voksne hunde og katte har den yderligere fordel, at det er sammensat på en måde, der medvirker til at mindske risikoen for, at der udvikles struvit- og oxalatsten, og til at fremme sunde urinveje. Hill's S+OXSHIELD-tryghedsgaranti på emballagen gør det nemt for dig hurtigt at identificere disse foderprodukter.